Lørdagen startede egentlig meget godt, men det endte med at blive lidt af en Tycho Brahes dag alligevel.
Om formiddagen var der sol i Straumsbukta og silkehaler i træerne - herom senere - men jeg havde besluttet at tage et smut til Farsø med en mors dags-hilsen, inden jeg i det meste af ugen alligevel skal til møde i København.
Turen fra Tromsø kl. 14 gik da også helt efter bogen. Jeg kom til Oslo kl. 16 og skulle videre 18.05 til København. Jeg slentrede lidt rundt i Gardermoen, købte lidt toldfrit og fik noget at spise og boardede så flyet til Kastrup et kvarters tid før afgang.
Her begyndte det så ligesom at gå galt. Vi fik at vide, at afgangen var udsat en halv times tid på grund af voldsom sne, men at SAS ville byde på en kop kaffe i ventetiden. Der var lidt småkoldt, og jeg fik fat i et tæppe og hyggede mig sådan set lidt. Jeg sad og legede lidt med min ny mobiltelefon, som jeg fik for et par måneder siden, men ikke rigtig har sat mig ind i. Alle billederne her er taget med mobilen, og det er jo ikke ligefrem den samme skarphed, som mit Canon EOS 40D producerer, men det får nu være.
På det øverste billede ser man situationen i flyet, mens alt åndede fred og ro, og der kun var udsigt til en halv times forsinkelse. Det næste er sådan et typisk taget-med-telefon-selvportræt af denne blogs forfatter tålmodigt ventende i en Boeing 737-800.
Det skal med, at kaptajnen ærligt informerede om, at han ikke havde de store forventninger til, at vi overhovedet ville komme nogen steder, men det var alligevel en skuffelse, da vi efter en times venten blev bedt om at forlade flyet.
De af os, der havde guldkort - og det var ikke mange, som det ses på næste billede, fortrak til Scandinavian loungen. Nu kunne vi lige så godt få en fest ud af det. Ventetiden bliver jo som bekendt ikke kortere af, at man sidder og hænger med skuffen.
Nogle glas hvidvin og et antal sjusser senere, var vejret ikke blevet bedre. Det var derimod stemningen. Som det ses, er jeg kommet dertil, hvor et billede af en gin og tonic er noget af det mest interessante, der findes. Nu - klokken 22 lukkede lufthavnen imidlertid totalt, og vi blev derfor booket om til fly om søndagen.
Hotelrekvisitionerne skulle man hente i afgangshallen, og her rådede kaos. Det var ganske mange fly, der var aflyst. Heldigvis hjalp guldkortet mig igennem køerne relativt hurtigt, og ved 23-tiden gik den derfor med bus ind til Oslo centrum. Busser er efter min mening rædselsfulde, men både tog og taxa var holdt op med at køre på dette tidspunkt, så der var ikke andet at gøre end at bide i det sure æble.
Først ved halvto-tiden kunne jeg krybe til køjs i et i øvrigt nydeligt hotelværelse på det 35 etager høje Plaza - godt udbombet og lidt forbløffet over, at man skulle opleve den slags i Norge. Flyaflysninger har jeg da været udsat for masser af gange, mens jeg boede i Grønland, men i Oslo. Selv for de mest nationalt sindede nordmænd er det lidt en gåde, at sne kan komme bag på ledelsen af Norges største lufthavn. Der var også røster fremme om, at det i virkeligheden var fagforeningerne og ikke sneen, der var problemet.
Som jeg skrev forleden, synes nordmænd, at det er utroligt sjovt, når trafikken i London og Paris bryder sammen på grund af lidt sne. Men måske skulle de tænke på, at de selv bor i et glashus, inden de kaster den første snebold!
Disse linjer skrives søndag eftermiddag, hvor jeg nu er ankommet til København. Den toldfri mors dags-gave måtte jeg pænt levere tilbage i går aftes efter krav fra toldvæsenet, og jeg må derfor nøjes med at sende en hilsen til mor herigennem.
Ha' det
Jesper
P.s. Er du forvirret omkring mors dag, så er det altså den norske mors dag, vi snakker om!
Fredag eftermiddag gik turen til Øland. Da jeg ankom her, var det skyfrit og natten var sort som beg spættet med mælkevejens tusinder af stjerner. En rigtig dejlig sensommeraften, som fordrede en flaske hvidvin på terrassen - iført vinterjakkerne, for det er sørme også ved at være koldt om natten her i Danmark.
