Færdigt arbejde

Tøndeskjul

Storebededags morgen kl. 6.45 kunne jeg sige: - Sådan - færdigt arbejde. For på dette ukristelige tidspunkt på en helligdag blev jeg færdig med det nye skjul til en af regnvandstønderne.

Det var nu ikke fordi, jeg havde arbejdet hele natten. Men jeg gik altså ned på udstyr. Torsdag aften måtte jeg derfor køre den tunge gang til Harald Nyborg for at udvide værktøjssortimentet med en pladesaks, så jeg kunne tilpasse kapslerne til den afsluttende inddækning, som skal beskytte skjulet mod regn og råd.

Projektet tog sin begyndelse for et par uger siden, da jeg skulle skifte regnvandstønden. Det viste sig, at det 12 år gamle skjul var pilråddent - og så måtte jeg i gang. Fast besluttet på at det nye skjul skulle laves ordentligt, så jeg ikke skal i gang igen senere.

Så der er blevet savet, malet og skruet på livet løs. Og tro mod min natur sprang jeg også over det lave gærde og genbrugte lågen fra det gamle skjul, selv om den håndværksmæssige udformning godt kunne være pænere.

Da solen stod op her til morgen, var jeg klar til den afgørende slutspurt - og nu er det lille projekt altså færdigt.

Det ser ret godt ud, så jeg er bange for, at jeg nok også bliver nødt til at give brændeskuret og værkstedet en gang maling i sommerens løb. Men først skal døren til værkstedet skiftes. Den er nemlig også rådden. Heldigvis er det lykkedes mig at bytte mig frem til en ny dør. Men karmen skal skiftes - og det kan jeg ikke gøre alene. Så det kommer der nok til at gå lidt tid med.

I øvrigt passer det meget godt, at jeg nu er færdig. Det ser ud til, at nattefrosten er slut, så nu skal vi til at have rigtig gang i haven - og ikke mindst blomsterkrukkerne. Jeg skulle også gerne nå at kalke huset inden pinse, så der er nok at lave derude...

Dæmningens sorte svaner

Spændende besøg

Billederne kan klikkes større.

Den lokale fauna ved Gjøl-Øland-dæmningen er i disse dage beriget med et par sorte svaner, som holder til sammen med en flok knopsvaner.

De flotte fugle med det karakteristiske røde næb vækker forståeligt nok opsigt - og jeg kan da heller ikke sige mig helt fri for at være fascineret af svaneparret.

Det mest spændende ved de to sorte svaner er nok en temmelig karakteristisk adfærd, hvor de bevæger sig synkront.

Det  ser sjovt ud - og det lugter af rigtig forårskærlighed. For der er masser af hormoner i luften i øjeblikket.

Det bliver spændende at følge parret og se, om de måske falder for Ølands fristelser. Det tør jeg endnu ikke sige efter fire dages observationer. Men jeg holder øje med dem. De er forresten heller ikke så svære at få øje på - især når de flokkes sammen med de hvide knopsvaner, der i øvrigt er noget større end deres australske sorte slægtninge.

Læs mere om de sorte svaner her.

Luftens glade tumling

Ravn

Ravnen er en fantastisk flyver, der elsker at tumle i luften, når blæsten går frisk over Limfjordens vande.

Det fik jeg beviset for forleden, hvor vi havde et par dage med stærk blæst og bølgeskvulp på Fjorden. Her mødte jeg en ravn midt på dæmningen, som igen og igen fløj op mod vinden. Jeg tror ikke, at luftmanøvrerne havde noget særligt formål - det var bare for sjov.

For ravnen er både intelligent og snu. Derfor er den ofte svær at fotografere, hvis den ikke er i humør til det. Det ved jeg af smertelig erfaring fra min tid i Nuuk, hvor jeg brugte dage på at observere en ravnerede - uden held. Men når jeg pakkede kameraet væk, var ravneparret der med det samme.

Ravnen på dæmningen var også svær at få i kameraet. Men det var nu ikke ond vilje hos ravnen, tror jeg. Men den bevægede sig hurtigt i vinden, og var svær at få i fokus, fordi den samme vind også rev i det lange objektiv. Men et par stykker blev det da til.

Ravnen var på et tidspunkt helt udryddet i Danmark, men er gradvist vendt tilbage siden 90'er og flere af de musvågestore kragefugle har da også ynglet i Ølandskoven i flere år, hvor man ofte hører deres karakteristiske klunke-lyde.

Det er sikkert en eller flere af disse ravne, der har fundet ud af, at Ulvedybet er et godt sted at fouragere. Naturen er dynamisk - og i år er det første gang, at jeg har set ravn ved dæmningen. Jeg har mødt den nogle gange efterhånden, men det var altså først i sidste uges storm, at jeg fik billeder.

For ikke fuglekyndige kan det være svært at skelne ravn fra sortkrage og råge, men det kulsorte og meget kraftige næb gør det - og så størrelsen. Den er betydeligt større end både krager og råger.

Den glade giver

Åbningsaktivitet

Professionelt set har corona-lukningerne været irriterende og bogstavelig talt en streg i regningen. For min lille virksomhed er dybt afhængig af et åbent samfund med aktivitet.

På den private front har corona-lukningerne til gengæld været til at leve med. Det har ikke gjort den store forskel - snarere tværtimod.

Jeg gider ikke længere hænge på et værtshus, efter at det er blevet forbudt at ryge på slige steder - og jeg har heller ikke den store lyst til at spise på restaurant. Det har jeg prøvet nok af i mit liv - og for resten mener jeg i al beskedenhed, at jeg selv laver mad på et ganske fornuftigt niveau, der hvad pris og kvalitet angår sagtens kan måle sig med de fleste spisesteder.

Alligevel tog jeg del i den store åbning onsdag. For jeg havde et hængeparti. Så turen gik til De Gule Spejdere i Skørping, der havde den første rigtige gruppeaften efter coronaen. 

Det blev til en dejlig - omend blæsende - aften med kompas og stifindertricks i en forårsklædt Rold Skov, hvor vi sluttede med aftensang omkring flagstangen: "Spejderbror, her er min hånd" - dog uden det ellers obligatoriske håndtryk.

Hængepartiet var en donation til De Gule Spejdere på 7.500 kroner fra Sct. Georgs Gilderne i Aalborg, hvor jeg er spejderkontakt - og derfor også med jævne mellemrum symboliserer den glade giver. Det gør jeg gerne, for det er altid en stor oplevelse at lugte røgen og møde unge mennesker med sunde interesser. Så selv om det kan synes altruistisk sådan at dele penge ud til gode formål, gør jeg det for min helt egen skyld.

De Gule Spejdere skal bruge donationen til et museum for salig skovrider Jens Hvass, der var en af grundlæggerne af spejderbevægelsen i Danmark. Ham har jeg mødt i min egen spejdertid. Det kan man læse mere om her - og den historie benyttede jeg så anledningen til at fortælle på min åbnings-mission til Rold Skov.

Travl weekend

 Udevejr

Der er blevet knoklet i weekendens gode vejr.

Først og fremmest har jeg fået renset alle tagrenderne. Det er flere år siden, at det sidst er sket - og specielt tagrenden på nordsiden af huset var fyldt med blade og bladder. Det ligger nu altsammen i komposten - og vil om føje tid blive til fin og god havejord.

I den forbindelse skulle jeg også lige skifte en regnvandstønde, hvor hanen var brækket og tilløbet stoppet. Det burde egentlig være en simpel operation, men da jeg først begyndte af rode med det, fandt jeg ud af, at skjulet var pilråddent. Det braste simpelthen sammen, da jeg flyttede den gamle spand.

Det forstår jeg egentlig godt. Skjulet var en af mine allerførste tømreropgaver på parcellen - og konstruktionen bærer præg af mine dengang manglende erfaringer, hvor jeg tydeligvis er sprunget over, hvor gærdet er lavest. Det bliver jeg så nødt til at råde bod på i den kommende tid, når jeg får købt materialerne til et nyt tøndeskjul. For jeg er jo heldigvis blevet klogere med tiden, så det skal nok blive godt.

Da jeg for 12 år siden etablerede det fremskudte dige, var jeg også lidt hurtig til jordarbejdet i den nordlige ende. Det fungerer fint, men ser man på jorden, bølger den som Kong Volmers røv i søgang. Det skal der nu gøres noget ved. Det skal ikke nivelleres, men i hvert fald jævnes lidt ud.

Så søndag eftermiddag kørte jeg 15 børfulde jord på - og jeg kan allerede nu se, at det også bliver godt. Der skal nok 15 trillebører mere på, men det blev ikke i dag. Man skal jo kende sine begrænsninger.

Det er et hjørne af haven, som jeg aldrig rigtigt har brugt. Men det er et lille lukket hjørne med frugttræer - min abildgård -  hvor aftensolen gør det til et dejligt sted i de lange sommeraftener. Så jeg har planer om at etablere en lille bålplads, hvor vi kan sidde og bage snobrød til sankthans. Bålpladsen kan så også bruges til løbende at brænde haveaffald, så jeg fremover undgår det årlige kæmpebål om foråret.

Der er også blevet sået purløg og persille i potter i drivhuset. Det er lidt af et tålmodighedsarbejde, for både purløg og persille er uendelig lang tid om at spire. Men mon ikke vi kan plante ud en gang i juni? Så er tulipanerne i det nye højbed visnet ned - og så er det en fin plads til de dejlige krydderurter.

Og så er jeg i gang med den årlige operation mælkebøtte. Hver morgen starter jeg dagen med at tage 50 mælkebøtter i græsplænen. Det er et Sisyfos-arbejde, som går lettest i små bidder...

Vejret for Nuuk

Ugens skæve historie

- Nu har I lige nogle timer til at få hentet trampolinen hos naboen. Den næste blæst, sne og regn kommer omkring eftermiddagskaffen med orkanagtige vinde.

Sådan lyder det i den lidt alternative vejrudsigt ”Vejret for Nuuk”, når der er optræk til orkan i den grønlandske hovedstad. Den private vejrtjeneste på Facebook er hurtigt blevet populær og har siden starten kort før jul fået 1.400 følgere.

Bag vejrtjenesten står den 62-årige frederikshavner Arvid Jacobsen, der betegner sig selv som en ægte vejrnørd.

- Jeg er født på Læsø og har boet 13 år på øgruppen Hirsholmene i Kattegat – og så har jeg været sømand og skibskok i mange år. Når man bor ved havet og arbejder på søen, så interesserer man sig også for vejret. Jeg har ført dagbog over vejret hele mit liv.

- Jeg startede min første vejrtjeneste, ”Den ridi vejrmelding”, fordi jeg blev irriteret over, at DMI havde lavet deres hjemmeside om, så det blev sværere at finde de væsentligste oplysning for os, der holder af at fiske. Den ridi vejrmelding bliver nu vist på TV2-Nord og har 7.000 faste seere.

- En dag fik jeg en video fra Nuuk med en trampolin, der var blæst op i en lygtepæl – og det gav mig ideen til at starte Facebook-gruppen med vejret for Nuuk. Jeg har interesseret mig for Grønland, siden jeg i 1976 sejlede på Grønland som skibskok.

Arvids vejrmeldinger er altid krydret med en god portion nordjysk lune og hverdagsbetragtninger, men det er dybt seriøst. Han betaler selv for sine vejrdata, som han henter ned fra det europæiske vejrcenter ECMWF i England – og så sjove videoer om vejrfænomener fra seerne.

Vejret for Nuuk bliver ikke lavet hver dag.

- Jeg laver mine grønlandske vejrudsigter, når der er optræk til ekstremt vejr – for eksempel orkaner, som I har rigeligt mange af i Nuuk, fortæller vejr-nørden, der driver hele 70 grupper på Facebook. For han også dybt interesseret i jagt, fiskeri, madlavning og musik – og optræder da også selv med guitaren ind i mellem.

- Det er ikke noget, jeg tjener penge på, men jeg kan bare ikke lade være, siger sømanden Arvid Jacobsen, der uddannede sig som kørelærer, da han gik i land for 30 år siden og siden har drevet køreskole i Frederikshavn.

Sermitsiaq 16. april 2021. Jeg skrev historien til avisen på opfordring fra en læser - og det blev til en hyggelig eftermiddag hos kørelæreren i Frederikshavn, som jeg besøgte i det kombinerede værksted og studie bag ved villaen. Det blev til spandevis af kaffe og vafler, inden historien var i hus - og så skulle Arvid lige have en selfie sammen med Sermitsiaqs medarbejder, så han havde en historie til den næste vejrudsigt for Nuuk:

Medaljer til de gamle

Farmors fødselsdag

Fredag var det farmors fødselsdag - og Dronningens, så flaget kom op i det fine solskinsvejr.

I anledning af Dronningens fødselsdag var der angiveligt udstedt amnesti - eller rettere medaljer af kagetypen - til de indsatte på landets alderdomshjem. Det fortalte fruen lidt henkastet til morgenmaden - og det er jo hendes pæne måde at meddele, at det forventer hun også i dagens anledning.

Jeg havde ellers disket op med friskbagte briocher til morgenmaden, men måtte altså have fat i melposen igen og i gang med mørdejen. 60 gram smør, en spiseske vanillesukker, 50 gram flormelis og en passende mængde mel (cirka 150 gram) blev samlet forsigtigt med et æg og lagt på køl. Et par timer senere rullede jeg dejen tynd - meget tynd - og stak den ud i cirkler, som fik 13 minutter i ovnen ved 200 grader. Dem skal man være over. På grund af det høje sukkerindhold går det lynhurtigt, når de tager farve - og de skulle nok have været ude af ovnen allerede ved de 12 minutter.

Da kagerne var kølet, blev halvdelen pyntet med en ring af flødeskum og fyldt med creme og gele. Den anden halvdel blev pyntet med chokoladeglasur og en klat flødeskum, hvorefter medaljerne blev samlet.

Det er ret nemt at lave, men umådeligt svært at spise på en civiliseret måde med kagegaffel - så i ly af aftenmørket spiste jeg nu mine med fingrene. Og pyt - for det der med at pynte kager med sprøjtepose og tyller er altså heller ikke min spidskompetence.

Det skete, efter at flaget var halet ned i aftenrøden - og efter aftensmaden, der stod på forloren hare, også efter fruens forlangende. Men det er hende tilgivet, for det giver nu sådan en god sovs.

En forårsdag i haven

Havedagbog

Onsdag vendte forårsvejret tilbage, så det blev til en god eftermiddag med fingrene i jorden under den dejlige sol.

Nu er der sået gulerødder, og løgene er sat. Det har længe kriblet i fingrene for at få løgene ned, for løg stopper væksten omkring sankthans - så jo tidligere de bliver sat, jo bedre. Men løg tåler bare ikke så godt frost, som vi jo har haft rigeligt af om natten den seneste tid. Får de frost, springer de nemt i stok og sætter frø - og det er jo ikke meningen med produktionen.

For en sikkerheds skyld har jeg dækket løgene af med plastik. Det har også den fordel, at det holder fuglene væk. Sidste år mistede jeg en del løg, fordi solsorterne rodede rundt med dem.

I onsdagens varme sol kom der blomst i mine gule anemoner. Det er min stolthed, selv om de jeg ikke rigtig gør noget for at passe dem. Gule anemoner trives angiveligt bedst på god jord, så det er da en cadeau. De sår sig selv - og især i græsplænen på østsiden af huset.

Der er god gang i påskeliljer, hyacinter og forsytiaen er også i spring. Men de 100 påskeliljer, jeg satte i nogle krukker og højbedet i efteråret ser sølle ud. Jeg ved ikke rigtig, hvad der er gået galt. De vil ikke rigtig gro og har en meget kort stængel. Det ærgrer mig, fordi det - for en gangs skyld - er løg købt til normalpris. Den slags er jeg ikke meget for - men det er måske en påmindelse fra højere magter om, at jeg skal huske at prange, når jeg køber påskeliljer.

Der er også gang i påskeklokkerne. Stort set alle af den rosa udgave, men en enkelt hvid har jeg også. Og så vælter det jo op af jorden med både perle- og klokkehyacinter - så om føje tid skifter vi fra gult til blåt. Og rødt, for alle tulipanerne står også på spring.

Onsdag aften stod den på hjerter i flødesovs - det er også dejligt....

Ustadig vejr

April i en nøddeskal

"April er ikke til at stole på, hver dag tager hun en ny kjole på". 

Bifangst

Bifangst

Lørdag var jeg på blåhals-jagt. Det lykkedes også fint, men alligevel blev dagens bedste foto en flok storspover over Han Vejle.

Somme tider rammer man bare plet, og alt går op i en højere enhed. Fotoet ovenfor af storspoverne er et af slagsen, som gav mig kuldegysninger, da jeg så det på skærmen.

Det er sådan set nemt nok at fotografere fugle. Find fuglen og tryk på kameraet - og hvis ellers fuglen er sjælden nok, kan det kompensere for fejl i eksponering, belysning, blænde, iso, skarphed med mere. For det er sjældent, at alle delene passer perfekt sammen.

Det gør det i fotoet af storspoverne - og et godt eksempel på, at selv en blind høne kan finde korn. En lille smule held, faktisk. Men heldet kan hjælpes på vej ved hjælp af rutine, omtanke og ikke mindst antallet af fotos, som man tager.

Billedet er et af de godt 400 fuglefotos, som jeg tog lørdag. Mange af dem af blåhals, men selvfølgelig har jeg også øje for andre fugle - og da må jeg bare indrømme, at fotoet af storspoverne endte som dagens bedste.

Nedenfor er et et udpluk af lørdagens øvrige bifangst. I rækkefølge en gærdesmutte blandt pilens gæslinger, vibe, gråand, rørspurv, rørhøg og endelig endnu en gråand, der nyder udsigten fra stråtaget på Han Vejle-skjulet.

Blåhals

Fugle-blues

Billederne er klikbare.

Dagens fugleture gik til Han Vejle. Opgaven lød på blåhals, og resultatet blev nu ikke så ringe...

Der er egentlig ikke så meget at fortælle. Blåhals er en relativ sjælden fugl i Danmark, men ved man, hvor man skal lede, er det nu ikke så svært. Den største udfordring er sådan set lyset, for blåhalsen viser sig helst ved solopgang og solnedgang.

Derfor blev det også til to ture i dag. Jeg var ikke helt tilfreds med morgenens billeder, så jeg prøvede igen om aftenen. Og her kom jeg virkelig tæt på. Næppe mere end tre meter, så jeg er tilfreds.

Der var mange andre fugle at se - og det blev da til en del fotos, som jeg bringer i morgen. Desuden blev det til et glimt - uden fotos - af taffeland, ravn, havørn og et par traner i luften. Så alt i alt en ganske god dag.

Grønland i økonomisk dødens gab

En lang nat

Natten til onsdag var en lang nat.

Årsagen var naturligvis super-valget i Grønland, hvor der blev valgt nye medlemmer til Landstinget, kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne og menighedsrepræsentationerne. Valgstederne skulle lukke kl. 20, og da der er fire timers tidsforskel mellem Grønland og Danmark, var det altså ved midnatstid.

Optællingerne var først slut ved femtiden om morgenen, og da var det for længst blevet dag i Danmark. Jeg fulgte valget på grønlandsk TV – dels fordi jeg jo kender rigtigt mange i Grønland, så det var både sjovt og hyggeligt, dels fordi grønlandsk TV i modsætning til danske medier havde valgt en forholdsvis bred dækning uden de spidse vinkler med løsrivelse, sneskredsvalg og så videre.

Det var stille og roligt – og man kom ud i alle krogene på den store ø med reportager fra selv de mindste byer. Der er sket meget på den tekniske front, siden jeg flyttede til Grønland for snart 30 år siden. Den gang var nyhedsformidling en voldsom logistik-øvelse, hvor film og bånd skulle sendes fysisk frem til Nuuk, så man for det meste måtte nøjes med et telefoninterview, hvis det skulle være her og nu.

Da jeg flyttede til Grønland i 1993, lærte jeg et helt nyt ord, som vi aldrig har brugt i Danmark. Det var samtidigheds-TV – altså at man i Grønland og Danmark så det samme TV-program på samme tid. Det var noget, men begyndte at eksperimentere med i forbindelse med EM i fodbold i 1992. Det var dyrt og ikke nogen hverdagsbegivenhed – og et varsel om nye tider, hvor satellitter og internet gjorde Grønland til en del af det globale samfund.

Men tilbage til nutiden. Ud på natten stod det klart, at borgmesteren i Qeqqata Kommunia (Sisimiut og Maniitsoq), siumutteren Malik Berthelsen, havde vundet en stor personlig sejr med næsten 1.000 personlige stemmer. Jeg kender Malik udmærket. Han er et dynamisk og meget følsomt menneske, så han stod der på landsdækkende TV med tårer i øjnene og takkede for opbakningen. Og jeg tudede med foran pc’en.

I det hele taget er TV ikke så strømlinet i Grønland, så jeg hyggede mig også med, at flere af de medvirkende hen under morgenen havde svært ved at undertrykke en gaben. Det var næppe sket i en glatpoleret dansk TV-transmission, selv om det er såre menneskeligt.

Valgets store sejrherre blev Inuit Ataqatigiit, IA, der i danske medier beskrives som et søsterparti til enhedslisten og SF. Jeg bryder mig ikke om sammenligningen, fordi grønlandske partier helt generelt passer meget dårligt i venstre-højre-skalaen. – og det IA, der i dag står med valgsejren, er betydeligt mere pragmatisk og driftsikkert end den samlede danske venstrefløj.

Det så vi tydeligt, da IA sidst havde regeringsmagten i 2009-2013. Det var faktisk en meget fredelig tid i grønlandsk politik med den rolige og besindige Kuupik Kleist som landsstyreformand.

IA har altid stået stærkt i Nuuk, og det blev da også til et genvalg til borgmesteren i Aalborgs grønlandske venskabskommune, Charlotte Ludvigsen, der med godt 1.500 personlige stemmer fik et solidt mandat til at fortsætte udviklingen i især Nuuk, der slås med stor boligmangel og lange ventetider til de få ledige lejligheder.

IA noterede stærk fremgang i Grønlands sydligste kommune, Kommune Kujalleq, hvor den populære politiassistent Stine B. Egede nu kan sætte sig i borgmesterstolen med et absolut flertal og 410 personlige stemmer bag sig.

Den store fremgang til IA i det sydligste og idylliske Grønland skyldes overvejende partiets modstand mod Kvanefjeldsprojektet, hvor mange mener, at der er risiko for radioaktiv forurening i et område, hvor landbrug er et hovederhverv – og som har et stort potentiale i turisme.

Mineprojektet har også haft stort fokus i de danske medier, men for fuldstændighedens skyld skal det med, at kommunens hidtidige borgmester, siumutteren Kista P. Isaksen, ikke har været særlig heldig med sin ledelse. Der har været en del sager om blandt andet magtmisbrug, nepotisme, lukkethed og endda sex-chikane fra ledende medarbejdere, så magtskiftet i kommunen ville nok være sket alligevel.

Det grønlandske valg gav stor fremgang til IA, samtidig med at det tabende regeringsparti Siumut også fik fremgang på trods af formandsstridigheder og intern uenighed. Bemærkelsesværdigt er det, at den detroniserede partiformand, landsstyreformand Kim Kielsen, fik 1.841 personlige stemmer mod den nye Siumut-formand Erik Jensens 1.186 stemmer. Så det er sikkert meget sundt for alle, at partiet nu for en tid er forvist til oppositionsbænken.

Op til valget har der fra danske medier – og især DR – været stor vægt på den grønlandske selvstændighedsdebat. Jeg tror ikke, at det spørgsmål har været særlig vigtigt for de grønlandske vælgere. Det mest ivrige løsrivelsesparti Nunatta Qitornai røg ud af landstinget, og den samme skæbne led Samarbejdspartiet, der var landstingets mest ivrige fortaler for at bevare Rigsfællesskabet i sin nuværende form.

Nu samler opmærksomheden sig om IA og den unge formand Múte B. Egede. Partiet har kun 12 af de 31 pladser i Inatsisartut, Landstinget, så der skal gang i forhandlingerne, før et nyt Naalakkersuisut, Landsstyret, er på plads.

Der venter store udfordringer forude. Det må forventes, at mineprojektet på Kvanefeldet bliver skrottet, så den kommende grønlandske regering skal i gang med at lappe på omdømmet blandt de udenlandske mine-investorer, hvis der fortsat skal være tillid til Grønland som råstofland.

Der er også et hængeparti om en planlagt lufthavn i Qaqortoq i Sydgrønland. Projektet blev vedtaget samtidig med, at man vedtog at forlænge lufthavnene i Nuuk og Ilulissat, men er endnu ikke sat i gang, fordi det er svært at få økonomien til at hænge sammen. De mange sydgrønlandske IA-vælgere forventer, at der sker noget på den front, men forventer samtidig også, at udviklingen i Sydgrønland kommer de øvrige sydgrønlandske byer til gode.

Grønland står over for store økonomiske udfordringer. Grønland er fanget i det økonomiske dødens gab, hvor stigende udgifter til undervisning, sundhed, pensioner og en stor offentlig sektor skal betales af en arbejdsstyrke, der ikke ser ud til at vokse.

Grønland har en stor offentligt ejet boligmasse med et renoveringsefterslæb på mindst 10 milliarder kroner. Den spørgsmål skal man også have fundet en løsning på.

Endelig er der hele erhvervsområdet, hvor fiskeindustrien står for 85 procent af alle eksportindtægter. Der er store forventninger til turismen – især når de nye storlufthavne står færdig om et par år – men indtil videre er turismeudviklingen hårdt ramt af coronaen.

Det gælder i øvrigt også fiskeindustrien, der har noteret faldende priser som følge af coronaen. Samtidig er en del bestande under pres – og det øger for behovet for en stærk styring af kvotesystemet. Det giver traditionelt altid udfordringer i grønlandsk politik, hvor et lokalt stop for fangst af pukkelhvaler i fjorden ved Nuuk udløste valgkampens mest hidsige og uforsonlige debat, selv om det reelt kun drejede sig om to hvaler.

Så der er nok at tage fat på for IA og Múte B. Egede.

På kanten, Nordjyske Stiftstidende 9. april 2021

Når anden er nær...

Snadder-stof

Når sandheden skal frem, lavede jeg ikke de store ting onsdag. Det var dagen derpå.

Tirsdag var der valg i Grønland - og jeg fulgte om natten optællingen på grønlandsk TV. Så det var først ved 10-tiden onsdag, at jeg kom i seng. Men ud på eftermiddagen vågnede jeg alligevel til dåd - og tog en tur rundt i omegnen med kameraet.

Atter en gang gik turen blandt andet til Haverslev Mølledam, hvor jeg har et godt øje til en flok skeænder. Jeg kom da også tættere på end forrige gang - men det er altså fortsat ikke helt godt med de skeænder.

Til gengæld var de ellers sky krikænder til at have med at gøre - både i Mølledammen og i Ulvedybet. Krik har også ret, som vi siger...

Dagen sluttede ved gadekæret, hvor jeg lige med nød og næppe kunne skimte en grønbenet rørhønemor på reden - afsløret af den knaldrøde blis.