Årets pelargonier

Kulør i hverdagen

Inden efteråret for alvor er over os, vil jeg godt lige prale lidt med mine pelargonier.

Ikke fordi, der er så meget at prale af. Det er en nem plante, som gerne blomstrer - og så imponerende flotte er de altså heller ikke. Det er set bedre tidligere år. 

Først tørke, så regn og endelig august-stormen har været hårde ved dem. Så alt i alt kunne det godt have været bedre.

Jeg har mange pelargonier. Mellem 250 og 300 planter i år. Nogle nyanskaffede i foråret og nogle overvintrende fra tidligere år. De står overalt. De fleste i krukker, men også en del på friland.

Især regnen er hård ved pelargonier. Vand får blomsterne til at visne meget hurtigt, så man skal være over dem næsten hver eneste dag. Det bliver så min daglige morgentur. Hvis jeg lige skal have fat i hver eneste plante og nippe visne blomster og blade, går der nemt en time med det.

Men det gør ikke så meget. Jeg holder af fest og farver - og når der ikke er så meget fest som i mine unge dage, må jeg jo nøjes med farverne på mine gamle dage.

Fænomenet Susie

Populærmusik

Det er sådan cirka 40 år siden, at jeg stødte på Susie og Leo første gang.

Til visefestival i Skagen. Det var faktiske det eneste musik, jeg hørte i de fire dage, jeg var der. For visesang og folkemusik finder jeg temmelig kedeligt og anstrengende. Så hellere godt med bajere og dans på bordene - og sådan blev det på restaurant Skansen i Skagen.

Fredag aften blev det til et genhør og ikke mindst gensyn med Susie, da hun spillede (eller rettere performede) på Jernbanetorvet i Brovst. Det var arbejde for mit vedkommende, men også en let opgave. For Susie er altså meget livlig på en scene, så allerede efter et par minutter var der en håndfuld gode billeder på kortet.

Ikke alle billederne var egnede til avisbrug, så jeg bringer lige et par stykker her.For de særligt interesserede kan jeg oplyse, at billederne er klikbare.

Jeg er vildt imponeret. Susie er et par år ældre end mig - og jeg kan i hvert fald ikke længere få fødderne op i hovedhøjde.

Det har i øvrigt været nogle hektiske dage i lokaljournalistikkens tjeneste. Jeg lagde ud fredag morgen med åbningen af Harald Nyborg i Aabybro og børne-OL på Jetsmark Stadion. Så Susie om aftenen. Lørdag blev det til et fornyelsesprojekt i Mølleparken i Brovst, en ny surfstation på Gjøl havn, vikingetræf på Aggersborg, madfest på Thorup Strand og en damefrokost i Aabybro. Søndag eftermiddag venter en lystfiskerkonkurrence i Birkelse.

Svinets svinkeærinde

Springtur

Foto: Sussie Løfqvist

Fredag eftermiddag var genboens vietnamesiske hængebugsvin på springtur. Det vakte angiveligt i følge Facebook en del postyr og opsigt. Men selv om det foregik ret ud for parcellen, opdagede jeg det slet ikke.

Jeg havde besøg af min kusine Anne og Henrik. Bare lige til en kop kaffe og jordbærkage på gårdspladsen. Snakken gik livligt - og vi var åbenbart tabt for omverdenen. Så svinets svinkeærinder opdagede vi ikke.

Det kunne ellers være hyggeligt med et besøg af sådan en grisebasse. Hellere det end løse hunde - i hvert fald.

Den for vore breddegrader noget eksotiske gris tilhører Tonny i nr. 7 - og efter kort tids forløb var grisen tilbage i folden, har jeg fået fortalt.

I følge wikipedia stammer hængebugsvinet fra Vietnam og Thailand og er nært beslægtet med vildsvin. Et fuldvoksent dyr kan veje fra 25 kg til over 130 k. De bliver i gennemsnit 15 år gamle. Hængebugsvinet bliver ofte holdt som kæledyr. I Spanien betragtes det som en invasiv dyreart.

Tonny har i øvrigt en vis kærlighed til specielle dyrearter, I de godt 13 år jeg har boet på Nørremarksvej, har vi oplevet både strudse, æsler og lamaer på hans lille mark bag huset.

Nemt og lækkert sommersnask

Overskudstomater

Det er højsæson for friske tomater fra haven. Desværre er jeg ikke særlig vild efter tomater - og slet ikke rå tomater, men jeg dyrker dem alligevel, fordi jeg synes, at det sjovt at få ting til at gro.

Så må jeg jo i gang i køkkenet for at få skidtet spist. Jeg har i mange år dyrket denne lille nemme ret, der smager tossegodt - og hvor anstrengelserne står rigeligt mål med resultatet. Det handler om umami og koncentreret smag, og det er ikke spor svært.

Jeg lægger ud med at lave en forsvarlig portion bløde løg i lidt smør. Når løgene er færdige, tager jeg dem af panden og fortsætter med at smide fire til fem skivede tomater i smørret. Når tomaterne bliver varme, smider de saften - og så handler det ellers bare om at lade dem simre et kvarters tid, så saften koger ind til en kraftfuld sauce. Smag til med godt med salt og peber og hæld tomaterne i skålen med løgene.

Det ligner snask - og det er snask, men som sagt: Det smager tossegodt og er det perfekte tilbehør til en omelet med lidt bacon og et drys persille.

Det er sommermad - på min facon. Men prøv selv. Det er så nemt. 

Spurvehøg

Snapshots

Det bliver desværre ikke til så meget fuglefoto i øjeblikket, men i eftermiddags var jeg lidt heldig.

Næsten hjemme på Nørremarksvej så jeg en spurvehøg i luften og lindede på speederen for lige at nyde synet. Og sørme om ikke fjerkræet så satte sig i bøgehækken lige ud for bilen.

Kameraet lå ved siden af mig i bilen, for jeg havde været ude at lave et hurtigt portræt til avisen. Så jeg knipsede bare løs med den helt forkerte optik og indstilling, men billederne sad pænt i skabet, selv om jeg var nødt til at beskære voldsomt.

Det er endnu en gang beretningen om, at selv blind høne kan finde guldkorn.

Exif er 200 mm, 1/400 sec, f:5,6, iso 400.

Fuglen er som sagt en spurvehøg - hun. For i spurvehøgens verden er hunnen dobbelt så stor som hannen. Så det er nok mor, der har bukserne på i det forhold...

Blommer i madeira

Sylteeksperiment

Så er de første blommer klar. Og der er mange flere, end jeg kan nå at spise direkte fra træet. Så jeg gik i gang i køkkenet og lavede blomme i madeira. En selvkomponeret opskrift, som jeg fandt på, mens jeg lavede de gode sager.

Som alle andre småsure gamle mænd har jeg pådraget mig diabetes, så mine gamle opskrifter bruger jeg ikke længere. De fleste er baseret på pund til pund-metoden, og den går altså ikke. Derfor lidt fri leg ved gryden.

Jeg tog et kilo blommer og udstenede dem. De kom i en gryde med 125 gram sukker og 50 gram vanillesukker. Sukker er en del af konserveringen, så det kan ikke helt undværes, men netop i kombination med den syreholdige madeira tør jeg nu godt holde igen.

Hele herligheden overhældes med en kvart liter madeira og bringes langsomt i kog i et minut eller to, så blommerne ikke koger helt ud, men bare bliver bløde. Så hældte jeg blommerne på skoldede og atomon-skyllede glas med en hulske. Smagte lagen til med lidt stevia og gav den et opkog, inden jeg hældte den over blommerne. Låg på med det samme, så der dannes vacuum, når det køler af.

Nu skal de så stå i køleskabet og trække igennem i et par uger - og så er de ellers klar. Blomme i madeira er fremragende til trifli - og så kan de også bruges til ost i en snæver vending.

Jeg har to blommetræer. Det aktuelle er vistnok af sorten kirkes og bærer blommer her i begyndelsen af august. De smager hammergodt og er faste i kødet.Træet står desværre i et vildnis af rododendron, selvsåede træer og azalia, så det er meget besværligt at komme til.

Så jeg har lige skrevet på dosmeren med vinterprojekter, at der skal ryddes omkring blommetræet - og beskæres. For jeg er ikke helt vild med at stå på stiger længere. Men jeg faldt nu kun ned en gang - og det var helt klart min egen fejl. Måske der også skal sås græs på stedet til næste år. Nu får vi se...

Mit andet blommetræ er victoria. De er først modne om en måneds tid, men det ser ud til at give helt overvældende igen igen. Victoria er ikke verdens bedste blommer, men de er taknemmelige og giver godt.