torsdag den 29. marts 2018

Maskedans

Feste-mik...

Mandag aften var der afslutning på Arctic Circle Race. Det foregik i Sisimiuts kulturhus, Taseralik, og var sådan set helt efter bogen for den slags begivenheder i Grønland. Det har jeg oplevet mange gange før, for der var intet nyt under solen.

Rensdyrsteg på tallerkenen, alenlange taler og tak til alle involverede, underholdning i form af trommedans og maskedans og i øvrigt en masse larm. For i Grønland holder man meget af at råbe hurra - og det er som om, at jo flere gange man råber hurra, jo sjovere er det.

Men især maskedansen er underholdende - især for folk udefra, der ikke har set den slags før. Og så er det en anledning til gode billeder, så der holder jeg mig heller ikke tilbage.

Forresten bød underholdningen også på en optræden af "Atsa Rosa" Olsen, der som altid gav den som giftelysten ældre grønlænderinde. Det vækker altid lykke, men kræver nu også, at det intimiderede offer har lyst til at spille med på komedien.


Efter løbet...

Lærerig weekend

Det blev til et par travle dage, da Arctic Circle Race blev afviklet her i Sisimiut. Som bekendt stillede jeg op som frivillig fotograf, og dagen før løbets start måtte jeg konstatere, at jeg endda var cheffotograf.

Det har jeg lært en del af, for det var bestemt ikke uden udfordringer. Det endte med, at jeg brugte masser af tid ved computeren - og slet ikke fik fotograferet så meget, som jeg egentlig havde håbet.

Det ville have været rart med lidt mere forberedelse, for jeg stod i spidsen for en fotogruppe med vidt forskellige ambitioner og teknisk kunnen. Det betød lidt divergerende opfattelser af basale ting som skarphed, belysning og nødvendigheden af at redigere de billeder, som blev publiceret. Det var også en udfordring at få forskellige redigeringsprogrammer til at spille optimalt - og chefrollen krævede både pædagogisk indsigt og overbærenhed. Hvis jeg nogensinde igen skal stå i spidsen for en sådan opgave, vil det i hvert fald være hensigtsmæssigt at bruge et par timer på lidt fælles forberedelse, konstaterer jeg stilfærdigt.

Men der blev altså også tid til at fotografere. Sportsfoto er ellers ikke min genre, men det gik nu ganske godt - og det blev til masser af fotos af mere eller mindre energiske og mere eller mindre dybfrosne skiløbere. Det var simpelthen en begivenhed fyldt med gode billeder.

Alligevel var det et nordlysfoto, der løb med den største opmærksomhed i medierne. Natten til søndag var der et flot nordlys - og jeg var alene på vagten. Så jeg fotograferede på livet løs i  campen, indtil kameraet simpelthen sagde stop. 27 frostgrader ved midnatstid var alligevel for koldt, så pludselig fik jeg mange mærkelige fejl på kameraet.

Men da var weekendens foto også i hus. Nordlyset over campen er blevet brugt i utallige media. Jeg har ikke helt styr på al omtalen, men blandt andet den lokale avis, Sivdlek', Nordjyske Stiftstidende, Jyllands-Posten, TV2 og Metro Expres har brugt billedet af nordlyset over de trætte skiløbere i teltene.

Her er et lille udvalg af weekendens pletskud...









Påskevin

Dyre dråber

Livet går sin stille gang her i Sisimiut. Mestendels med arbejde, for det er jo ikke bare for sjov, at jeg er her.

Det er faktisk flere måneder siden, at jeg har fået et glas vin, men i anledning af påsken og de kommende fridage skulle det nu alligevel være... På vej hjem fra arbejde onsdag eftermiddag frekventerede jeg derfor den Brugseneraq, som er døgnkiosken i det gamle stenbrud, hvor jeg bor til fremleje...

Udvalget var ikke stort i den lille butik - og i øvrigt var der et gardin foran vinskabet. Den 1. marts trådte nemlig en ny lov i kraft, som forlanger, at øl, vin og spiritus ikke må stå synligt fremme. Det mener de nypuritanske grønlandske politikere nemlig vil begrænse alkoholforbruget.

Jeg forstår ikke helt hensigten - og det er de færreste, der gør det. For alkoholforbruget i Grønland er rekordlavt. De seneste ti år har det ligget under det danske niveau, og det falder fortsat, så jeg har svært ved at se logikken i at påføre detailhandelen yderligere omkostninger.

Det faldende forbrug kan sandsynligvis tilskrives priserne, for de er voldsomme. Jeg valgte en flaske malbec fra Trapiche - dels fordi jeg kender den, dels fordi det var butikkens billigste vin. Det er sådan en, der normalt kan fås i Bilka for under en 50'er, men denne onsdag før påske i Brugseneraq i Sisimiut måtte jeg bløde - hold fast - 129 kroner flasken.

Malbec'en gled ned til DR's auktionsprogrammer og quizunderholdning. DR1 sendes i Grønland med fire timers forsinkelse, så det er gamle nyheder, men til gengæld passer programfladen så nogenlunde med døgnrytmen i det lille samfund.

Man vil i øvrigt bemærke, at vinen blev indtaget i et vandglas. På trods af en ellers ganske eksorbitant husleje lykkedes det mig ikke at finde et rødvinsglas i køkkenet.

God påske...

søndag den 25. marts 2018

Freeze...

Frost i kinderne

Jeg stod ude ved Arctic Circle Race-campen tre kilometer uden for Sisimiut, da en flot ATV kom kørende. Og da jeg havde et kamera i hånden, snuppede jeg naturligvis et par fotos.

Den stolte ejer stoppede og ville snakke, hvad jeg altid er med på. Men jeg så også med det samme, at mandens datter på bagsædet havde nogle hvide pletter på kinderne. Det er et sikkert tegn på forfrysninger - og det var netop, hvad det var.

En samaritter demonstrerer her korrekt
behandling af forfrysninger i kinderne.
Heldigvis er der lægevagt ved sådan et stort ski-arrangement, så jeg tog datteren med over til lægen, der konstaterede forfrysninger og ordinerede et par varme hænder på kinderne og et råd om at passe bedre på en anden gang, for når det fryser cirka 20 grader, skal der altså ikke megen windchill til, før man forfrysninger på bar hud.

Den brødebetyngede far påtog sig uden videre debat skylden for datterens forfrysning.. ATV'eren var anskaffet dagen før, og man havde endnu ikke fået købt styrthjelme til familiemedlemmerne. En såkaldt  fullface-hjelm er ellers en god beskyttelse mod forfrysninger, men de skulle bare lige prøve det ny køretøj. En tur på ti minutter ud til campen og hjem igen. Længere var den ikke, men datteren fik altså en let forfrysning på begge kinder. Jeg har selv prøvet det en gang - og der går altså nemt en to til tre år, før det holder op med at værke i frostvejr...

Dagens bonusbillede er en af de lokale politibetjente, der holder pause ved patrulje-snescooteren - dog uden doughnut eller citronmåne...

lørdag den 24. marts 2018

Dagens pletskud

Michaela giver den gas...

Somme tider med lidt held i sprøjten lykkes det at tage et foto, der er så perfekt i optagelse og motiv, at man næsten får gåsehud.

Det var tilfældet med billedet her af Michaela Eliassen, der hilser på veninderne på vej ud på Arctic Circle Races jernhårde løjper. Det billede sad bare lige i kassen - og det vidste jeg med  det samme, da det dukkede op på skærmen, da jeg skulle til at redigere billederne fra fredag formiddag.

Der er den lidt sjove historie ved billedet, at jeg for snart 25 år siden her i Sisimiut gik til madlavning for finere mænd sammen med Michaelas far, John "Halvpris". Men det gik nu først op for mig lidt senere på dagen.

John havde ellers skrevet til mig fredag morgen fra Florida, hvor han er på ferie i øjeblikket, og mindet mig om, at jeg skulle holde et øje på hans datter, som skulle deltage i det hårde skiløb. Jeg kender ikke pigen ellers, men jeg fik at vide, at hun havde nummer 1038...

Det havde jeg nu glemt alt om, mens jeg redigerede billederne fra løbsstarten, men lidt senere gik det op for mig, at det var datteren - og at jeg nok havde begået et billede til familiealbummet hos "Halvpris". I hvert fald har jeg modtaget en dybfølt tak fra John, og den stolte fader har også delt billedet på Facebook, har jeg noteret...

fredag den 23. marts 2018

Lynkarriere

Chief of photographers

Sommetider går tingene hurtigt i Grønland. Meget hurtigt endda.

I sidste uge meldte jeg mig frivilligt til at fotografere ved Arctic Circle Race, fordi man simpelthen manglede fotografer til at sikre løbet omtale og synlighed i medierne.

Nu - en uge efter - er jeg så steget i graderne. Da jeg tjekkede ind torsdag aften og fik mit ID, måtte jeg konstatere, at jeg pludselig - uden at nogen har spurgt mig - er cheffotograf.

Sådan er livet -  og det går nok endda med et ungt hold, der brænder efter at komme ud i silamiutten og lave gode fotos... Det er i morgen, det går løs allerede fra morgenstunden, hvor alle løbsdeltagerne skal fotograferes til deres diplomer, inden løbet starter klokken 10.

For resten er der et fantastisk nordlys nu her sidst på aftenen, så jeg var lige en tur ude på trappen og snuppe et par nordlys-billeder til samlingen...



mandag den 19. marts 2018

Arctic Circle Race

Spændende fotoopgave


I den kommende weekend - fra fredag til søndag - skal jeg fotodække verdens måske hårdeste skiløb, Arctic Circle Race.

Løbet er på 160 km og strækker sig over dage i de øde fjeldstrøg bag ved Sisimiut. Det bliver hårdt for deltagerne - og jeg tror såmænd heller ikke, at fotojobbet bliver nogen søndagsskoletur. Det drejer sig jo om at give et billede af en flok hårde negle, der presses til det yderste, og derfor skal jeg følge løberne tæt.

Vejret kan blive en særlig udfordring. I skrivende stund siger vejrudsigten sol og vindstille, men også temperaturer mellem 20 og 25 graders frost i området. Heldigvis stiller arrangørerne snescooter med chauffør til rådighed for fotografen, så jeg håber selvfølgelig at få en helt unik serie fotos i kassen. Resultatet vil i første omgang kunne ses på Arctic Circle Races Facebook-side, men der skal nok også falde lidt af til bloggen.

Jeg tog hul på festlighederne allerede søndag, hvor jeg besøgte den gamle landingsbane, som danner basen for løbet. Det er her, løberne kan få lidt lindrende massage, et par timer i soveposen og lidt fast føde, inden de tager fat på den næste etape. Råt, ja, temmelig råt endda...

I weekenden var en skare af frivillige i gang med at bygge campen, som det kaldes på det internationale skibums-lingo - og det arbejde blev så mit første bidrag til skildringen af noget, der bliver en helt unik oplevelse for deltagerne.

Løbet er i øvrigt ved at være en gammel tradition. Det er nu 22. gang, løbet gennemføres. Blandt deltagerne de tidligere år har selvfølgelig været Kronprinsen, der altid har været lidt af tøf fyr...

søndag den 18. marts 2018

Fra heliport til lufthavn

Før og nu

Da jeg kom til Sisimiut for første gang for 25 år siden var det med helikopter. Dengang - i gamle dage - var transport og logistik i Grønland for størstedelens vedkommende baseret på fire skibe, der sejlede op og ned langs kysten med passagerer og så et tætmasket net af helikopterruter, der blev befløjet med de gode gamle S-61-helikoptere.

Heliporten i Sisimiut - beskeden som den var - var ellers en af de bedre med god venteplads til de godt 20 passagerer, der kunne være i en stor helikopter. Der var dog ikke plads til et bagagebånd, så bagageudleveringen foregik udendørs på platformen fra ladet af en gummivogn spændt efter en traktor.

Det var for så vidt ganske effektivt, men et dyrt system - og så var helikopterne meget sårbare både i forhold i vejrliget og teknik. Jeg erindrer stadig 14 dage i december 1993, hvor helikoptertrafikken var indstillet, fordi en gummiged i snestorm beskadigede S-61'eren, mens den holdt parkeret i heliporten. Det blev 14 dage uden post og aviser. Vi var praktisk taget afskåret fra omverdenen i de to uger, for det var lang tid før internettet kom til Grønland.

Helikopterne og færgerne er stort set væk i dag - og det meste af transporten foregår med fastvingefly og lokalt med store speedbåde af Targa-typen.

Lufthavnen i Sisimiut med tårn, brandbiler og hvad dertil hører ligger for enden af en seks kilometer lang vej foden af Præstefjeldet. Det var i sin tid meget langt fra byen - og jeg har kun orket at vandre over fjeldet til stedet en enkelt gang.

Lufthavnen i Sisimiut er ikke den mest stabile i Grønland. Faldvinde fra Præstefjeldet giver megen turbulens - og det er et stort ønske fra Sisimiuts politikere at få lov til at bygge en vej til Kangerlussuaq. Det vil sandsynligvis give en både billigere og bedre adgang til Sisimiut, men man er oppe mod hårde odds, for står det til mange andre politikere, er Kangerlussuaq på vej mod en lukning, hvis der bliver bygget storlufthavne i Nuuk og Ilulissat.

Edderfugle

Fuglefoto

Lørdag kastede jeg mig ud i lidt grønlandsk fuglefoto. Det blev især edderfuglene på havnen, der kom i fokus - og så et par udefinerede ungmåger. Jeg så godtnok også et par havørne, men de var desværre uden for skudhold. Men jeg regner med at fortsætte søndag - og så må vi jo se, hvad dagen byder...

Tilføjelse mandag eftermiddag: Søndagen bød blandt andet på nærkontakt med en han-edderfugl, så billedserien er lige blevet tilføjet et af søndagens fotos.




lørdag den 17. marts 2018

Taxidrivert

Lær af Grønland

Hvis hunden svigter, er Sisimiut Taxa altid i nærheden...
Udviklingen i Grønland er gået stærkt siden anden verdenskrig, men på et punkt adskiller Grønland sig markant fra Danmark.

Der er ikke veje mellem byerne, så privatbilismen er ikke så udbredt, selv om antallet af biler er steget markant siden årtusindskiftet. Der er cirka 4.000 biler til en befolkning på 56.000 indbyggere. I Danmark er der 3,2 millioner biler til en befolkning på knap seks millioner indbyggere.

Jeg bor i øjeblikket i Sisimiut på den grønlandske vestkyst lige nord for polarcirklen. Byen har 6.500 indbyggere, hvilket stort set svarer til Aabybro. Sisimiut strækker sig over et område på tre gange tre kilometer - og så er der en seks kilometer lang vej til lufthavnen uden for byen. Så der er ikke så meget at bruge en bil til.

Alligevel er det nu meget rart at kunne køre rundt. Dels er vejret ofte et regulært møgvejr, dels er Simiut temmelig topografisk udfordret. Byen ligger på en skråning med mange små fjeldknolde, og højdeforskellen fra havnen og op til den anden ende af byen er godt 100 meter. Så det kræver i hvert fald gode benmuskler at slæbe det daglige brød hjem fra Brugsen eller en af de mange andre butikker i byen.

Heldigvis er Sisimiut velforsynet med hyrevogne. Der er 25 taxaer i byen - og de har travlt. På en god måned bliver det  til over 30.000 ture.

Taxaerne er ikke så flotte som i Danmark. Mercedes og andre luksusmærker er ikke rigtigt slået an i Arktis. De fleste hyrevogne er små, effektive firehjulstrækkere af mærket Toyota Rav 4. Som regel lidt bulede. De mange kilometer i dårligt føre sætter sit præg, men de virker, når det gælder.

Servicen er fantastisk - og her kan den forstenede danske taxabranche altså lære noget. Der er ikke noget med at bestille en taxa flere dage i forvejen. Nej, man ringer bare - og når man har taget overtøjet på, holder vognen foran huset.

Chaufførerne er servicemindede. Det er tydeligt, at de ikke er på fast løn, men lever af at levere god service og tilfredse kunder. Så snakken går, og man bliver lidt klogere på livet i den lille by.
Mange chauffører koketterer med at hilse "hej Jesper", når man stiger ind i bilen. Det er et billigt point, de her scorer, for navnet fremgår af bestillingen, men alligevel føler man sig velkommen.

Så jeg er blevet fast kunde ved den lokale taxacentral - som de fleste grønlændere. En rigtig taxidriver fristes jeg til at sige. I hvert fald en drivert, der ikke orker at slæbe indkøbsposer rundt mellem fjeldtoppene.

Hvis man vil spare lidt penge, er det også muligt at tage bybusserne. For på trods af Sisimiuts ringe størrelse kører bybusserne i tyve minutters drift. Det er flotte busser, der helt bestemt lever op til niveauet både i København og Aalborg. Der er kun en linje, der kører byen rundt på cirka tre kvarter. Det er for resten et godt tilbud til turister, der vil gøre Sisimiut på under en time. Billetten koster en rund tier...

Det danske rigsfællesskab består som bekendt af Danmark, Færøerne og Grønland. Tre lande med vidt forskellige kulturer og vaner - og med en enestående chance for, at vi kan lære af hinanden.
Den danske taxabranche kan lære meget af den grønlandske. Høj og hurtig service, venlighed og punktlighed. Så bærer vi over med, at chaufføren ikke har en fin uniform på - og måske heller ikke nåede at blive barberet til morgen...

På et andet punkt kan danskerne også lære af grønlænderne. Nu har det sneet uafbrudt i tre døgn. Trafikken er endnu ikke brudt sammen - og medierne omtaler for resten slet ikke sådan en smule lokal sne på i en lille by på den grønlandske vestkyst...

"På kanten", Nordjyske Stiftstidende 16. marts 2018

tirsdag den 13. marts 2018

Fisk, fly og forfatning

Hvad handler det grønlandske valg om?

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen.
Den grønlandske selvstyre-formand Kim Kielsen er på sin egen stille og beskedne måde vokset betydeligt med opgaven, siden han tiltrådte i 2014. Samtidig er han styret fri af de mange skandalesager, der tidligere har sat sit præg på grønlandsk politik.

Sidste år trådte han alvorligt i karakter som landsfader, da tsunami-katastrofen ramte bygderne i Uummannaq-området, og det giver også respekt, at han sidste mandag valgte at udskrive nyvalg til det grønlandske landsting - Inatsisartut. Under alle omstændigheder skulle der være valg senest til november, så Kielsen forudså, at resten af året ville blive en lang valgkamp. Så er det bedre at få det overstået, mener Kielsen.

Selve valgdatoen afgøres først af Inatsisartut tirsdag, men med valgudskrivelsen bortfaldt to store lovforslag. Et forslag om ny fiskerilov og et forslag om at anlægge to nye storlufthavne i Ilulissat og Nuuk til erstatning for den hidtidige atlantlufthavn i Kangerlussuaq.

De to love bliver sikkert også de væsentligste temaer i valgkampen. Fiskerilovens intentioner er en spredning af kvoterne for at undgå det, man i Danmark kalder kvotekonger. Lovforslaget har affødt mange protester. Rederne mener, at det har karakter af ekspropriation - og senest har tidligere landstyreformand Lars Emil Johansen advaret mod loven, som han frygter vil give landskassen færre indtægter og flere udgifter.

Nye atlantlufthavne har længe stået højt på mange grønlænderes ønskeseddel. Det er Grønlands svar på Storebæltsbroen og har været diskuteret gennem flere årtier. Problemet er finansieringen, som det kniber med at få til at hænge sammen. Samtidig har både økonomer og erhvervsliv advaret mod byggerierne efter den foreliggende plan, som man frygter kan føre til en overophedning af økonomien. I forvejen har den grønlandske anlægssektor svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Det kan næppe heller undgås, at forholdet til Danmark og Rigsfællesskabet bliver et stort tema i valgkampen. I øjeblikket arbejder en kommission med et udkast til en grønlandsk forfatning. Samtidig barsler det tidligere grønlandske landstyremedlem for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, med et nyt parti, Partii Nunatta Qitornai, med et stærkt nationalistisk program, blandt andet løsrivelse fra Danmark. Qujaukitsoq mangler i skrivende stund endnu 200 underskrifter, før det nye parti er opstillingsberettiget.

Udover fiskeriet, lufthavnene og forholdet til Danmark kan det også forventes, at valgkampen vil handle om fattigdomsproblemerne, det store behov for boligrenovering og en udflytning af institutioner fra Nuuk til byerne ude på kysten.

Valgkampen vil foregå mellem de to store partier i den nuværende regeringskoalition, det socialdemokratiske Siumut med 13 ud af Inatsisartuts 31 pladser og det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit med 11 pladser i parlamentet. Regeringskoalitionen består desuden af det lille Partii Naleraq, der er stiftet af tidligere Siumut-landsstyreformand Hans Enoksen. Alle iagttagere er enig om, at posten som formand for Naalakkersuisut enten vil forblive hos Kim Kielsen eller gå til formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig.

Oppositionen udgøres af det socialliberale parti Demokraterne, der står forholdsvis stærkt i Nuuk-området samt det traditionelt danskvenlige, liberale parti, Atassut, der siden valget i 2014 har mistet alle sine pladser i Inatsisartut. Herudover kæmper så Vittus Qujaukitsoq for at nå at samle underskrifter inden valget. Det samme gælder de to tidligere medlemmer af Demokraterne, Michael Rosing og Tillie Martinussen, der samler underskrifter til et nyt liberalt parti, Samarbejdspartiet.

De grønlandske partier har endnu ikke offentliggjort kandidatlisterne til det kommende valg, men Siumut satser blandt andet på borgmester-effekten. Den tidligere borgmester i Grønlands næststørste by, Sisimiut, har meddelt, at han stiller op for Siumut. Han er kendt som modstander af lufthavnsplanerne. I nord i Ilulissat overvejer tidligere borgmester Ole Dorph stadig sit kandidatur, hvorimod i syd den tidligere Qaqortoq-borgmester Jørgen Wæver Johansen opfordrer vælgerne til at støtte hans kone, Siumut-politikeren Vivian Motzfeldt, der er formand for den grønlandske forfatningskommission.

Grønlandsk politik er ofte ganske uforudsigelig. På nuværende tidspunkt er det svært at spå om resultatet, men en ting er sikkert. Debatten bliver benhård og bramfri. Heldigvis besidder de grønlandske vælgere også tilgivelsens nådegave, så selv alvorlige fodfejl bliver tilgivet. Det er det, der grønlandsk politik så spændende.

Artiklen blev bragt i Nordjyske Stiftstidende 12. januar 2018.

lørdag den 10. marts 2018

Natteroderi

Nordlys

Så er det weekend og tid til at rode rundt om natten...

Vi har de seneste dage haft et fantastisk nordlys her i Sisimiut, men det er altså også rigeligt koldt om natten. Alligevel trodsede jeg mageligheden og stod op kl. 4 lørdag morgen for at gå ud til nærmeste udkigspunkt. Termometeret stod på minus 21, men iført lange underbukser mm blev det til halvanden time og cirka 120 eksponeringer, indtil morgenlyset meldte sig i øst.

Ofte er nordlyset bare nogle diffuse lysegrønne skyer, men denne morgen bød på rigtigt tegneserie-nordlys; altså høje, flagrende gardinagtige bølger af pulserende lys. Det var flot og fotogent, så her følger endnu en stribe nordlys-fotos...


søndag den 4. marts 2018

Kaffemik og trommedans

Grønlandske traditioner


Søndag eftermiddag var jeg på arbejde. Sisimiuts kulturhus Taseralik havde nemlig ti-års fødselsdag.

Det blev fejret med en kaffemik for byens befolkning og underholdning i form af trommedans, musikskoleelever og korsang.

Billederne skulle bruges på kommunens Facebook-side, men de tåler altså og lige en tur på bloggen - om ikke andet så for at vise, at Grønland er meget andet end nordlys...