Da jeg onsdag aften kørte hjem fra Aalborg, gik turen som sædvanlig over dæmningen - og denne gang var heldet med mig. Der var skestorke i Ulvedybet - og jeg havde mit kamera med mig.
Nu mangler jeg altså bare at være så heldig, at skestorkene er så tæt på land, at jeg kan få nogle ordentlige billeder - men jeg kan da ikke lade være med alligevel at præsentere beviset på vores store skestorke-bestand her.
Så gik det lidt bedre med klyderne, som går i strandkanten på den vestlige side af dæmningen. I går fik jeg et lidt kikset billede af en sovende klyde - men den fadæse fik jeg så rettet op i aften. Billedet blev nogenlunde, som jeg havde forestillet mig - men jeg vil nu prøve en gang til. For kunne jeg være heldig at ramme klyden i solskin og blåt vand, så ville den nu være helt hjemme.
Så jeg kan godt love, at føljetonen med dæmningsbilleder fortsætter.
Jesper
Dissertation allocation: debacle
6 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar