torsdag den 30. juni 2011

Grå stær

Grå stær er en ganske almindelig aldersbetinget øjensygdom i Danmark - og hvert år opereres cirka 40.000 danskere for sygdommen.
Stæren udvikler sig gradvist med et gråt slør, der glider ned foran synet - og det kan blive ganske irriterende, blandt andet fordi det ødelægger nattesynet og spreder stærke lyskilder, så man let bliver blændet af sol og modkørende bilister.
For halvandet år siden blev jeg opereret på mit højre øje. Det er en ganske enkel operation, som udføres ambulant, hvor kirurgen fjerner den ødelagte linse i øjet og erstatter den med en kunstig plastiklinse.
I dag er turen så kommet til mit venstre øje, der de seneste måneder er blevet gradvist formørket. Ved en undersøgelse sidste uge viste det sig, at jeg havde under 50 procent af synet tilbage på øjet - så der er ikke noget at sige til, at jeg glæder mig. For jeg er ærlig talt ved at være helt skæv i hovedet af kun at bruge det ene øje.
Jeg har som sagt prøvet det før - og hvis ellers alt går efter planen, kan jeg i morgen tidlig fjerne klappen for øjet - og se så klart som et lille barn. Det glæder jeg mig til.
Hvis man ikke lider af grå stær, kan det selvfølgelig være svært at forestille sig problemet. Men med de to billeder af en stær fra foderbrættet i vinter har jeg forsøgt at illustrere, hvordan det virker.

Jesper

tirsdag den 28. juni 2011

Ketchup

Omlægningen af vores lille husholdning til sukkerfri drift byder på mange udfordringer.
Tag nu for eksempel et produkt som ketchup, der er ganske uundværligt i mange sammenhænge. Jeg har altid sværget til Heinz, som er et rigtigt kvalitetsprodukt med en god smag, som jeg blandt andet bruger som krydderi til dressinger. Desværre er det også en rigtig sukkerbombe, så det holder ikke rigtig med en diabetiker i huset.
Netop nu er det også grill-sæson - og en grill-pølse uden ketchup er nærmest helligbrøde, så forleden så jeg ingen anden udvej end at lave min egen ketchup.
Det kom der faktisk en ganske velsmagende ketchup ud af, så er her er opskriften.
Jeg begyndte med at stege et par finthakkede løg i lidt olivenolie, 5 - 10 minutter ved svag varme til de er bløde. Så tilsatte jeg fem tomater, som tilfældigvis lå i køleskabet og var ved at blive lidt gamle og rynkede, et par dåser tomatpure, to æbler, en banan, som også var ved at være lidt gammel, en stor sjat vineddike, salt og et generøst drys af peber og paprika samt to deciliter vand. Hele herligheden fik lov at simre i en god halv times tid, til den blev tyk og kraftig. Herefter tilsatte jeg et par skefulde sennep. Sennep mister smagen ved kogning, så det skal gøres til sidst. Herefter smagte jeg til med et par sødetabletter og yderligere en stor sjat vineddike.
Så kom hele baduljen i blenderen, hvilket, som det fremgår af billedet, sviner en smule - og efter blendningen stod jeg med en liter herlig pølsemands-ketchup. I modsætning til den "ægte" vare er der ikke tilsat konserveringsmidler, så det skal altså opbevares i fryseren, hvis ikke det skal bruges umiddelbart. Her er det en ide for eksempel at hælde det på små youghurt-bægre eller lignende, så man kan nøjes med at tage lidt ud af fryseren ad gangen.
Velbekomme.

Jesper

søndag den 26. juni 2011

En nat i Zoo
















Godt 1300 spejdere fik i weekenden en oplevelse af de sjældne - og noget at fortælle, når de bliver gamle. De var på spejderlejr i Zoologisk Have i Aalborg - mellem tigre, løver, zebraer og elefanter.
Lejren var arrangeret af DUKA - de samvirkende uniformerede korps i Aalborg - og var et stykke praktisk formidling af naturen på et lidt større plan end normalt. Underholdningen til lejrbålet var blandt andet lagt i hænderne på Sebastian Klein - kendt for sine børne-naturudsendelser i fjernsynet.
Spejderne satte deres præg på haven og havde det sjovt - selv om det gav mange praktiske problemer, fordi zoo havde almindeligt åbent samtidig, og netop den første weekend i sommerferien byder traditionelt på mange besøgende i den turistattraktion, som zoo også er.
Selve lejren lå på savannen - og det var først muligt at slå telt op, efter at dyrene var lukket ind kl. 18.30. Til gengæld skulle pladsen så også være ryddet igen kl. 8.30 søndag morgen, når dyrene skulle ud. Det gav en presset tidsplan og desuden gjorde den begrænsede plads det umuligt at have de traditionelle bål til madlavning, så tingene måtte gøres på en lidt anden måde, end det er normalt på en spejderlejr.
Jeg var med i en gruppe fra Sct. Georgs Gilderne, som organiserede forplejningen på lejren. Normalt står ungerne jo selv for den slags, men det kunne altså ikke lade sig gøre, så det foregik på god, gammeldags kantinevis, hvor de 1343 spejdere defilerede forbi nogle borde, hvor de så fik maden serveret. Vi havde nøjagtig en halv time til operationen lørdag aften og igen søndag morgen, men det lykkedes takket være en god portion manpower og så lidt praktisk organisationstalent.
Jeg har forresten altid ment, at det er noget overflødigt pjat at sove i telt om sommeren. Det er meget bedre bare at rulle soveposen ud, når man får lyst til at sove. Og det glædede mig meget at se, at en enkelt patrulje fra Aabybro deler min holdning og sov under åben himmel - midt på savannen i Aalborg.
Den umiddelbare reaktion fra lejrledelsen søndag middag lød på, at arrangementet havde været en succes - og at man vil forsøge at gentage DUKA-ZOO til næste år. Jeg synes selv, at det var en festlig oplevelse, så jeg står nok også klar ved gullasch-kanonen til den tid. Og så tager jeg selvfølgelig soveposen med - og ruller den ud ved siden af isbjørnegrotten. Det er jo min savanne.

Jesper

Karlekammer-humor

Livet på Øland passerede bogstaveligt talt revy, da Øland Beboerlaug lørdag aften havde inviteret til den årlige grisefest.
For et fast indslag i festen er nemlig Ølands-revyen,hvor store og små begivenheder bliver spiddet og kommenteret - og i tillæg får folkene bag revyen lov til at demonstrere en udsøgt sans for frivol, fræk folkelighed - kort sagt festligt og fornøjeligt.

Revyen kører efter en forholdsvis fast formel, som gør, at der er plads til helt aktuelle begivenheder og improvisation - og simpel genkendelighed er en del af denne succes-formel. Sommerens nok største bifald gik til en sketch om et tupperware-party, der udartede sig - og så selvfølgelig en lille sørgmunter sang om hele egnens lille Holger, der forsvandt og dukkede op igen.
Men ellers var det gennemgående offer for løjerne Øland Karlekammerkor - og det skulle vise sig, at det var helt bevidst. For samme udmærkede kor løb nemlig med årets revy-pris - for at medvirke til at gøre Øland kendt. Det var altsammen positivt ment - for enten får man prisen for at have dummet sig helt op i skammekrogen eller også for det modsatte. Begrundelsen var helt klart det sidste, selv om revyfolkene undervejs havde antydet, at koret måske har et lidt uafklaret forhold til at synge rent og i takt.
Det var en stolt Peter Thuesen, der på vegne af Øland Karlekammerkor kunne modtage pokalen, som kun er til låns - og som næste år går videre til nogle andre øboere, der har gjort sig bemærket.
Det var forresten med en vis tilfredshed, at jeg kunne konstatere, at Deres blogger ikke var nævnt i revyen. Det tyder trods alt på, at man ikke har dummet sig nævneværdigt i det forløbne år.

Jesper

Red. anm. 26. juni 2013: Billede 2 er sløret -- rent undtagelsesvist. Det er sket efter ønske fra den medvirkende skuespiller, der frygter, at billedet kan skade hans civile karriere.

fredag den 24. juni 2011

Dagens ord XLI

43 gode, gamle danske ord står til at blive slettet i retskrivningsordbogen, meddeler Politiken. Ordene er sat på en såkaldt observationsliste, fordi de kun sjældent bruges og i følge organet for højeste oplysning ikke forstås af københavnere. Listen tæller blandt andet gode og nyttige ord som blegsotig, døgenigt, flottenheimer, fusentast, obsternasig, sporenstregs, trættekær og vindbøjtel samt ikke mindst det fine ord negerbolle. Det er alle ord, som beskriver en person eller en tilstand overordentligt præcist og nøjagtigt - og jeg ser ingen som helst grund til at de skal udgå. Det vil kun gøre vort sprog fattigere.
To af ordene på listen - knarvorn og kålhøgen - hører til de allersmukkeste danske ord - men jeg er da ikke blind for de problemer, de to ord kan afføde, eftersom de også er personnavne i Anders And. Læs blot, hvad en af mine bekendte, den grønlandske kunstner og designer Malene Guldager Thygesen skrev på Facebook: "Jeg vidste ikke engang, at Kålhøgen var et ord - jeg har altid troet, at det var en fugl. For det var altid en fugl, der havde det navn i Anders And og Co (Fru Kålhøgen, en rig stork, der gik med perlekæder og guldøreringe) *lol* Men synd, at de gamle ord bliver glemt .. Det er jo fede ord!"
På listen over dødstruede ord finder vi også dølgsmål. Det ord må simpelthen ikke blive glemt. Hvem husker ikke Laura i Matador, da hun fortalte om stuepigen, som fødte i dølgsmål. Den historie er så gruopvækkende autentisk, at jeg aldrig vil glemme dette fine ord, som i øvrigt kan finde anvendelse på ganske mange gerninger - ikke mindst i den politiske verden - den dag i dag.
Støt vore truede ord - brug dem!

Jesper

torsdag den 23. juni 2011

Midsommer på Øland
















Øland Beboerlaug benytter som sædvanlig weekenden omkring Sct. Hans til den årlige øfest - og netop Sct. Hans Aften blev festlighederne skudt i gang med grillmad, øltelt, tombola, hoppeborg og så selvfølgelig et stort bål, som sendte den lokale heks ad Bloksbjerg til.
Båltalen blev holdt af den tidligere borgmester i Aabybro kommune, Ole Lykkegård. Han er bosat på Gjøl, så det må betegnes som en smuk, mellemfolkelig gestus af de gode øboere, når han sådan blev inviteret til Øland.
Som garvet politiker var Ole Lykkegård måske nok lidt lang i spyttet - men budskabet var sådan set klart nok. Øboerne er ikke sådan at knække, og han havde kun ros til overs for det nye initiativ, hvor skolen, som nedlægges netop i disse dage, i fremtiden skal fungere som Øland Medborgerhus.
Men en ting undrer mig - og det har Lykkegård til fælles med alle Sct. Hans-talere. Hvorfor skal man altid indlede talen med nogle betragtninger om, at nu er det Sct. Hans? Det er jo ligesom ikke rigtig nogen nyhed.
Dagens længde er i dag her på stedet 17 timer og 55 minutter - og allerede fra i morgen aftager dagen med et minut. Men ellers håber vi på masser af sol og varme de kommende dage. Morellerne er næsten modne, så weekenden vil nok byde på voldsom konkurrence med solsorterne og stærene om at få bjærget de velsmagende frugter.

Jesper

onsdag den 22. juni 2011

Pilluaritsi

Tirsdag var jo årets længste dag, solens kulmination på den nordlige halvkugle, sommer-solhverv - og dermed også Grønlands nationaldag.
Desværre havde jeg lidt småtravlt på denne ellers lidt forblæste dag - og i modsætning til tidligere tider havde jeg ikke mulighed for at bruge hele dagen på at fejre solens højdepunkt.
Men ud på eftermiddagen nåede jeg da lige forbi Det Grønlandske Hus i Aalborg, hvor cirka 300 herboende grønlændere og venner af den store ø hele dagen fejrede den grønlandske kultur.
Det blev som altid en dejlig oplevelse, hvor jeg blev godt modtaget med det traditionelle "pilluarit" - tillykke med nationaldagen.
Nu var det jo ud på eftermiddagen, så den traditionelle fejring i nationaldragt og det stiveste puds var overstået - og folk var igen trukket i "civil" - også Ikinngutigiit-koret, der som sædvanlig stod for underholdningen på denne højtidelige dag. (Sammenlign eventuelt med billederne fra sidste år). Den grønlandske korsang griber mig altid voldsomt, men da der i den civile udgave ikke var så meget for øjet, blev der tid til at se sig omkring i forsamlingen.
Og jeg må indrømme, at jeg var fuldstændig solgt til en lille grønlandsk, pelshætteklædt skønhed, der godtnok havde det lidt svært ved at koncentrere sig om korsang og kaffemik, men som ellers nok kunne holde sig selv beskæftiget med mors sko og en sodavand.
Pilluarit!

Jesper

Smagen af sommer
















Her er de så - et par af årets første jordbær af egen avl. De er så flotte, at jeg slet ikke kan lade være med at vise dem frem.
Vi har haft enkelte jordbær dagligt siden sidste uge, men fra i dag går det rigtigt løs. Det ellers lidt tvivlsomme junivejr har givet masser af væde på det helt rigtige tidspunkt, så jordbærrene nærmest strutter af smagen af sommer. Høsten ser vældig fin ud, bærrene er store og flotte, og med en vejrudsigt, der tyder på lidt mere sol og varme, så bør det ikke gå galt.
I følge dansk tradition skal jordbærrene indtages sammen med fløde - men indtil videre er det faktisk synd efter undertegnedes beskedne smag. For de smager så godt, at de sagtens kan stå alene.

Jesper

tirsdag den 21. juni 2011

Ud på flisen...

Lørdag morgen kl. 0600 gik jeg i gang med et af sommerens helt store entreprenør-arbejder på parcellen. Det var gårdspladsen ovre ved værkstedet, som skulle lægges om.
Det har længe været et problem, at vandet løber ind i værkstedet, når det regner, fordi fliserne langs væggen har et forkert fald - og desuden er fliserne åbenbart lagt forkert i sin tid, for om vinteren hæver de sig i frostvejr, så man ikke kan komme ind i værksted og redskabsrum.
Løsningen på begge problemer er naturligvis en omlægning af fliserne, så de falder rigtigt - men da vi et par gange hver sommer er udsat for skybrud, mener jeg også, at det vil være smart at dræne området og sikre, at det vand, som kommer ned under fliserne, også løber væk fra værkstedet, så det var et større gravearbejde, jeg måtte i gang med.
Da jeg begyndte på arbejdet, stod det meget hurtigt klart for mig, hvorfor at vandet gav problemer i området. Det viste sig nemlig, at fliserne - udover det forkerte fald - var nedlagt i et tykt lag stærkt lerholdigt sand, så der var sådan set ikke noget at sige til, at vandet har haft svært ved at komme væk.
Da den gamle flisebelægning var fjernet, gravede jeg yderligere en halv meter muld af. Herefter lavede jeg en faskine - et underjordisk regnvands-reservoir - ved at fore hullet med Fibertex og fylde det op med store sten og murbrokker. I bunden af faskinen lagde jeg et drænrør, som falder ud under blomsterbeddet på den anden side af fliserne, så vandet løber hen, hvor det kan gøre nytte. Oven på stenene lagde jeg endnu et lag Fibertex og hele hullet blev dækket af med ISO-certificeret stabilt grus, som sikrer en ordentlig vandgennemtrængning og samtidig giver et godt underlag for den nye flisebelægning. Det arbejde tog det meste af dagen - og jeg var mildest talt godt brugt lørdag aften.
Søndag begyndte jeg så at lægge fliser på stedet igen. Men denne gang kun to rækker mod de oprindelige tre rækker. I den sidste række lagde jeg i stedet ind mod værkstedsvæggen en række herregårdssten, som falder væk fra værkstedet - og endelig mellem herregårdsstenene og fliserne lavede jeg en afløbsrende med en belægning af pigsten.
Mandag middag kunne jeg så slå ud med hånden og sige "færdigt arbejde". I teorien skulle alle problemer nu være løst - men alligevel venter jeg nu spændt på at se, hvad der sker, når vi får et af sommerens store skybrud - og jeg er da også spændt på at se, om fliserne nu bliver liggende, når frosten kommer til vinteren.
Men jeg er da - indtil det modsatte eventuelt bliver bevist - ret sikker på, at det er en god løsning, der "holder vand", selv om det nu gerne skulle være det modsatte, der bliver resultatet.

Jesper

mandag den 20. juni 2011

Marie-kiks

Fruen i huset, også kendt som Hjemmestyret og som Dina, fik for nogen tid siden konstateret sukkersyge.
Det indebærer nogle helt specielle udfordringer i et hus som vores, hvor vi er meget glade for bordets glæder. F0r eksempel i dag havde Dina virkelig lyst til kiks - men da vi var en tur i Brugsen i Brovst kunne vi ikke lige finde kiks i en sukkerfri udgave.
Så der var ikke var jo ikke andet for, end at hr. Hansen måtte smøge ærmerne op og i gang med de kulinariske tryllerier. Så her er opskriften på en sukkerfri gang Marie-kiks. Kiksene er ganske vist uden sukker, men bestemt ikke uden kalorier, så selv om de smager godt, skal man altså ikke spise uhæmmet af dem.
Man tager fire spiseskefulde kogende vand og opløser fire sødetabletter heri. Så tilsætter man 100 gram lun smør og 250 gram mel samt en halv teske salt. Det æltes til en fast dej, som sættes i køleskabet i en times tid. Herefter rulles dejen meget tyndt ud på bordet. Så kan man enten stikke kiksene ud med et glas, hvis de skal være runde - eller simpelthen skæres i tern. Kiksene anbringes på en plade med bagepapir, stikkes med en gaffel (så de ikke hæver), pensles med lidt vand og ryger i ovnen i ni minutter ved 225 grader. Så er der sukkerfri Marie-kiks.
Sværere er det altså ikke. Velbekomme.

Jesper

lørdag den 18. juni 2011

Lamaer sælges














Der er godt nok ikke meget pampas-stemning over landsbyen Bislev nær Nibe - men ikke desto mindre ligger der en lama-farm.
Jeg kørte forleden gennem Bislev, der nok mest er kendt for sine fetaoste, og måtte naturligvis slå bremserne i, da jeg fik øje på et skilt med den lakoniske og præcise tekst "Lamaer sælges".
Det er landmand Jan Thomsen, der nu i 18 år har avlet lamaer på stedet. Han bruger dyrene som slagtedyr, men leksikonet fortæller, at lamaer også leverer en fin uld - og dyret er anvendt over hele Sydamerika som træk- og pakdyr.
Lamaerne er sociale dyr, som lever i flokke. Dette sydamerikanske svar på hesten er i familie med kameler og dromedarer - og er tilsvarende hårdfør.
De fleste kender lamaens berygtede evne til at spytte, når den bliver presset. Specielt husker jeg en scene fra Tintin-albummet "Soltemplet", hvor kaptajnen spytter igen.
Jan Thomsen fortæller, at spytteriet er en del af lamaens sociale adfærd. For det meste er det bare mundvand, som dyret spytter med i al fredsommelighed. Men bliver lamaen truet og vred, er den i stand til at gylpe mavesyre op - og så er den ikke til at spøge med. Jan Thomsen har været ude for det en gang og han fortæller, at der ikke var andet at gøre end at lægge tøjet uden for huset og så gå i bad, for mavesyren er en særdeles ildelugtende affære. Men det sker som sagt temmelig sjældent, og Jan Thomsen har kun været ude for det en gang i sin atten års lama-karriere.
Jan Thomsen oplyser, at prisen for en drægtig hoppe er omkring 8.000 kroner - og han sælger gerne af sine lamaer.

Jesper

torsdag den 16. juni 2011

Dark moon rising...
















Onsdagens totale måneformørkelse blev lidt af en fuser her på Limfjordens bredder.
Godt nok var der næsten skyfrit, men den lyse nordjyske sommernat gjorde også, at det ærlig talt var temmelig umuligt at få øje på en formørket måne. Nu er det jo ikke fordi totale måneformørkelser er den store sjældenhed, men alligevel synes jeg da nok, at begivenheden krævede en tur ned i Kokkedal Kær. Her kunne jeg så sidde og glo efter en rødbedefarvet måne på en lys og ærbart rødmende himmel - og det siger sig selv, at det må gå galt. For det var først i det øjeblik, at totaliteten var ovre, at månen blev synlig på aftenhimmelen. Fint nok - men det var altså ikke lige det, jeg var kommet efter.
Fugle var der heller ikke rigtig noget af i timen efter solnedgang. Nattergalen har tilsyneladende allerede sunget det, der skal synges for i år. Til gengæld kunne jeg så ude i det fjerne nyde gøgens kuk kuk. For hvis ikke kukkeren ku' kuk, så er der nok ingen, der ku' kuk.
Dagens bonusbillede er naturligvis solnedgangen, for nok gik jeg glip af den totale måneformørkelse, men solnedgangen fejlede bestemt ikke noget.
Om en uge er det forresten sankthans - og så vender vi kajakken igen og sejler mod mørkere tider.











Jesper

onsdag den 15. juni 2011

Kejserens nye klæder

Først kaldte minister Pind professor Wind for halvvind - og så kaldte Wind ministeren for vissenpind.
Hvor er det dog befriende, at der endelig kommer en debat om alle de mere eller mindre selvbestaltede eksperters rolle i de danske medier. For eksperterne - vor tids bedemænd - har sneget sig ind i stort set enhver journalistisk dækning af stort set enhver begivenhed.
Når der er kongelige bryllypper, fortæller eksperterne os om det royale spil, når der er sport, fortæller de os om alt det, vi godt kan se på skærmen - og hver gang der sker noget nyt, er der altid en bekymret ekspert klar til at fortælle os, hvorfor at dette eller hint nu er en dårlig ide.
Problemet handler ikke om forskernes ytringsfrihed, sådan som de ellers gerne selv fremstiller det. Problemet er først og fremmester journalisternes, som mener, at der skal være en ekspertvinkel på alle historier. Det er uinteressant, for hvad skal læserne bruge alle disse ekspertudtalelser til? Vi behøver ikke at få stoffet fordøjet og forklaret af eksperter, for vi kan faktisk tænke selv. Det er da mere spændende at høre, hvad den almindelige dansker mener.
Brugen af kommentatorer og eksperter er udtryk for en elitær tankegang, hvor man ser ned på de stakkels uoplyste seere eller læsere, som åbenbart ikke har forstand på noget som helst - og skal have det hele forklaret. Og da tidens journalister ikke evner eller gider at omskrive kompliceret stof til almindeligt menneskedansk, mener de kunne klare sagen med en ekspert til at forklare. Det er dovenskab - og det er et demokratisk svigt af de helt store.
For det fører helt uvægerligt til et ekspertvælde - og det er mange af tidens spørgsmål simpelthen for vigtige til. Desuden er det et stort problem, at journalisternes traditionelle redskaber, som kritisk sans, motivanalyse og så videre åbenbart helt svigter, når de har fået fat i en såkaldt ekspert.
Man skal gøre sig klart, at mange af de politiske kommentatorer og juridiske eksperter selv er sovset mindst lige så meget ind i problemstillingerne, som de politikere, de kommenterer - og derfor er det både ret og rimeligt, at politikerne nu begynder at stille spørgsmålstegn ved ekspert-rollen. Professor Wind for eksempel ville næppe have fast arbejde i Danmark, hvis vi melder os ud af EU, så hun har en klar økonomisk interesse i at tale positivt om det babelstårn, som dette projekt ret beset er.
Og journalisterne bør finde deres oprindelige rolle frem igen og koncentrere sig om at formidle facts og kendsgerninger. Så skal vi læsere og seere nok selv drage vore konklusioner.
Den første konklusion er i øvrigt, at de fleste eksperter blot er oppustede balloner, som falder til jorden med et brag, første gang deres rolle bliver anfægtet.

Jesper

P.s. Forresten finder jeg det også forfriskende, at tonen i debatten er blevet skærpet. Dansk politik har i alt for mange år været sovset ind i gode manerer og politisk korrekthed. Den slags er i sig selv dræbende for en frugtbar debat.

Foto: WikiPedia

søndag den 12. juni 2011

Pinsesolen
















Her er den så - den nok så berømte pinsesol.
Som man kan se, danser den ikke - og det var da også kun med kniberi, at den kom op over skyerne i nordøst. Den stod - kan man sige - op i en sæk, selv om dette udtryk normalt bruges om solnedgangen.
Traditionen med den dansende pinsesol stammer tilbage fra 1800-tallet, men det fortaber sig i det uvisse, hvorfor lige nøjagtig den skulle danse denne dag. Mon ikke det har noget med pinsens bibelske budskab at gøre?
Mere jordnært er selvfølgelig den forklaring, at pinselørdag er en traditionel festaften - og når festen trækker ud til den lyse morgen er det bestemt ikke ualmindeligt, at solen - som så meget andet - danser i den årle morgenstund.
God pinse til læserne.

Jesper

lørdag den 11. juni 2011

Den bløde hat

Jeg tilbringer i øjeblikket en stor del af min tid på de nordjyske landeveje - og jeg må konstatere, at der er sket en del i trafikken, siden jeg tog mit kørekort i Løgstør for 35 år siden.
Blandt andet er den nok så berygtede mand med den bløde hat forsvundet. Det betyder imidlertid ikke, at problemet er væk.
For manden med den bløde hat er blevet erstattet af en ny type bilist, som føler sig højt hævet over almindelige gode trafikvaner, som for eksempel at vise af, når man drejer og i øvrigt udviser mindre forståelse for almindelige vigepligtsregler. Men næsten værst af alt - sætter sit tempo ganske lavt uagtet at der er en hel hale af biler bag ved.
Den bløde hats afløser er karakteriseret ved at køre i en forholdsvis ny, diminutiv bil - ofte af asiatisk oprindelse, for eksempel Daihatsu, Suzuki eller Kia. Disse biler indeholder som oftest to til tre ældre medborgere og gerne en ældre kvinde ved rattet. Mens de kører, betragter (og kommenterer) de ivrigt omgivelserne - og når der er noget særligt interessant, sættes farten ned til langt under det lovlige uden hensyn til øvrige trafikanter. Jeg gætter på, at mange af disse fabriksnye småbiler er finansieret af store mængder friværdi i fast ejendom - og jeg under bestemt vore ældre medborgere denne chance for at se sig lidt omkring. Men problemet med den nye bil er, at knapperne sidder et andet sted end i en Morris 1000, så der følger ofte betydelige betjeningsproblemer med denne udvidelse af horisonten.
Der er imidlertid en anden gruppe bilister, som er mindst lige så irriterende og givetvis endnu farligere end pensionister i en lille japansk bil - og det er unge mænd i BMW.
Nede i BMW's hovedkvarter i Tyskland sidder marketingfolkene stadig og undrer sig over, hvad det lige var, der gik galt. På få år blev et velestimeret arisk bilmærke for virkelige feinschmeckere forvandlet til et rigtigt taber-mærke, som primært efterspørges af unge med rockermentalitet, hang til terninger ved spejlet, wunderbaum og ofte ganske tydelig anden etnisk oprindelse. Sagt på en anden måde - der var en gang, hvor der var stil over BMW. I dag er det en ualmindelig vulgær taber-bil.
Problemet med disse BMW-banditter er, at de kører råddent. Fuld fart frem, bremsen i, fuld fart frem og så videre. Men værst er, at de slet ikke kan læse trafikken og finde deres plads. Der køres tæt op bag de forankørende, og de overhaler glad og gerne ganske uforsvarligt - gerne med blinkende lygter, fægtende langemand og hornet i bund. Og det endda på trods af, at tempoet på de fine, lige nordjyske landeveje som regel er ganske pænt. Resultatet er som oftest også, at de kun vinder ganske få sekunder over en 50 km lang strækning. Til gengæld har de bragt sig selv og andre i livsfare adskillige gange.
Nu skal det jo ikke gå ud over det store flertal, at der er nogle få ældre medborgere og nogle få utilpassede unge mænd, som ikke kan finde ud af trafikken. Der er - og skal være - plads til os alle. Derfor må denne artikel ikke tages til indtægt for synspunkter i retning af intensiveret fartkontrol, flere chikaner i landsbyer, lavere hastigheder og den slags socialistiske påfund, som går ud over det store flertal, som godt kan finde ud af det. Artiklen er udelukkende ment som et godt råd om at være lidt ekstra påpasselig i trafikken - hvis der er en fabriksny småbil eller en BMW i nærheden.
For helt generelt synes jeg faktisk, at trafikafviklingen og vejene er blevet bedre, og folk er også blevet betydeligt bedre til at føre bil - end da jeg for snart tyve år siden forlod de nordjyske veje til fordel for grønlandske og norske småveje.

Jesper

Foto: www.freephoto.com

torsdag den 9. juni 2011

Dagens ord XL

Når jeg kører på de nordjyske stepper, plejer jeg at høre en lokalradio, som hedder Radio Nord - simpelthen fordi den station spiller den bedste musik efter min smag. Masser af godt gammel rock og pop og så i ny og næ et enkelt aktuelt hit - og så er det, at det kan gå helt galt.
Stationen har naturligvis et antal reklamejingler, som spilles med jævne mellemrum, så man ikke glemmer, at det er Radio Nord. En af dem lyder "Radio Nord - Musik fra din ungdom...". Nu er det jo sådan, at moderne radioer afvikles af en computer - helt uden menneskelig indblanding, og så bliver det unægtelig lidt kikset, når computeren spiller denne jingle - umiddelbart før vinderen af årets danske Melodi Grand Prix - A Friend in London og A New Tomorrow.
Al ting var nu bedre i gamle dage, da radio, musik og så meget andet blev lavet af rigtige mennesker...

Jesper

onsdag den 8. juni 2011

Flere dæmningsbilleder
















Da jeg onsdag aften kørte hjem fra Aalborg, gik turen som sædvanlig over dæmningen - og denne gang var heldet med mig. Der var skestorke i Ulvedybet - og jeg havde mit kamera med mig.
Nu mangler jeg altså bare at være så heldig, at skestorkene er så tæt på land, at jeg kan få nogle ordentlige billeder - men jeg kan da ikke lade være med alligevel at præsentere beviset på vores store skestorke-bestand her.
Så gik det lidt bedre med klyderne, som går i strandkanten på den vestlige side af dæmningen. I går fik jeg et lidt kikset billede af en sovende klyde - men den fadæse fik jeg så rettet op i aften. Billedet blev nogenlunde, som jeg havde forestillet mig - men jeg vil nu prøve en gang til. For kunne jeg være heldig at ramme klyden i solskin og blåt vand, så ville den nu være helt hjemme.
Så jeg kan godt love, at føljetonen med dæmningsbilleder fortsætter.















Jesper

Bulbjerg
















En pludselig indskydelse, da vi forleden kørte fra Thisted til Øland, førte os til Danmarks eneste fuglefjeld, Bulbjerg.
Det var nu slet ikke så tovlig en indskydelse, for det er en stor oplevelse - og når sandheden skal frem, så har jeg ikke været der siden min barndom. Det var dengang, hvor Skarreklit stadig stod ude i vandet som en lille påmindelse om, at der fra Bulbjerg til Færøerne kun er sådan cirka 1400 km i luftlinie.
Vi havde ikke så meget tid, så det blev kun til en hurtig rundtur oven for fjeldet, men vi kommer helt sikkert igen - for udsigten er stor, meget stor deroppefra. Vi skal næste gang også ned på stranden og prøve at tage det fascinerende fuglefjeld i nærmere øjesyn. For det er en af de få danske ynglepladser for en af fuglefjeldets gode gamle kendinge, Rissa tridactyla, den tretåede måge, bedre kendt som riden - eller på grønlandsk tateraq, en af de helt store delikatesser i det grønlandske køkken.
Som det ses på det øverste foto, fik vi dog et glimt af tateraqerne, som kendes på de blæksorte vingespidser.
St. Steensen Blicher har karakteriseret Bulbjerg som "Jyllands eneste klippe, eneste faste bolværk mod havet", og den 47 meter høje limstensknude er da også imponerende efter danske forhold. Skarreklit var en 16 meter høj klippe, som stod i vandet neden for Bulbjerg. Skarreklit væltede under en storm i 1978 - og ses i dag udelukkende som et skær i vandoverfladen.
Under krigen indgik Bulbjerg i den tyske vestvold, og der blev bygget en bunker på toppen af fjeldet. Den fungerer i dag som en fast udstilling om Bulbjergs geologi, flora og fauna. Desværre rakte tiden ikke til at se nærmere på udstillingen - men det må vi tage næste gang, vi får en pludselig indskydelse på den lange vej til og fra Thisted.

Jesper

P.s. Der kom et lille skår i oplevelsen, da der var temmelig mange tyske turister på stedet. Øjensynligt havde de ikke glemt de gode gamle dage som herrefolk, hvor de byggede bunkers overalt i den smukke danske natur. I hvert fald så disse tyskere stort på alle regler for anstændig opførsel og overtrådte stort set samtlige anvisninger på stedet, gik uden for de afmærkede stier, havde løse hunde og så videre. Forstemmende, at de stadig intet har lært - og så samtidig vil belære os om, at grænsekontrol er imod det "øjropæiske projekt".

tirsdag den 7. juni 2011

Dæmningsbilleder
















Søndag aften så jeg 16 skestorke nede ved dæmningen, da jeg var på vej hjem - og jeg havde selvfølgelig ikke kameraet med.
Dette gentog sig mandag aften, hvor jeg så seks eksemplarer af den spændende ibis-art, men ej heller denne gang havde jeg kameraet med i bilen.
Det skal dæl'me være løgn, tænkte jeg tirsdag aften - og tog kameraet med. Og selvfølgelig var der ikke en skestork i miles omkreds.
Til gengæld blev til en række andre fotos - rigtig dæmning-stemning - som giver et fint billede af faunaen rundt Ulvedybet netop nu.
Svanen har unger - og i aftensolen tager denne majestætiske fugl sig som altid flot ud, mens dens grimme ællinger, der vistnok kaldes for svællinger, holder svømmeøvelser. Da de jo ikke ligefrem er udruget i en andegård, kan det være, at de ikke - som H. C. Andersens grimme ælling - skal gå så grueligt meget igennem, før de til næste år springer ud som store, hvide svaner.
Også den grønbenede rørhøne har ællinger - det må vist hedde kyllinger - i øjeblikket. Og som man kan se, er de akkurat lige så røde om næbbet som moderen.
Billedet af den sovende klyde mangler lige det allersidste touch for at være et rigtigt vinderbillede. Jeg så desværre hverken den lille klat vegetion i forgrunden, og at den faktisk sover. Sådan er det desværre med fuglefotografering - en gang i mellem er man bare glad for, at fuglen står stille, mens man tager billedet. Hvordan jeg kan vide, at den sover? Jo, den har drejet hovedet 180 grader og gemt sit karakteristiske og flotte buede næb i rygfjerene.
Til gengæld er fotoet af viben ikke så ringe. Det er sjældent, at man kommer så tæt på - uden at den flyver. Den har nok en rede et sted i nærheden - og var i virkeligheden ude på at lokke mig væk fra reden.
For det er jo det, det hele handler om i naturen i øjeblikket - at få afkommene på ben og vinger - og sikre den kommende generation som led i artens overlevelse. Egentlig ganske enkelt sådan en sommeraften, hvor skestorkene altså glimrede ved deres fravær.
















Jesper

Griseri

Grundlovsdag blev brugt på en dag i skoven med de gamle spejdere.
Det er en gammel tradition i 8. Sct. Georgs Gilde, at man pakker madkurven og tager på skovtur på netop grundlovsdag.
Turen i år gik til Wasa Wasa-hytten, som ligger mellem Godthåb og Svenstrup. Hytten ejes af Hardeknud Gruppe i Det Danske Spejderkorps - og ligger dejligt afsondret inde midt i skoven - fjernt fra forstædernes larm og støj.
Det er også en fast tradition, at traktementet på denne tur udgøres af en helstegt pattegris - og derfor kaldes udflugten også for griseturen.
Nu tager det lidt tid for sådan en gris at blive mør over grillen - så inden vi satte os til bords, havde vi et lille løb med lidt traditionelle spejderopgaver, blandt andet klassikeren med at tænde bål med to tændstikker. Det er vel overflødigt at nævne, at min gruppe nu godt kunne klare sig med en tændstik.
Vejret var jo virkelig med Danmark på denne søndag, så det blev en rigtig dejlig dag - en af de mange dage, som er værd at mindes.

Jesper

søndag den 5. juni 2011

Mere vipstjert
















Forleden fortalte jeg om vipstjertens familieforøgelse i hækken - og jeg var så letsindig at love, at jeg ville bringe flere billeder af vipstjerterne - hvis nu det lykkedes mig at komme på ordentlig skudhold.
Jeg tror, den er i skabet nu! Så her er lige et par fotos af de stolte forældre.















Jesper

Grundlovsdag

I dag er det grundlovsdag - dagen der markerer folkestyrets indførelse i 1849.
Desværre er der ikke meget at fejre. For Grundlovens bærende princip om "ingen over og ingen ved siden af Folketinget" trædes dagligt under fode af EU og en broget skare af kommissærer og danske medløbere.
Senest har vi set det i spørgsmålet om genindførelse af grænsekontrollen, hvor den danske regering skal gå på listesko med hatten i hånden og virkelig nedtone et folks helt elementære ret til at kontrollere egne grænser - for ikke at blive slæbt for den såkaldte EU-domstol, der altså åbenbart står over Folketinget.
Danmark har en rolle at spille i verden - vi kan og skal søge inspiration og lære af andre - men det betyder jo ikke nødvendigvis, at alt udefra er godt. Samtidig er vore traditionelle værdier på mange måder et godt eksempel på, hvordan man kan indrette et samfund, som fungerer rimeligt effektivt, men samtidig respekterer den enkelte borgers ret til individualitet - og det kan andre folk lære af.
Imidlertid trædes respekten for individet og det enkelte folks kultur og vaner i vore dage næsten dagligt under fode, fordi love og regler skal harmoniseres i det forenede Europa. En udvikling, der hjælpes godt på vej af vort politiske establishment, som mener, at det er vigtigere at sidde med ved bordet - end blot at få lov til at være i fred for skrivebordsdirektiver opfundet i Bruxelles.
Udviklingen hjælpes yderligere på vej af en kulturelite, for hvem danskheden og danske værdier altid har været en vederstyggelighed. Folk som foragter Morten Korch, dansktoppen og kronhjorten ved skovsøen, og som foragter den enkeltes ret til selv at vælge sine æstetiske idealer - hvor den brede folkelighed betragtes som summen af dårlig smag, og som derfor nødvendigvis må bekæmpes ved lige dele oplysning og tvang - selvfølgelig betalt af de stakkels uoplyste og uvidende borgere selv. For ærligt arbejde og økonomiske realiteter er den slags parnasbaroner selvfølgelig højt hævet over, selv om personlig bjergsomhed bestemt ikke er nogen fremmed egenskab.
Der er nogen, som mener, at al det her EU-halløj er nødvendigt, fordi verden er blevet mere kompliceret. Det er løgn - verden er lige så enkel, som den altid har været - og tilværelsen er altså ikke mere kompliceret, end vi selv gør den til. Regler, love og forordninger udspringer altid af, at nogle mennesker mener, at de har mere ret end andre. Men hvis nu vi passede os selv og ikke bekymrede os så meget om, hvad andre mennesker gør, var det slet ikke nødvendigt med al det bureaukrati.
Hvordan hænger det så sammen med, at jeg så mener, at vi alligevel skal have grænsekontrol? Jo, for der vil altid være nogle fæhoveder, som ikke overholder reglerne. Som misundeligt ser til, at nogle mennesker har evnen til at skabe værdier - og ikke selv har den grundlæggende tålmodighed, som det kræver. Det er æresløse parasitter, som stjæler, hvor de kan komme af sted med det.
Oprindelig var det nationerne og hele statens rationale - det er derfor vi betaler skat. Vi betaler staten for at sikre vort liv, velfærd og ejendom. Derfor har staten også ret til at kontrollere, hvem der opholder sig på vort territorium - for folk, der ikke respekterer vort liv og vores ejendomsret har intet at gøre her.
Vi har senest også set, hvordan en smitsom sygdom - en moderne pest - spredes over grænserne i Europa - på samme måde som narkotika. Den slags skal vi naturligvis beskytte os mod - og det kan kun gøres ved en effektiv grænsekontrol.
Pudsigt nok har Danmark i sin tid været førende i forbindelse med vedtagelsen af FNs deklaration om oprindelige folks rettigheder til blandt andet egen kultur, love, politiske institutioner og sprog. På den baggrund er det underligt, at danske politikere ikke respekterer det danske folks krav på samme, når de som dygtige skoleelever straks render til Bruxelles og pænt spørger om lov til at gøre et eller andet i Danmark - og straks retter ind, når kommisærerne løfter pegefingeren!
Det grænseløse Europa er en grænseløs dumhed. Så lad os bruge denne grundlovsdag til at markere, at i Danmark er det naturligvis det danske Folketing, som bestemmer - og hverken italienske bjergbønder, østmafiosi eller belgiske bureaukrater. Hvis de mener noget andet, ja, så kan de rende og hoppe...
God grundlovsdag!

Jesper

lørdag den 4. juni 2011

Game over!








Fredag kommenterede jeg i Morgenavisen Jyllandsposten Greenpeace-aktionen mod sommerens olieefterforskning ved Grønland.
Efter at jeg havde skrevet læserbrevet, skete der det, at politiet anholdt to medlemmer af Greenpeace, som havde skaffet sig adgang til boreplatformen uden tilladelse. De blev fredag i retten i Nuuk idømt en bøde på 20.000 kroner hver og vil blive udvist på mandag. Dommeren afsagde samtidig kendelse om, at de skal være tilbageholdt indtil udvisningen - et foreløbigt game over til grønpisserne. Kendelsen er dog kæret til Landsretten, som vil afsige sin kendelse i løbet af weekenden.
Læserbrevet affødte en hilsen fra den grønlandske tegner Robert Holmene, som takkede for opbakningen med en Buuarsikkut-stribe, som denne blogs læsere naturligvis ikke skal snydes for. Tak til Robert for hilsenen.

Jesper

fredag den 3. juni 2011

Blodplet i jordbærrene
















De seneste dage har der været en del blodpletter i haven.
Det lyder dramatisk - hvis altså det ikke lige var fordi, det drejer sig om den lille sommerfugl blodplet.
Blodplet tilhører en gruppe af sommerfugle, som zoologerne beskriver som dagaktive natsommerfugle - og det skal da nok passe. Under alle omstændigheder er den en art i fremgang. Det skyldes ikke mindst landbrugets braklægninger, flere uklippede grøftekanter og - mener nogle forskere -også ændringer i klimaet. Blodpletten er nemlig stærkt specialiseret på planten engbrandbæger, som tidligere er blevet holdt nede af blandt andet hesteejere, da den er giftig for de fleste dyrearter - men dog ikke blodplet.
Blodplettens larver optager giften i kroppen, og de er derfor selv giftige. På den måde har de labre larver sikret sig en god start i livet - og skulle fugle og andre sultne væsener være i tvivl, er larven da også giftig gul og sort - rigtige advarselsfarver nøjagtig som de labre larver fra Haribo.
Den voksne blodplet er, så vidt jeg ved, ikke giftig - men farverne antyder i rigt mål, at den er en fyr, som man nok skal holde sig fra. Det gør jeg også gerne - den gør jo ingen skade, og flot ser den ud.

Jesper