onsdag den 9. august 2023

Spurvehøg

Snapshots

Det bliver desværre ikke til så meget fuglefoto i øjeblikket, men i eftermiddags var jeg lidt heldig.

Næsten hjemme på Nørremarksvej så jeg en spurvehøg i luften og lindede på speederen for lige at nyde synet. Og sørme om ikke fjerkræet så satte sig i bøgehækken lige ud for bilen.

Kameraet lå ved siden af mig i bilen, for jeg havde været ude at lave et hurtigt portræt til avisen. Så jeg knipsede bare løs med den helt forkerte optik og indstilling, men billederne sad pænt i skabet, selv om jeg var nødt til at beskære voldsomt.

Det er endnu en gang beretningen om, at selv blind høne kan finde guldkorn.

Exif er 200 mm, 1/400 sec, f:5,6, iso 400.

Fuglen er som sagt en spurvehøg - hun. For i spurvehøgens verden er hunnen dobbelt så stor som hannen. Så det er nok mor, der har bukserne på i det forhold...

Ingen kommentarer: