Dark moon rising...

Onsdagens totale måneformørkelse blev lidt af en fuser her på Limfjordens bredder.
Godt nok var der næsten skyfrit, men den lyse nordjyske sommernat gjorde også, at det ærlig talt var temmelig umuligt at få øje på en formørket måne. Nu er det jo ikke fordi totale måneformørkelser er den store sjældenhed, men alligevel synes jeg da nok, at begivenheden krævede en tur ned i Kokkedal Kær. Her kunne jeg så sidde og glo efter en rødbedefarvet måne på en lys og ærbart rødmende himmel - og det siger sig selv, at det må gå galt. For det var først i det øjeblik, at totaliteten var ovre, at månen blev synlig på aftenhimmelen. Fint nok - men det var altså ikke lige det, jeg var kommet efter.
Fugle var der heller ikke rigtig noget af i timen efter solnedgang. Nattergalen har tilsyneladende allerede sunget det, der skal synges for i år. Til gengæld kunne jeg så ude i det fjerne nyde gøgens kuk kuk. For hvis ikke kukkeren ku' kuk, så er der nok ingen, der ku' kuk.
Dagens bonusbillede er naturligvis solnedgangen, for nok gik jeg glip af den totale måneformørkelse, men solnedgangen fejlede bestemt ikke noget.
Om en uge er det forresten sankthans - og så vender vi kajakken igen og sejler mod mørkere tider.











Jesper