lørdag den 31. oktober 2026

Øf

Hallo-sviiin

Jeg er simpelthen nødt til at dele dette grisefoto, som ganske enkelt er et af de mest besynderlige billeder, jeg har taget i mit godt 68-årige liv.

Jeg mødte grisen i en garage på en fredelig villavej i Fjerritslev på aftenens partytjek. Knallertklubben De Helvedes Kårle havde inviteret de lokale børn til halloween - og mellem skeletter, zombies og andre herligheder var altså også dette grisehoved.

Historien kommer selvfølgelig i avisen, fordi halloween-arrangementer er en del af kulturen her på egnen, men billedet er altså ganske besynderligt. Jeg er lidt i syv sind og skal nok lige sove på det et par timer, før jeg for alvor danner mig en mening om det.

Jeg finder det dybt fascinerende og kan ikke lade være med at kigge på det.

Jeg betragter foto som håndværk og ikke kunst - men her er vi i grænselandet. Baggrunden er pallewrap - og det giver altså en fed effekt. Billedet er i øvrigt næsten ubehandlet. Ikke noget kunstig intelligens her!

fredag den 30. oktober 2026

Det første af altings fest

Tiden flyver...

Siden torsdag morgen har jeg tilbragt omkring 11 timer i luften. Heldigvis elsker jeg at flyve, så det har jeg det fint med, selv om jeg godtnok var noget træt, da jeg kom hjem fredag ved middagstid.

Jeg var inviteret med på Air Greenlands første direkte flyvning mellem København og den nye lufthavn i Ilulissat, som blev indviet samme dag. Sådan en invitation vil man være et skarn, hvis man ikke takker ja - uanset hvor anstrengende det end kan synes.

Op klokken 3 torsdag morgen, afsted til Aalborg Lufthavn klokken 5 og airborne første gang klokken 6.20 - med kurs mod CPH. Her blev der holdt taler og klippet dagens første røde snor, inden turen klokken 10.00 gik mod Ilulissat, hvor vi landede klokken  11.40 lokaltid.

Så to timer med flere taler og to røde snore, inden turen gik retur klokken 13.40 tilbage til CPH, hvor vi landede 21.26.

Jeg vidste instinktivt, at det nok ville blive svært at nå sidste fly til Aalborg, så jeg havde bestilt et billigt hotel inde i byen og fik en kort nats søvn, inden turen gik til Aalborg og videre til Øland, hvor jeg "landede" klokken godt 11.

Sådan en omgang tager man ikke ustraffet i min alder, så jeg faldt i en dødlignende søvn på sofaen - og vågnede igen ved tretiden. Resten af dagen er gået med at se fotos igennem. Nu holder jeg fri til lørdag aften, hvor jeg skal fotografere et par fester og - formoder jeg - glade og fulde folk.

Det har være en fed tur - jeg keder mig generelt aldrig i et fly - og i gode venners lag er fornøjelsen helt på min side, selv om andre nok vil kalde det arbejde.

Jeg har ikke helt tjek på, hvilke fotos der skal bruges i avisen i den kommende uge - men nedenfor er der en stak fotos med forklarende tekster.

Ilulissat Isfjord rummer verdens mest produktive gletsjer og
 er byens største attraktion. Den ser ikke ud af meget fra luften,
 men tro mig - det er et imponerende syn, når man står på jorden.
Det blev der desværre ikke tid til torsdag.

Lufthavnen blev blandt andet fejret ved at tænde en tranlampe.

Air Greenlands A330-800 i den nye  Ilulissat International Airport.

Der var både gode venner og mange kendisser med på turen.
Landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen fik en snak med samtlige knap
200 passagerer og overrakte et certikat som minde om turen.

Ilulissat International Airports marshal var noget utraditionelt iført
nationaldragt og grønlandske flag til at dirigere Tuukkaq på plads på apron.

Jeg elsker at fotografere børn - og lille Sara Tobiassen fra 1.a. på
Atuarfik Mathias Storch, der klippede det røde bånd til lufthavnen,
 er da dødcharmerende. Bemærk, at hun står med et stykke af det røde bånd.

søndag den 18. oktober 2026

Et nyt ord i vokabulariet

Vild aften

Jeg er ikke helt i sync - som det hedder på nudansk - med ungdommens sprog og talemåder. Så lørdag aften lærte jeg et nyt ord, da jeg var til Halloween Øland i Glarborgen.

Det var simpelthen noieren, mente de unge mennesker.

Jeg slog ordet op i ordbogen. Det viser sig til min store overraskelse, at det er kendt siden 2000. Afledt af noia (paranoia) og betyder noget skræmmende.

Det falder fint i tråd med halloween, som i den ølandske udgave var ret så fornøjeren med over 2000 gæster.

Fotomæssigt var det en udfordring - masser af lyseffekter, men ingen lys. Samtidig er det en dårlig ide at bruge flash, når der er farvet lys.

Så jeg stillede isoen på 12000 og låste blænden på F4. Det gav et fornuftigt resultat, selv om jeg måtte kassere et par rystede fotos.

Resultatet kan ses i et billedhjul i denne historie ligeher.nu/jammerbugt. Her er et par fotos til at skærpe interessen.




tirsdag den 13. oktober 2026

Kliptomaner

Den røde tråd

Politikere elsker at klippe røde snore. Ikke mindst i lokalpolitik. Så snoreklipning er en fast del af mit arbejde som lokalreporter for Det Nordjyske Mediehus i Jammerbugt kommune.

Det er normalt ikke særlig ophidsende. Politikeren hælder vand ud af ørerne og roser de frivillige ildsjæle - og så et par bevingede ord om det store forgyldte fællesskab, hvor det er en dansk folkesport at bruge andre folks penge.

Men der er undtagelser. Fredag eftermiddag var jeg til indvielsen af en ny legeplads på Vedsted Friskole i Birkelse. Det blev ganske fornøjeligt, for børnene kunne slet ikke vente med at tage legepladsen og den tilhørende svævebane i brug.

Så da den lokale politiker, Mariane Andersen, bevæbnet med den gyldne saks deflorerede den røde snor i form af en minestrimmel, stormede alle ungerne frem - og politikeren blev løbet over ende.

Det blev så også ugens sjoveste billede i en blandet uge, hvor jeg både har skrevet om tarteletter, brunsvigere, græskar og en campingplads til den lokale avis - og også om iværksættere og et grønlandsk modeshow til Sermitsiaq.

Jeg kan i øvrigt godt lide at fotografere børn. Det kræver lidt tålmodighed - og der skal ikke instrueres alt for meget. Men hvis vi snakker og leger lidt sammen, glemmer de fotografen. Det er også lidt ligesom spejder - det er bedst, hvis forældrene ikke blander sig.

Så jeg er også ret glad for det nederste foto med en modig pige, der tester den nye svævebane i Birkelse. Læg mærke til det glade ansigt, Hun har kastet sig ud i noget, som hun ikke var sikker på, at hun turde - men det var sjovt, og selvtilliden fik et løft.

torsdag den 8. oktober 2026

Spættespot

Hakkeorden

For ti år siden fik jeg den glimrende ide - mente jeg selv - at indrette et spætte-foderbræt til kvarterets mange store flagspætter.

Jeg monterede en gammel lettere mørnet bøgekævle på altanen uden for kontoret. Ideen var så, at spætterne kunne finde føde her - lige uden for vinduet, hvor jeg efter planen kunne fotografere fuglen, der normalt er lidt sky og svær at komme på skudhold af.

Jeg indrømmer gerne, at det kun blev en betinget succes. I 2010 lykkedes det mig at fotografere en enkelt stor flagspætte på fersk gerning, men ellers har jeg ikke set meget til flagspætterne på altanen.

Men her til formiddag var der bid igen. Spætten hakkede, så skrivebordet dansede hen ad gulvet.

Den bød sig også til for fotografen. Desværre havde jeg kun mit dagligkamera med en 24-105 ved hånden, så jeg har været nødt til at beskære billederne ret kræftigt. De ses også tydeligt, at de er taget gennem en halvsnavset termorude i en skrå vinkel på grund af et gardin.

Men jeg er da tilfreds - og det tror jeg også, at spætten er. For den har virkelig taget for sig af træet. Grenen er nærmest halvt gennemsavet, så nu er det nok på tide, at den kommer ned af hensyn til den almindelige sikkerhed.

Det har i øvrigt længe været planen. Altanen trænger til en voldsom renovering. Gelænderet er livsfarligt, og et par gulvbrædder smårådne. Måske et vinterprojekt? Tja, der er altså også et par andre projekter, der trænger sig på.

lørdag den 3. oktober 2026

Løvfaldssommer

Blomsterspam

Jeg bliver altid så glad, når meteorologerne i fjernsynet varsler løvfaldssommer. Ikke fordi jeg er specielt forelsket i varme, men fordi vi ikke er forvænt med gode danske ord fra mediepersonerne.

Indtil en læserafstemning på TV2 i 2011 sagde meteorologerne Indian Summer om lune efterårsdage. Og uanset hvordan vi vender og drejer sagen, giver dette udtryk ikke megen mening på vore breddegrader.

Nu mangler vi bare, at meteorologerne i fjernsynet holder op med at sige januar måned, februar måned og så videre. Januar er navnet på en måned, så det er dobbeltkonfekt, der skurrer fælt i mine ører.

Det kniber lidt med den lovede løvfaldssommer, men alligevel nyder vi netop nu både lune og gode dage mellem regnbygerne. Sommerblomsterne lever fortsat og giver fuld valuta for forårets flid og møje. Det ser godt ud, og så er jeg også glad, så længe det nu varer.

Vi får se. Fredag faldt årets første sne i havniveau i Nuuk - en måned senere end normalt. Det slog op ad dagen om i regn, mens jeg her på Øland begyndte at høste valnødder i strålende sol.

Og dagene bliver kortere - både her og i Grønland. De første julereklamer dukkede op 1. oktober, så hold humøret oppe. Snart går det mod lysere tider igen.