mandag den 31. oktober 2011

Skomager - bliv ved din læst og påskrevet

Lille nyfødte Danica er af flere media blevet udråbt som jordens indbygger nummer 7.000.000.000. Hun blev født på et filipinsk hospital og blev angiveligt fejret med et gavekort til sko.
Det er tankevækkende, nærmest rablende morsomt, at det sker netop i Filippinerne. For var det ikke den filipinske eks-diktatorfrue Imelda Marcos, der i sin tid vakte betydelig opsigt ved at være den lykkelige ejer af adskillige tusinde par sko?
De må altså have et eller andet med sko på de sydøstasiatiske øer...

Nu til mobil

Verden er af lave - ingen tvivl om det. For samtidig med at computerskærmene bliver større og større, er der flere og flere, der bruger mobiltelefoner i stedet for pc'en til internettet.
Det er egentlig ret fjollet, at man vil bruge en lillebitte skærm til det formål - og dybest set afspejler det, at verden er i ungdommens vold. For intet normalt seende menneske over 40 år kan se noget som helst på en sådan mobilskærm - det er vore arme endnu ikke lange nok til.
Lidt hjælp er der dog at hente - for nu tilbyder Google, der jo er hjemsted for Dovregubbens blog-aktiviteter, et særligt mobil-layout, der gør bloggen lidt mere læsevenlig på små skærme til de såkaldte smart-phones.
Det er et tilvalg, som redaktøren - altså undertegnede - skal foretage. Og selv om jeg er dybt skeptisk over for alt dette mobile telefonhalløj, har jeg altså nu valgt det til - for selvfølgelig er jeg interesseret i, at flest mulig skal kunne læse Dovregubben.
Det skete for et par måneder siden - men hidtil har jeg ikke haft nogen rigtig mulighed for at teste det. Men eftersom DLG, der er min mobil-leverandør, nu tilbyder en rigtig bonderøvstelefon, der kan tåle vand og en tur i sølet (Sony Ericson Active), er jeg sandelig også gået over til en smart telefon, der vel må være den umiddelbare oversættelse af smart-phone.
I øvrigt vil bloggen se ud, som den altid har gjort, når du bruger en pc til at tjekke Dovregubben. Det har jeg ikke tænkt mig at ændre på - for hvorfor ændre noget, der virker?
Verden er muligvis af lave - men det er jeg ikke...

Jesper

søndag den 30. oktober 2011

Røg i køkkenet

Lørdag aften havde jeg inviteret gæster - først og fremmest for det gode selskabs skyld, men sandelig også for at få en ædruelig vurdering af de første produkter fra røgeovnen.
Jeg havde sammensat en lukullisk menu, hvor vi lagde ud med en canapé med foie gras (gåseleverpostej) og hjemmerøget bacon. Derefter en gang klassisk røget laks med lidt æggerøre og grønne købeasparges, for der er desværre endnu et par år til, at vi bliver selvforsynende med asparges her i det lille hus på Øland.
Hovedretten var en solid gang sprængt oksespidsbrydst med peberrodssauce og urter fra haven. Endelig fik vi frugtis med lakridssauce til dessert. Lakridssaucen var en ny opfindelse fra undertegnedes side, men nem at lave: Fire æggeblommer røres med fire spiseskeer sukker samt en spiseske lakridspulver. Denne æggesnaps røres så sammen med en halv liter tynd flødeskum og voila - der er lakridssauce til desserten. Da Dina jo ikke tåler sukker, havde jeg også lavet en jordbærsauce. Et halvt kilo jordbær varmes forsigtigt og koges fem minutter i egen lage, der tilsættes lidt sødemiddel og hele molevitten får en tur i blenderen og stilles til køl. Begge saucer er fortrinlige følgesvende til is, når det nu skal være lidt mere festligt.
Vurderingen af den røgede bacon og laks var ganske positiv, men for mig betød det mere end mange ord, at den udsøgte gæsteskare faktisk spiste et temmelig stort fad med røget laks. Det ville de næppe have gjort, hvis ikke laksen var i orden.
Selskabet var nogle af vennerne fra Grønland - hvilket absolut ikke gjorde sammenkomsten ringere. Så efter maden snuppede vil lige et par rigtige løgnehistorier fra den store ø.

Jesper

Dagens ord XLVII

Nordjyske Stiftstidendes hjemmeside beretter her søndag, at fuldebrummen på Læsø for en sjælden gangs skyld har været i brug. Det skyldtes en færøsk ungersvend, som ikke rigtig kunne styre sin brandert. Stiftstidende forpasser imidlertid en historisk chance for at lave alle drømmes sjove rubrik. Jeg ville altså have skrevet: Anholdt på Læsø...

lørdag den 29. oktober 2011

Vild sild

Overskriften for fredagens møde i Øland Sildelaug var Vild Ting. For det var bestemt ikke for silde at gå ombord i det vilde.
Vildt er efterårets mad - og det var lykkedes oldermanden at fremtrylle et par dejlige stykker vildt, som han havde tilberedt - godt og vel - i forvejen efter alle kogekunstens regler. Men han holder jo også af at overraske med små Noma-specialiteter, så garnituren bød på en overraskende chili-rødkål, der smagte betydeligt bedre, end navnet antyder.
Herudover kørte den på en god traditionel æble-peberrod, kartofler og en flødesovs, så skøn, at øboerne troede, at de var kommet i himlen.
Almindeligvis plejer de gode sildespisere at lade maden følge af forsvarlige mængder øl og brændevin. Denne tradition blev for en gangs skyld brudt - og som de fine og dannede mennesker, vi også er, nippede vi til et par flasker rødvin til maden - behørigt indsnuset og kommenteret, som de connaseurs vi gerne vil være.

Sådan at drikke rødvin frem for øl og snaps er egentlig også ganske vildt...

fredag den 28. oktober 2011

Røget laks

Så er den første omgang røget laks af egen produktion færdig.
Efter en samlet røgetid på 16 timer kom det store sandhedens øjeblik - kan jeg mon hamle op med de professionelle?
Selv synes jeg, at det er lykkedes helt godt. Men det har nu alligevel været spændende at uddele lidt smagsprøver rundt omkring i omgangskredsen.
Nu skal man selvfølgelig ikke altid tage kommentarerne for gode varer - folk er jo høflige - men ellers er resultatet af den lille rundspørge indtil videre, at det nu ikke er så ringe endda.
Så jeg har bestemt ikke opgivet modet, men fortsætter anstrengelserne. Næste gang overvejer jeg, om vi efter en neutral bøgerøgning måske skal prøve noget mere avanceret - for eksempel lyng eller enebærrøgning.
Faktisk har jeg så meget mod på den opgave, at jeg torsdag snakkede med skovløberen i Tranum Klitplantage for lige at høre, om der var nogle bestemte steder, jeg skulle tage lyngen. Her var svaret, at jeg ville gøre dem en stor tjeneste, hvis jeg bare vil tage den gamle lyng - for det er nu engang sådan, at lyng ikke kan gro, hvis ikke den bliver klippet en gang i mellem. Så når vi en gang får tid, må vi nok en tur op i plantagen...

Tyskere

Den forrige historie om de tyske turister på stranden i Blokhus gør en af ugens vitser særdeles nærværende, så den tager vi lige...
En græker, en italiener og en portugiser havde tilbragt eftermiddagen i hyggeligt selskab på en bar, og da de skulle gå, raflede de om, hvem der skulle betale. Hvem tabte? - Jo, det gjorde tyskeren...

onsdag den 26. oktober 2011

Når himlen drager

Tirsdag eftermiddag var jeg et smut i Blokhus.
Egentlig havde jeg forventet, at den lille badeby var lukket og slukket for vinteren - men der var nu en del turister. Overvejende af tysk oprindelse - så vidt jeg nu lige hurtigt kunne bedømme.
Og meget kan man jo sige om tyskerne - men bange for det skiftende danske vejr er de ikke. De kender det gamle ord om, at der ikke findes dårligt vejr - kun dårlige klæ'r. Så på med vanten og vindjakken og ud i det friske vejr.
Og vejret var virkelig, hvad vi med en eufemisme kalder frisk denne tirsdag eftermiddag. En strid østenvind gjorde til gengæld ophold på stranden mulig. Så hvad gjorde alle disse frisklufts-elskende tyskere? Jo, frem med dragen - for den slags vejr er jo netop dragevejr. Der var virkelig gang i den - og damen på billedet klædt i sort var da også på et tidspunkt ved at ryge til himmels med dragen. Heldigvis havde makkeren i rødt et mere solidt korpus og ikke mindst et solidt tag i kvinden, så den himmelfærd blev nu forhindret.
Nu er vore dages drager jo af kunststof - og noget, man køber i en butik. Men ellers erindrer jeg fra min barndom, at netop en himmelfærd var noget af det, som optog os meget, dengang jeg var dreng.
Vi lavede jo selv vore drager af nogle lister og lidt indpakningspapir - men drømmen var jo at konstruere en drage, som var stor nok til at bære en dreng fra Farsø. vi forsøgte da også med en konstruktion af gamle forskallingsbrædder - men i luften kom den nu aldrig. I den alder havde vi jo heldigvis ikke den helt store forståelse af flyindustriens helt elementære regler for sammenhængene mellem vægt og styrke - en sammenhæng, der netop også sætter grænser for, hvor store fly det faktisk er muligt at bygge.
Men sjovt var det nu...

tirsdag den 25. oktober 2011

Kulturel

Lørdag aften var jeg inviteret til at tale på Sanden Bjerggaard i Slettestrand ved et såkaldt - som der stod i indbydelsen - "spændende og anderledes inspirerende kulturarrangement" - arrangeret af den lokale kulturgruppe "Tankesættet".
Sammen med tre andre deltagere fra Visitjammerbugtens katalog over lokale foredragsholdere og underholdere skulle jeg causere over fænomenet luft - og det blev da en ganske underholdende aften. Ikke mindst fordi den ellers brandskadede Sanden Bjerggaard bød på et par glas af min favorit-Riesling fra Trimbach. Selv drikker jeg ganske vist ikke spiritus, når jeg er kørende - men jeg fik da lov til at tage sjatterne med hjem.
Jeg kom ganske vidt omkring i mit indlæg. Aftenens emne - luft - er jo en gave til en mand, som er vild med både fly og fugle - men det var nu også anledningen til et par pikante historier om hvalers dårlige ånde og hundeprutter med mere.
Men forresten er det da også lidt af skæbnens ironi, at netop min ringhed sådan blev inviteret til en kulturaften. Folk, som kender mig, vil vide, at jeg er dybt skeptisk over for netop kultur - når den dyrkes kollektivt. Men nogen skal jo lave det hårde arbejde - og jeg stiller da gerne op en anden gang, hvis der er brug for lidt underholdning en lørdag aften.

Flot fyr

Jeg fristes til at sige, at der er faldet brænde ned i det lille hus på Øland.
Men det er nu ikke lige faldet, men hjembragt ved hårdt arbejde. Vi bruger årligt cirka tre kubikmeter brænde - og da jeg holder af selv at kløve brændet, handler det om at være cirka et år foran hele tiden - da det jo skal nå at tørre, inden det ryger i brændeovnen.
For mig er det meningsfyldt arbejde og motion, sådan at kløve brænde på den gammeldags facon uden brug af maskiner. Så den næste måneds tid kan jeg så holde kampformen oppe med kløveøksen - og når det er hugget op, er der såmænd flere træer ude i skoven.
Træet er fyrretræ, og det er udmærket som brænde - men det er stærkt harpiksholdigt og bør derfor kun bruges indendørs i en lukket brændeovn. For harpiks har det med eksplodere med små knald under forbrændingen. Det lyder hyggeligt nok, det buldrende og bragende bål, men kan sende gløder ud i rummet, hvis man bruger det i en åben pejs.
Den slags sker ikke med løvtræ - og derfor er det meste af det brænde, som findes i handelen også af løvtræ. Når det skal være rigtig fint og dyrt er det birketræ. Det ser flot ud i pejsen, men vi ved fra årene i Norge, at birketræ er noget skrammel - for det har ikke større brændværdi end papir, og ovnen skal derfor fodres hele tiden, hvis man skal holde varmen.

søndag den 23. oktober 2011

Havens stolthed

Hvis man sådan lidt hurtigt skal lave en etnografisk beskrivelse af haveejere, kan man dele dem ind i to grupper.
Den ene gruppe er Søren Ryge-segmentet, der mest interesserer sig for at holde liv i skidtet, til det kan spises - og ikke går så meget op i, om der måske er lidt ukrudt ind i mellem rækkerne, der forresten slet ikke behøver at være lige.
Den anden gruppe er Claus Dalby-segmentet, som går meget op i, hvordan tingene ser ud - og som gerne render rundt med en saks tidlig og silde for at rette op på naturens gang.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg tilhører Søren Ryge-segmentet - og det bærer min have da også præg af. En frodig affære tør jeg godt sige - præget af en dejlig regnfuld sommer og flittig brug af hestegødning.
Men når sandheden skal frem, er jeg alligevel ganske stolt af stenbeddet foran huset, der er ganske blottet for ukrudt - og som nu er ved at gro godt til. Da vi overtog huset, var det et vildnis af græsser og katost, så en søndag morgen sidste sommer tog pokker ved mig, og jeg gravede hele lortet op - inklusive de store sten. Så lagde jeg fibertex i bunden og smed stenene tilbage i rigtig købe-jord uden ukrudt.
Det er disse anstrengelser, som jeg nu kan høste frugten af. For det ser jo flot ud med masser af husløg, engelsk græs og hvad alle disse stenbed-planter ellers hedder. Prikken over i'et er den gamle rustne kæmpegryde, der står ved hjørnet af huset. Det er nok sådan en ting, som jeg ellers kunne have fundet på at smide væk - men Dina er glad for den og passer den med stor omhu. I øjeblikket, hvor skoven falmer trindt om land, er det selvfølgelig blomstende lyng, der er i gryden.
Så selv om manden måske er en Søren Ryge-type, er der åbenbart også lidt Claus Dalby i generne.

fredag den 21. oktober 2011

Varmrøget ribbenssteg















Både torsdag og fredag har jeg haft gang i røgeovnen.
Indtil videre ser det ud til, at den fungerer fint. Allerede torsdag aften kunne vi sætte tænderne i det første lille stykke røget bacon - og det smagte så godt, at jeg mildest talt har fået blod på tanden.
I hvert fald skulle der fredag eksperimenteres med noget, som jeg ikke lige kunne finde en opskrift på. Så jeg tog et stykke ribbenssteg - i forvejen behørigt saltet og tørret - og lagde det på en rist direkte på røgbakken, mens jeg gik i gang med et røge et nyt stykke bacon.
Det blev en succes. En kulinarisk perle er skabt. Efter to en halv times varm røgning var ribbensstegen færdig. Mør, saftig og røget! Og da det jo kun var et lille stykke kød, blev det hurtigt fortæret. Men jeg er helt sikker på, at den skal gentages med et ordentligt stykke i fremtiden - for det smagte lækkert og kan tilberedes, mens jeg alligevel har noget andet røgeovnen.
Nu er der måske nogen, som undrer sig over, at jeg har kastet mig over svinekød - i stedet for straks at gå i gang med kendte lækkerier som laks og vildt. Det har lidt med økonomi at gøre. Ribbenssteg er noget af det billigste, man kan finde i butikkernes købedisk - og så længe, at jeg udelukkende prøver røgeovnen af og ikke er sikker på resultatet, er der altså ikke nogen grund til at fyre en laks til 150 kroner kiloet af. Desuden er fisk generelt meget følsomt over for temperaturen, når det skal koldrøges - røgen må helst ikke komme over 23 grader, og skal gerne være lavere. Indtil videre er det lykkes helt pænt. Fredagens temperatur i røgkammeret oversteg ikke på noget tidspunkt 14 grader.
Jeg ville imidlertid gerne have den lidt højere op - for det har noget med røgetiden at gøre. Jo koldere røg, jo længere røgetid. Jeg justerede derfor lidt - og lørdag har temperaturen ligget helt pænt omkring de tyve grader - men til gengæld bruger ovnen for meget røgsmuld. Så det er ikke lige sagen ved en lakserøgning, der tager mindst 12 timer. Men jeg fortsætter test-arbejdet i weekenden - og så må vi jo se, hvad det ender med.

Jesper

torsdag den 20. oktober 2011

Dagens ord XLVI

Nordjyllands Radio meddelte til morgen, at en 62-årig kvindelig ekspedient i en butik i Skagen havde været udsat for et røveri. Den nordjyske radio kunne desuden meddele, at kvinden var blevet truet med en "urtelignende" kniv.
Nu vil jeg selvfølgelig ikke afvise, at journalisten mente, at kniven lignede en urtekniv, men ellers skylder radioen os en oplysning om hvilken urt, der var tale om. Lignede kniven en gulerod eller en selleri? Eller måske en porre? Sådan en er meget truende.

Jesper

onsdag den 19. oktober 2011

Røgeriet

Det er ikke blevet til så meget med bloggeriet den seneste måneds tid.
Det skyldes blandt meget andet, at jeg har haft travlt med at støbe og mure min nye røgeovn. Men onsdag kom jeg så langt, at jeg nu kan se målet. Der er lige nogle samlinger, der skal tørre lidt - og så kan jeg begynde at teste anlægget torsdag. Sådan for alvor altså - for jeg har da haft lidt røg på undervejs for at sikre mig, at tingene virker.
Det er et temmelig ambitiøst projekt, som jeg har kastet mig over. Når anlægget er færdig, skal det nemlig være et rigtigt multianlæg med mulighed for både kold- og varmrøgning samt en kombineret bålplads, udekøkken og grill.
Som man kan se på billedet, står der stadig en del arbejde tilbage med finishen. Der skal skalmures og pudses blandt andet. Som anlægget står her i dag onsdag, er det faktisk kun den grundlæggende model, som er færdig. Det giver nemlig ikke nogen mening at bruge kræfter på at lave tingene pæne, før jeg er sikker på, at det virker efter hensigten.
Så torsdag bliver forhåbentlig en stor dag, når jeg skal prøve at lave mit første lille stykke hjemmelavet bacon.
Bloggens læsere vil naturligvis blive de første til at høre nærmere om, hvordan det kommer til at spænde an.

mandag den 17. oktober 2011

Glaskunsten

Man kan altså ikke bo på landet og have et drivhus, hvis man ikke kan skære glas.
Denne enkle og uomgåelige leveregel har jeg længe fornægtet - ganske enkelt fordi jeg er en kylling og bange for at skære mig på glasset. En frygt, der ikke blev mindre sidste år, da Ole henne om hjørnet satte hånden gennem en drivhusrude og skar en pulsåre op med både ambulance og akutbil til følge.
Men mandag måtte jeg bide i det sure æble. Et vindue i hjørnet af drivhuset var faldet ud - og jeg har sådan set en masse gammelt glas stående - så der var ikke andet for end at komme i gang.
Glaskniven var for længst indkøbt og lå og samlede støv på værkstedet, så jeg skulle sådan set heller ikke kunne gå ned på grej.
Men evnerne var der nu ikke lige. Efter et par forsøg måtte jeg erkende, at der vist nok skal en del håndelag til at arbejde i glas. Nu bor Mathis lidt længere nede ad vejen - og han er lidt af en glaskunstner og uddannet i det ædle fag, så ham fik jeg fat i. Ikke for at lave arbejdet, men for at lære mig det.Så mandag formiddag var jeg på kursus i glaskunsten - og lærte blandt andet at lytte til glassets lyd, når jeg skærer - og i løbet af dagen fik jeg skåret så meget glas, at det var lige før, at jeg synes, at det er sjovt.
Og nu er ruderne i drivhuset i orden - klar til en lang vinter, hvor der ikke ret gerne skulle komme sne i glashuset. Tak til Mathis for det lille kursus.

Jesper

søndag den 16. oktober 2011

Havtorn og æbler

For nogen tid siden blev jeg begavet med en flaske havtorn-bitter fra Brænderiet Enghaven - og det har vist sig at være en overordentlig positiv oplevelse. Sjældent har jeg smagt et produkt, der kan betegnes som "bitter", med en så rund og blød smag.
Brænderiet Enghaven ved Randers er en virksomhed, der har specialiseret sig i at fremstille frugtbrændevin, primært på æblebasis. Til det bruger man den midterste og mest aromaholdige del af destillatet.
Imidlertid er halen, som det kaldes - destillationens sidste dråber - også en glimrende brændevin. Og det er denne hale, som er kærnen i en række dobbeltdestillerede brændevine, som virksomheden også producerer.
Dobbeltdestillatet er forholdsvist neutralt, men har dog fortsat en duft af æbler. Det, kombineret med den vitaminrige havtorn, giver en imponerende velsmagende bitter, som undertegnede i hvert fald godt kan blive lettere afhængig af. Meget, meget ædel i smagen - og absolut ikke bitter på nogen måde.
Brænderiet Enggården anbefaler på sin hjemmeside havtorn-bitteren som en velegnet følgesvend til frokostbordet. Heri er jeg ikke enig: Den bløde runde smag gør bitteren mere velegnet som en følgesvend til en god øl i gode venners lag. Men man kan nu også drikke den uden vennerne - for med et flaskeindhold på kun 35 cl er der nu ikke så møj bræjevin i flasken, at det kan svare sig at dele...

Jesper

fredag den 14. oktober 2011

Dagens ord XLV

Dagens ord er "leder" - et brugt og misbrugt ord i vore dage. Senest i forbindelse med Apple-grundlæggeren Steve Jobs død. Adskillige mindeord er blevet skrevet i den anledning, og manden er blandt andet betegnet som en stor og visionær leder.
Sludder og vrøvl. Jobs var en god forretningsmand, hvilket i mit vokabularium er en stor ros - men det bliver man ikke nødvendigvis en god leder af, ligesom det modsatte ej heller er tilfældet. Geniet og forretningsmanden Jobs gjorde det bedre end de fleste og forsynede verden med dimser som for eksempel Ipods, altimens millionerne strømmede ind på bankbogen - fuldstændig skrupelløst uanfægtet af at netop Ipodden er en af de mest overflødige opfindelser, verden er blevet beriget med. Tænk sig - en dims, som fratager unge mennesker evnen til at koncentrere sig og oven i købet giver høreskader. Jeg vil tro, at Ipods i fremtiden vil blive forbudt i stil med cigaretter og narkotika - bivirkningerne er i hvert fald lige så store. Og en ting er helt sikkert - et forbud vil lede til et voldsomt fald i det meget diskuterede overforbrug af ADHD-medicin.
Som forretningsmand var Jobs uovertruffen. Hans sidste gerning var at forsyne verden med Iphone. Lidt af en genistreg at få en hel generation af ubefæstede unge til at efterspørge en mobiltelefon til cirka 4000 kroner, som ikke kan meget mere end en standard-telefon til en krone. Oven i købet med et eftermæle som en grøn og samfundsbevidst leder - uagtet at telefonerne fremstilles af fattige, underbetalte kinesere.
Som sagt behøver ledelse og forretningsforståelse ikke at have noget med hinanden at gøre. Tag for eksempel de fleste store ledere - Hitler, Stalin, Mao, Gjengis Khan, de romerske kejsere. Alle havde et godt tag i masserne - men forretningsfolk var de ikke. Deres gerninger var det rene tilsætning - blandt andet fordi store ledere appellerer til følelser og reagerer følelsesmæssigt og ikke særlig velkalkuleret. Stort set alle store ledere lider en grum skæbne - uden en øre på bankbogen.
Jeg vil bestemt ikke underkende Steve Jobs betydning for, at computere i dag er hver mands eje - men det er altså at tage munden for fuld, når man påstår, at han var en stor leder. Se blot på bankkontoen!

Jesper

onsdag den 12. oktober 2011

Mary

Myten om færgemanden, der mod en mere eller mindre symbolsk betaling fragter den dødes sjæl til dødsriget er et centralt mytologisk begreb, som blandt andet kendes fra den græske og den nordiske mytologi.
Konkret møder vi den her på egnen for eksempel på Lindholm Høje, hvor flere hundrede stensætninger viser, hvordan jernalderfolk og vikinger blev gravsat i bådformede grave, der alle vender mod Limfjorden - klar til at sejle til dødsriget.
Men når man bor og færdes i Limfjordslandet er færgemanden også en konkret virkelighed den dag i dag - for det er umuligt at komme frem og tilbage i egnen uden at sejle.
Onsdag aften holdt jeg foredrag i Nykøbing Mors og benyttede lejligheden til lige at smutte forbi mine forældre i Farsø. Det blev anledningen til en tur med Hvalpsund-Sundsøre-færgen med det korte og præcise navn Mary. Færgen er næsten splinterny - fra 2006 - og udgør et kvantespring i sejlteknologi i forhold til den gamle færge og dens forgængere, som jeg kender fra barndommen. Men selv om færgen er både blå og ny, er det grundlæggende færgeprincip det samme, som det altid har været. Ligesom figuren Forlæns-baglæns fra Bamse og Kylling er færgen ens i begge ender - og kan derfor uden at bruge megen tid på manøvrering nemt og enkelt sejle mellem to punkter, hvor man ganske enkelt kører ombord på den ene side og fra borde på den anden side - det såkaldte roll-on/roll-off-princip.
Egentlig var det meningen, at Mary skulle være opkaldt efter vores kronprinsesse - men da hun ikke kunne afse tid til at deltage i dåben, er færgen i stedet opkaldt efter Rasmus Klumps skib i den navnkundige tegneserie - vil folkeviddet i hvert fald vide.
Limfjordsfærgerne har i øvrigt en stor mission for sammenhængskraften i fjordlandet. Da jeg efter en god aften i Nykøbing Mors skulle hjem til Øland, var det for sent at sejle via Feggesund - og jeg var derfor henvist til at køre via Vildsund og Thisted - en omvej på cirka 30 km, som jeg godt kunne have undværet i den sene aftenstime.

mandag den 10. oktober 2011

Tåge
















I forrige uge havde vi en periode med voldsom morgentåge.
Det er meget almindeligt på denne årstid, hvor nætterne begynder at blive kolde, mens jorden fortsat er varm - og jeg tror, at de fleste synes, at det er ganske stemningsfyldt. For samtidig med tågen er der ganske vindstille - og som regel varsler tågen også en solfyldt dag.
Det er et vejrlig, som er svært at forevige - for den tyste morgentåge skaber en ganske særlig stemning med tråde tilbage til vores sagnfyldte fortid, til elverpiger og trolde, mosekonger og magi, til store øjeblikke, hvor der er mere mellem himmel og jord - end som så. Det er også et de gyldne øjeblikke, hvor vi kan kigge direkte på solen uden at skade øjnene - og det er jo i sig selv fascinerende.
Jeg fandt denne her morgenstemning ved Gunderup mellem Trend og Farsø - tæt ved den gamle konges sommerresidens. Indrømmet, måske havde det været mere stemningsfyldt med en kronhjort, men nu er Danmark jo et landbrugsland, så en ko må gøre det ud for kronhjorten. Flot er det nu alligevel.

Jesper

søndag den 9. oktober 2011

Tiger!
















Kom en tiger i tanken - for det er tanken, der tæller.
Dette lille ordspil kom mig i hu i den forløbne uge, da Zoologisk Have i Aalborg sendte sine tigre i aftægt på Knuthenborg Safaripark, da haven skal have nyt rovdyr-anlæg.
Det er en lidt trist beslutning, for ganske vist vil haven også i fremtiden rumme tigre - men det vil blive den noget mindre sumatratiger i stedet for den hidtidige bestand af den enorme sibirisk tiger. Den sibiriske tiger kan blive over tre meter lang og vejer op mod 300 kg - og er i en vægtklasse, der klart burde have gjort tigeren til dyrenes konge i stedet for den noget mindre slægtning løven.
Sumatra-tigeren, som i fremtiden vil få Aalborg som hjemsted, vejer kun 150 - 200 kg. Den er som alle tigre en stærkt truet dyreart med kun 300 vildtlevende eksemplarer tilbage, så Aalborg Zoologiske Have vil her få en vigtig opgave i fremtiden.
Men altså et trist farvel til den sibiriske tiger i Aalborg. Jeg havde tilfældigvis et par billeder af den store missekat i arkivet.

torsdag den 6. oktober 2011

Night Hawk















Jægerkorpset gennemfører i denne og den kommende uge en storstilet øvelse med deltagelse af 550 elitesoldater fra en række lande.
Og når man som jeg bor i Jægerkorpsets baghave, kan det ikke undgås, at det giver lidt trafik ud over det almindelige. Faktisk taler vi - sådan nabo og nabo imellem - om at ryste træerne i haven en gang i mellem - bare for at se om ikke der skulle falde en jæger eller to ned.
Øvelsen, som hedder Night Hawk, har blandt andet budt på spektakulære landinger på stranden med Hercules-fly - og da vi jo bor i luftlinjen mellem Aalborg Lufthavn og stranden ved Blokhus har vi da også været udsat for en del temmeligt lave overflyvninger.
Men ellers er jeg mest fascineret af alle helikopterne. Flyvevåbnet har opstillet en mobil heliport i øvelsesterrænet ved Tranum - ganske tæt på vejen til Ejdrup strand - og her kan flyspotterne få en god oplevelse - og ikke mindst nogle rigtigt fede helikopterbilleder.
Hver dag byder selvfølgelig på masser af flyvninger med de danske Fennec-helikoptere, som forsvaret råder over otte af. Men ellers var det mest spændende her torsdag nok, at man havde besøg af to af Svenska Flygvapnets nyindkøbte Agusta A109 helikoptere, der i den svenske militærudgave går under betegnelsen HKP 15. Svenskerne købte i 2009 20 styks af slagsen, hvoraf de 12 er udstyret til nærkamp og logistikformål, sådan som det også ses på billederne fra Tranum. De øvrige otte er stationeret på den svenske marines korvetter - og bruges til SAR og den svenske specialitet med ubåds-eftersøgning.
Som bekendt er Sverige ikke medlem af NATO - og det er derfor ret sjældent, at vi ser svenske militær-helikoptere her i landet, så det var en spændende oplevelse torsdag formiddag i Tranum Klitplantage.
Torsdag var i øvrigt en træls, blæsende og regnfuld dag - og det er da ganske betryggende at se, at forsvaret også virker i regnvejr.

Jesper

onsdag den 5. oktober 2011

Sprængt oksebryst med spidskål m.m...

Fredag aften samledes den sædvanlige lille flok af muntre og uberygtede øboere til månedens sammenkomst i Øland Sildelaug.
Menuen stod på rigtig herremad a la Gyldenspjæt - sprængt oksebryst med spidskål.
Oldermand Birger havde ladet sig inspirere af denne klassiske efterårsret til at sammensætte en lidt mere moderne udgave - i al fald hvad angår garnituren.

Ellers havde han lagt store anstrengelser i projektet, for det tager faktisk en lille uges tid at tilberede sprængt oksebryst. Først fem dage i saltlage og siden nogle timers kogning i suppe. Resultatet af disse anstrengelser var ikke til at tage fejl af. Det mest lækre og møre stykke oksebryst smagt i mands og øboers minde...

Som sagt var garnituren af moderne tilsnit - der er lidt af en NOMA-mester i den gode oldermand. Spidskålen blev serveret sådan lidt salatagtig med æbler - og den obligatoriske syltede rødbede var forvandlet til kogt rødbede i en dressing af creme fraiche, kaffe og citron. Absolut nytænkende på alle måder.
En gammel traditionalist som undertegnede blev dog ikke ladt i stikken af den grund. For garnituren omfattede selvfølgelig også kogte kartofler og en herlig tyk peberrodssovs.
Således kunne de muntre mænd fra Øland gå mætte og tilfredse i seng fredag aften - efter udveksling af de små ritualer, som også hører en sådan aften til.

mandag den 3. oktober 2011

Sommer i oktober















Her er lige et par fotos mere fra haven - den tager sig faktisk ganske flot ud her i det spirende efterår.
Der er stadig en del blomster tilbage, selv om jorden efterhånden er dækket af vissent bøgeløv. Ikke mindst de såkaldte sommer-asters, der i virkeligheden er en rigtig efterårsblomst. Men det allerbedste er næsten rosenkålen, som man kan skimte i baggrunden af det øverste billede.
Rosenkålen står flot med næsten en meter høje planter - og det varer ikke længe, inden vi kan begynde at høste af denne velsmagende, nærende og peristaltikstyrkende grøntsag. Uuuhm.


90 års-fødselsdagen















I lørdags - den første dag i oktober - fyldte min mor 90 år.
Det blev en dejlig dag i familiens skød. Nu sætter alderen jo sine naturlige begrænsninger på festens længde og intensitet, men Dina og jeg mødte da op om morgenen med rundstykker, og til frokost blev vi suppleret af Birgitte og Leo.
Efter frokosten blev det tid til en lille en på øjet - en såkaldt morfar, som efter min mening bør skrives ind i menneskerettighederne for alle mennesker over 50 år.
Efter denne lille lur var det tid til eftermiddagskaffe - og da lørdag blev den varmeste 1. oktober i mands minde og lidt til, fik vi naturligvis kaffen uden for lejligheden i Gråbølle. Det er Dina, som har fotograferet, så hun er altså ikke med på billedet - men hun var ellers i den grad tilstede med blandt andet en dejlig (sukkerfri) rabarbertærte lavet af årets sidste rabarber. Hvis nogen skulle være i tvivl, er det altså min mor, der sidder yderst til venstre på billedet.
Sådan apropos det dejlige vejr, så siger man jo, at hvis solen skinner på ens fødselsdag, så er det tegn på, at man har opført sig ordentligt i det forgangne år - og det må jo absolut gøre sig gældende for min mor. Og med en temperaturer, der var de varmeste på dagen i 120 år, må det vel også gælde en del år tilbage.
Naturligvis et stort tillykke med den store dag til min mor.

Jesper