tirsdag den 26. november 2019

Opera på grønlandsk

Matiné

Opera er bestemt ikke min spidskompetence, men det er alligevel ikke forbigået min opmærksomhed, at Grønland har fostret flere sangere i operagenren, der i hvert fald på papiret synes at ligge fjernt fra den grønlandske sangtradition - og dog, så er solosang jo en del af den tradition.

Den første grønlandske operasanger, jeg hørte, var mezzosopranen Ida Heinrich, der døde alt for ung - 39 år - i foråret.

En af Ida Heinrichs grønlandske kolleger, tenoren Josef Josefsen, har derfor arrangeret en turné for at mindes den afdøde kollega og nære ven.

Søndag eftermiddag var jeg så til operamatine i Det Grønlandske Hus i Aalborg, hvor der var premiere på mindeturneen. Med sig havde Josef Josefsen den islandske sopran Halldóra Ósk Helgadottir og den islandske pianist Søren Johannsen. Det blev til en smuk og rørende optræden i Det Grønlandske Hus, hvor der var fuldt hus i den nye cafesal.

Turneen fortsætter resten af ugen her i Danmark - og fortsætter derefter i Grønland, hvor det dog er den grønlandske pianist Jim Milne, der akkompagnerer.

Læs også min reportage i Sermitsiaq.AG

søndag den 24. november 2019

Klar blaa Luft, let Bris fra N

Julegaveide

De fleste kender den fynske maler, Johannnes Larsen, for hans fantastiske, fotografiske fugletegninger. Men det er måske ikke alle, der ved, at han i 1925 deltog i en stor fugleekspedition til Grønland.

Den ekspedition kan man nu læse mere om i bogen "Klar blaa Luft, let Bris fra N, der netop er udkommet.

Ekspeditionens formål var at samle viden og illustrationer til et fugleatlas omfattende alle Kongerigets fugle. Fugleekspeditionen foregik i KGH's Angut - en mindre turbåd - i Vestgrønland mellem Nuuk og Diskobugten om sommeren i forholdsvist godt sommervejr, og var som sådan ganske udramatisk.

Overalt blev de fire ornitologer godt modtaget. Der blev indtaget store mængder sælkød, og på handelsstationerne bød de lokale kolonibestyrere på overdådige middage.

Man får også et interessant billede af hverdagen ombord på ekspeditionsskibet. Her bestod måltiderne af eksotiske retter som søpapegøjefrikadeller, sælkoteletter, jagtfalk og omelet af friske terneæg– skyllet ned med mængder af bourgogne. Meget kunstnerisk, så på den måde adskiller fugleekspeditionen sig markant fra andre arktiske ekspeditioner.

Den nye bog er i tre dele: Et afsnit om Johannes Larsens liv og levned, hvor jeg som gammel Farsø-dreng hæfter mig ved, at Larsen var gode venner med forfatteren Johannes V. Jensen. Anden del fortæller i moderne sprog om selve ekspeditionen - og endelig er der den tredje del, som består af Johannes Larsen skitser, noter og dagbogsblade fra ekspeditionen.

Larsen var en mand af få ord - og dagbogsbladene er ikke helt lette at læse. Til gengæld er skitserne nemme at gå til. Jeg hæfter mig ved, at Johannes Larsen forholdsvis hurtigt lærer de grønlandske fuglenavne - og bruger grønlandske, danske og latinske betegnelser i flæng.

Bogen byder på et stærkt indblik i Johannes Larsens arbejdsprocesser. Han er stærkt afhængig af at se fuglene i det virkelige liv - og arbejder kun efter hukommelsen i begrænset omfang. Det forstås, når man ser de meget nøjagtige tegninger, som Larsen er kendt for.

Men Johannes Larsen var ikke meget for hastværk. Bogen fortæller blandt andet en anekdote om et portræt af Roald Amundsen, som Johannes Larsen malte i New York i 1907. Det blev med Johannes Larsens ord noget makværk, blandt andet fordi den travle opdagelsesrejsende kun kunne afsætte få minutter som model.

Der er tale om intet mindre end et kæmpeværk, der er den oplagte julegaveide til alle, der interesserer sig for Grønland. Klar blaa Luft, let Bris fra N er på 352 sider, fyldt med illustrationer og fotos - og er udgivet med støtte fra Ny Carlsbergfondet, så kæmpeværket kan erhverves for sølle 300 kroner. Det ligger bekvemt under Skats grænse for julegaver, så bogen kan også snildt anvendes som firmajulegave i det grønlandsk-arktiske forretningsmiljø - og måske ledsaget af en flaske bourgogne helt i Johannes Larsens ånd.

Det vil jeg gerne anbefale - og skulle man så være så uheldig ikke at få bogen i julegave, så er 300 kroner fortsat en meget rimelig pris...

Malene Linell Ipsen, Theis Vallø Madsen, Jens Gregersen: Klar blaa Luft, let Bris fra N, Johannes Larsen, Dagbøger fra fugleekspeditionen i Grønland,1925, vejledende pris 299,95, Strandberg Publishing i samarbejde med Ny Carlsbergfondet.
Skitsen fra ekspeditionen 1925.
Det færdige oliemaleri 1926.
 Alle fotos og illustrationer gengivet fra Strandgaards pressemateriale.
Anmeldereksemplaret var modtaget fra forlaget.

fredag den 22. november 2019

Nok er nok

Folkets stemme

Foto: Screendump fra Naammaleqaaqs Facebookside
- Naammaleqaaq, naammaleqaaq… Nok er nok, lød råbet gennem centrum af Nuuk onsdag efter fyraften, da 2.000 borgere demonstrerede mod de afgiftsforhøjelser, der natten til tirsdag væltede ned over den grønlandske befolkning.

Afgiftsforhøjelserne er også til at føle for de fleste, for i forvejen er priserne i Grønland tårnhøje. Et kilo sukker steg fra 21,95 til 26,50, en pakke cigaretter fra 82 til 86,50, en øl fra 18,50 til 19,25 og hvad der nok gør allermest ondt her op til jul er prisen på slik, hvor for eksempel en 375 grams pose Matador Mix steg fra 65,95 til 66,95. Her lades alt håb ude, for afgiftsstigningerne rammer også sukkerfri slik.

Derfor klingede forblommede forklaringer om hensynet til folkesundheden også hult, og det bragte altså befolkningen på gaden til en af de største demonstrationer, der nogensinde er set i Nuuk. Samtidig var der også demonstrationer i flere andre grønlandske byer.

2.000 demonstranter er mange i en by med cirka 18.000 indbyggere. I Aalborg vil det svare til cirka 25.000 demonstranter.

Desværre er protesterne nok forgæves, for de ledende grønlandske politikere er kendt for at være temmelig hårdhudede – og balladen går nok også over igen. Evnen til tilgivelse er et af de mest karakteristiske grønlandske folketræk.

Det skal med, at mange grønlændere havde lugtet lunten, så mandag var der en veritabel hamstringsbølge på blandt andet sukker. De grønlandske brugser, Brugseni, solgte på en dag 3,7 ton sukker mod normalt 300 kg om dagen.

Afgiftsforhøjelserne kommer efter et langt forhandlingsforløb om den grønlandske finanslov for 2020, hvor oppositionspartierne IA, Parti Naleraq, Atassut og Samarbejdspartiet trak sig fra forhandlingerne. Tilbage stod regeringspartierne Siumut, Nunatta Qitornai og støttepartiet Demokraterne, der mandag lavede et snævert forlig om en finanslov med blandt andet de forkætrede afgiftsforhøjelser.

Særlig forbitrelse har Demokraternes deltagelse vakt, for det borgerlige parti gik sidste år til valg på et løfte om skatte- og afgiftslettelser. Partiet har ingen pladser i den grønlandske regering, Naalakkersuisut, men har alligevel valgt rollen som støtteparti for regeringspartierne Siumut og Nunatta Qitornai. Sidstnævnte med et enkelt medlem af regeringen, den omstridte Vittus Qujaukitsoq, der har posten som finansminister, men i Danmark nok mest er kendt for sine ønsker om grønlandsk løsrivelse fra Rigsfællesskabet.

Demokraternes finanslovordfører Nivi Olsen har forsøgt at forklare partiets position med, at afgiftsforhøjelserne er et lille offer i forhold til, at partiet har fået gennemført et beskæftigelsesforedrag og en sænkning af selskabsskatterne. Den forklaring køber de grønlandske vælgere nok ikke. I valget mellem pest og kolera har partiet valgt pesten, og det må forudses, at Demokraterne ved et kommende valg vil gå samme skæbne i møde, som Liberal Alliance ved seneste Folketingsvalg.

Et andet punkt, som har vakt stor forbitrelse i den grønlandske befolkning, er den såkaldte forfatningskommission, der skal komme med et bud på en grønlandsk grundlov. Det var aftalt, at politikere i kommissionen, som i forvejen oppebærer løn som medlemmer af Inatsisartut, Landstinget, ikke skulle have vederlag. Kommissionen er stærkt forkætret, for mange grønlændere har svært ved at se meningen med kommissionen og det tilhørende store sekretariat. Kommissionen blev nedsat i 2016 og har netop fået sit kommissorium forlænget med et halvt år, så arbejdet først skal være afsluttet i 2022.

Men pludselig dukkede der en post med vederlag til kommisionsmedlemmerne op i finansloven. Det fik øjeblikkeligt Samarbejdspartiet, der har to pladser i Inatsisartut til at trække sig fra forfatningskommissionen, og finansminister Qujaukitsoq trak i land ved at trække forslaget tilbage.

Men da var skaden sket, og de voldsomme afgiftsstigninger står fortsat ved magt – og det fik altså den grønlandske befolkning på gaderne onsdag. Nok er nok.

Også den danske regering barsler med afgiftsforhøjelser i den kommende tid for at finansiere de politiske løfter i noget, der efterhånden ligner et grønt galehus. Så er spørgsmålet, om den danske befolkning har modet og er klar til at sige naammaleqaaq – nok er nok!

På Kanten, Nordjyske Stiftstidende 22. november 2019.

mandag den 18. november 2019

Krognæb

Så gik den søndag...

Krognæb er det store hit i fuglekredse i øjeblikket.

Det er en ganske farvestrålende fugl, der kun sjældent ses i Danmark - og som regel kun i november. Og kun i år, hvor der er meget koldt og mangel på føde i det nordligste Fennoskandinavien, hvor den normalt holder til.

Sådan et år er det i år, og fuglen er de seneste dage observeret dagligt i Frederikshavn og Skagen.

Så søndag formiddag gik turen til Frederikshavn, hvor der allerede fra morgenstunden var meldinger om seks fugle i området ved jernbanen og Frydenstrand. Men da jeg ankom til stedet, var de væk. Jeg brugte et par timer sammen med et par andre fugletosser på at lede efter den solsort-store fugl - uden held.

Men der var stadig håb i Skagen, hvor der ligeledes var set krognæb på kirkegården. Her lykkedes det så at få et billede af den flotte fugl. En enkelt han holdt hof for en lille snes fuglefolk med scoper og store kameraer.

Men det var en svær opgave. En rød fugl i et træ fyldt med røde rønnebær er altså ikke helt nem at fotografere. Men fuglen var uanfægtet af virakken og spiste lystigt løs af bærrene i en times tid, inden den pludselig og uden varsel forsvandt ind i en tuja. Sikkert for at fordøje de mange bær.

Så jeg fik da, hvad jeg kom efter. Dog ville jeg også gerne have haft en af de karrygule hunner, men det må vente til næste gang, vi har krognæb-invasion. Måske - for jeg kan ikke sige mig helt fri for at mene, at det måske er lidt for dumt, lidt for nørdet og temmelig tåbeligt at bruge syv timer og 270 kilometer i bilen på at få en stak halvdårlige billeder af en enkelt fugl, når nu haven vrimler med fugle, der bare er "the usual suspects"...

søndag den 17. november 2019

Julelys og nordlys

Det nærmer sig...

Fredag var jeg til årets første - og sikkert også største julefest, da Aalborg Zoo slog portene op for en kæmpemæssig lysfest kreeret af min gode ven, kokken Lars Jeppesen, der har en fortid som restauratør i haven.

Egentlig var det med blandede følelser, at jeg tog til julefest. Synes det er lidt for tidligt - og at julen først bør begynde første søndag i advent, men jeg har også forståelse for, at konkurrencen om kundernes opmærksomhed er stor, og at man skal smede, mens julen er varm. For mig var det også arbejde, for Aalborg Zoo gør et stort arbejde for at udbrede kendskabet til Grønland, og julefesten byder på flere grønlandske indslag.

Derfor var Dina også med i haven. Hun havde en god dag med fjerne familiemedlemmer fra Grønland, og var i øvrigt dybt imponeret over de flotte tableauer. Hun deler bestemt ikke gemalens blaserte holdninger til gøgl og jul.

Tag for eksempel C. N. Bonnesens imponerende skulptur "Det Store Kup" (Bjørnemanden), som står i Zoos indgangsparti. (Se foto nedenfor) Jeg er ikke helt sikker på, at jeg synes, at det er i orden at give bjørnemanden nissehue på og så drysse lidt kunstigt sne på ham sammen med en julerød illumination. Vi husker jo stadig debatten sidste år, hvor handelsstandsforeningen i Aars satte julelys på Kirkebys murstensinstallationer. Det var bestemt heller ikke alle, der mente, at det var en god ide.

Jeg synes også, at det er en dårlig ide, at man har svøbt komfuret i havens grønlandske fangsthytte med en lyskæde. Det er upassende og respektløst over for historien - og bidrager ikke til den opvoksende generations forståelse for vilkårene i Nordøstgrønland. Så foretrækker jeg bestemt Jørgen Riels mere humoristiske og respektfulde udlægning af den historie.

Der er sikkert også nogle nævenyttige dyreværnsfolk, der synes, at alt det gøgl er synd for dyrene. Og selvfølgelig skal man træde varsomt, når man har med dyr at gøre, men her vil jeg godt tage haven lidt i forsvar. For lys generer i hvert fald ikke rensdyr. De trives fint med skiftende lysforhold i Nordnorge, ved jeg af erfaring - og de har i øvrigt ikke faste spisetider på denne tid af året, men slår til når lejlighed byder sig. De gnasker med stor fornøjelse et juletræ i sig, hvis det skal være.

Jeg bryder mig overhovedet ikke om kunstig sne og foretrækker bestemt den ægte vare, men ellers tager Zoo sig ganske flot ud med julelys.

Læs også min artikel på Sermitsiaq.AG.

lørdag den 16. november 2019

DR og TV2 svigter Rigsfællesskabet

Vi hører, hvad du siger, men...

Hvis man tager tanken om et Rigsfælleskab alvorligt, bør det også omfatte public service-mediernes vejrudsigter, mener tidlige IA-politiker og ICC-formand Aqqaluk Lynge og henviser til blandt andet CBC i Canada, som også bringer vejrudsigter for de delvist selvstyrende canadiske territorier.

I et portræt forleden i dagbladet Information sagde Lynge blandt andet:

- Hvad bilder de sig ind, at vi skal gå på CNN eller BBC for at se vejrudsigten…

Lynge rammer et stort ønske hos mange i Grønland, men umiddelbart er der ikke de store chancer for at se den grønlandske vejrudsigt på hverken DR eller TV2.

- DR Vejret er ikke en vejrtjeneste, men snarere en vejrformidler, og skulle vi lave en tv-vejrudsigt for Grønland, så ville vejrudsigten skulle være fem, seks minutter eller længere. Der er milevid forskel på vejret i Grønland fra øst til vest og fra nord til syd og fra havoverfladen og til de højeste områder. Det kan man ikke håndtere på lige så kort tid, som vejret i Danmark, siger underdirektør i DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter Anders Kern Boje, som har ansvaret for vejret.

- Vi er meget opmærksomme på Grønland og Færøerne som en del af Rigsfællesskabet og dækker også ind imellem vejret, når vi får sendt billeder og video og kan bruge det i programmet ’Vores Vejr’ på DR1, siger Kern.

Heller ikke på TV2 er planer om at sætte Grønland eller Færøerne på vejrkortet i nyhedsudsendelserne:

- På nuværende tidspunkt har vi ikke planer om at udvide vores daglige fokus på Grønland og Færøerne. Det er dog værd at nævne, at især Grønland naturligt har fået mere opmærksomhed hos TV 2 Vejret end for få år siden på grund af klimaforandringerne, siger Peter Tanev, redaktionschef for TV 2 Vejret.

- Samtidig er det sådan, at når vejret er aktuelt og/eller relevant andre steder – herunder i Grønland eller på Færøerne – dækker vi selvfølgelig også disse vejr- og klimaforhold. Derfor nævnes både Grønland og Færøerne også jævnligt i vores vejrudsigter.

- På TV 2 Vejret har vi stor respekt for vejret og for dem, som bruger vejret dagligt, og derfor er vi også meget opmærksomme på, til hvem vi leverer vejr og hvordan. I vores korte tv-formater har vi valgt at fokusere vores ressourcer og tid på vejret i Danmark, hvor vi har langt, langt de fleste af vores seere. Eftersom TV 2 er en kanal, som alene kan ses via abonnement, er det begrænset, hvor mange faste seere TV 2 Vejret har i Grønland og på Færøerne, slutter Tanev.

Alle taler om vejret, men som man kan se, er det de færreste, der gør noget ved det. Artiklen blev bragt første gang på Sermitsiaq.AG 13. november 2019.
Foto; TV2

torsdag den 14. november 2019

Et sikkert vintertegn

Sangsvanerne er kommet

Det lakker mod enden. Om sølle 40 dage er det vintersolhverv, og vi går igen mod lysere tider. Men forude ligger vinteren, og længere mod nord er det kolde tider.

Tromsø er netop blevet ramt af rekordsnefald for november - og Kautokeino satte forleden kulderekord for november med sådan cirka minus 35 grader.

Det får fuglene til at trække mod syd. Forleden så jeg en flok silkehaler - og i dag, onsdag, blev det så til sangsvanerne, der gerne holder vinterkvarter i Ulvedybet og Gjøl Bredning. Hver vinter gæstes Danmark af cirka 40.000 sangsvaner, og cirka en tiendedel af dem plejer at kolde til i baghaven og tilstødende lokaliteter.

Det koster landmændene lidt vintersæd, men til gengæld liver sangsvanerne op i landskabet her i den kolde og mørke tid. For som navnet siger, synger sangsvanerne - eller rettere nærmest trompeterer. Det er lyden af vinter, og egentlig ganske festligt.

Sangsvanerne kendes nemt fra vores egen knopsvane - nationalfuglen - der har orange næb, mens sangsvanens næb er gult.

mandag den 11. november 2019

Baconmærket

Fantasien kender ingen grænser

I mine unge dage var spejdernes duelighedstegn en temmelig alvorlig affære, som kun kunne opnås gennem flid, disciplin og seriøst arbejde. Sådan er det ikke mere - og mange af mærkerne er udtryk vor både en god humoristisk indstilling til duelighedsfænomenet kombineret med en vis stædighed. For eksempel Snorky, som kræver, at man sover i telt hver nat i et år.

Nogle af mærkerne er heller ikke helt officielle, men ganske sjove. Et opslag på Facebook fra Aalborghus Gruppe gjorde mig opmærksom på baconmærket, der er et uofficielt mærke fra Herfølge Gruppe, der har udviklet en hel serie sjove mærker.

For at gøre sig fortjent til baconmærket, skal man over et døgn kun indtage retter med bacon. Herfølge-spejderne foreslår følgende menu:

Morgenmad – æg, pølser, vafler og bacon
Frokost – baconbomber (2 stk. ristet toastbrød, med røræg og ost i mellem og pakket ind i bacon -herefter i ovnen)
Aftensmad – Tre retters – forret, bacon bites og bønner viklet i bacon – hovedret, baconburgere med fritter og dessert, vaffelis med chokoladesove, guf og baconkrisp
Drikkelse – Banansmoothie med ristet baconstykker

Det er god humor - og helt sikkert et mærke, som jeg ville stræbe efter, hvis jeg fortsat var i duelighedsmærke-alderen...

torsdag den 7. november 2019

En helikopter i hovedet

Bilen sagde flap-flap

Forleden trillede jeg lige så stille ud fra parkeringspladsen ved siden af rutebilsstationen i Aabybro. Pludselig lød det som om, at der var noget galt med bilen. Den sagde flap-flap.

- Hvad helvede, udbrød jeg til Dina, der sad ved siden af og var travlt beskæftiget med at spænde sikkerhedssele.

Det var nærmest som at være midt i en tornado. Efterårets faldne blad, sand, øldåser og pølsepapir fløj rundt i luften - og det var nærmest som at sidde i en helikopter. Og det var sådan set også lige, hvad det var. Lige over bilen, men det kunne jeg jo ikke se. Der er jo ikke soltag i Astraen.

Men det blev tydeligt et sekund senere, da lægehelikopteren dumpede ned og satte sig på en af rutebilernes holdepladser midt på Aabybros fine torv.

Så kunne det nok være, at 112-genet reagerede. Men først og fremmest skulle bilen bringes sikkert til standsning i trafikken, så jeg kunne jo ikke bare stoppe op, for der var flere biler bag mig. Så jeg måtte lige en tur gennem rundkørslen og vende, før jeg fik overblik over situationen.

Helikopteren var landet midt på torvet og i en af sidegaderne holdt der en ambulance og en paramedicinerbil med blåt blink - og kort tid efter ankom en politibil med hylende sirener.

Det blev til et par fotos, men vi skulle videre, så jeg fandt aldrig ud af, hvad det egentlig handlede om, men der har ikke været omtale af begivenheden i medierne eller politiets døgnrapport. Så det har sikkert været et alvorligt sygdomstilfælde - og sikkert også med tragisk udgang, for ambulancen kørte fra stedet uden udrykning, ligesom helikopterfolkene pakkede sammen igen få minutter efter landingen.

Men jeg indrømmer da blankt, at jeg blev noget overrasket, da der landede en helikopter mellem etagehusene lige ved siden af bilen. Og et kort sekund troede jeg altså, at der var noget i vejen med bilen...

onsdag den 6. november 2019

Fuglekig i byen

Eftersøgt uden held

Normalt går fugleturene til spektakulære naturområder som Ulvedybet, Vejlerne og vildmoserne, men tidsdag formiddag fik turen til storbyen.

Et ærinde i Aalborg gav mig lejlighed til at besøge den lille park, som ligger mellem Svalegården og Hasseris Kirke i den tidligere så fashionable forstad. Her var der de foregående tre dage observeret krognæb, så jeg håbede, at der også kunne blive lidt til mig på fjerdedagen.

Scenen var da også sat til rigtig fuglekomsammen. Ved 11-tiden, da jeg ankom til pladsen, var en god snes twitchere, birdere, fuglefolk småfrysende forsamlet foran kirken, hvor de med kikkert og kameraer større end mit afsøgte de nærliggende trætoppe for den attråede krognæb.

Men den lod sig nu ikke se, så i stedet var opmærksomheden rettet mod de alliker og råger, som der findes i rigeligt tal i området. For mit eget vedkommende nøjedes jeg med en beskedent foto af en ung hættemåge, selv om det normalt er en fugl, jeg kan fotografere her fra kontoret.

For at sige det kort: Fuglen var fløjet..

Hjemme igen tjekkede jeg DOF-basen - og ganske rigtigt. Der var ikke observeret krognæb ved Hasseris Kirke tirsdag. Et par af observatørerne havde ganske vist tjekket ind på basen og lakonisk noteret: "Ikke set, men der var også flere gartnere der gik rundt med bladblæsere og andet larmende adfærd der måske kan have skræmt den væk" og "Eftersøgt af flere personer uden held".

Jeg var nu ikke så skuffet, for jeg havde ikke store forventninger til turen. De foregående dage havde vinden været i vest, men tirsdag skiftede retningen til øst - og det alene er sådan set nok til, at jeg var noget pessimistisk indstillet allerede før turen til Hasseris. Ved nærmere overvejelse tror jeg faktisk, at der er nu er større sandsyndlighed for at støde på en krognæb i baghaven end i Hasseris.

lørdag den 2. november 2019

Litterært

Ravnen flyver lavt

Forfatteren Lise Andersen fra Vadum, der tidligere har arbejdet i Grønland og har skrevet en bog om børnehjemsbørnene i Uummannaq, har skrevet en ny roman, der foregår i Grønland.

Scenen er et sted i Grønland, historien er den velkendte om to unge teenagere, der får et barn sammen og bliver voksne alt for pludseligt.

Det er plottet i den danske forfatter Lise Andersens nyeste bog, Ravnen flyver lavt, der udkom torsdag den 24. oktober.

Lise Andersen har henlagt handlingen til en opdigtet grønlandsk by. Hovedpersonerne hedder Nuka og Arsuk, men det skal man nu ikke lægge for meget i, fortæller forfatteren, der har arbejdet i Grønland i flere perioder som sundhedsplejerske.

- Historien er universel – og følelserne de samme, uanset om det sker i Grønland eller i Yemen. Det er kaotisk, når to teenagere får barn sammen og pludselig fra den ene dag til den anden skal leve som voksne mennesker, siger Lise Andersen.

- Jeg har ikke noget budskab med bogen, men vil bare fortælle en god historie. Bogen skal derfor ikke opfattes som et indlæg i debatten om grønlandske børns vilkår.

- Det er bare sådan, at jeg som mange andre forfattere bliver tiltrukket af fremmede miljøer, og jeg har tidligere skrevet bøger, der foregår i Yemen, Kurdistan og Peru.

Grønland er ikke helt ukendt for den danske forfatter. I 2016 udgav hun sammen med det grønlandske forlag Milik Publishing bogen Uummat om nogle af de unge fra børnehjemmet i Uummannaq. Det var en dokumentarisk portrætbog i modsætning til den nye bog, der er ren fiction.

- Nuka og Arsuk findes ikke, men alligevel tror jeg, at vi kan møde dem på gaden i et hvilken som helst land. På den måde er bogen et postulat, men det er også en historie om unge, der slås for at komme videre. Det er kampen, der er det interessante – og det er de unges kamp, jeg respekterer.

Ravnen flyver lavt er på 462 sider, vejledende pris 299,96 og udgivet på Forlaget Lauritz. Omslaget med ravnen er en af Ann-Birthe Hoves kobberraderinger, som i dag findes på Nuuk Kunstmuseum.

Artiklen er første gang offentliggjort på Sermitsiaq.AG den 27. oktober 2019. Jeg kender Lise Andersen fra arbejdet med antologien "Hver fugl synger..." fra 2015, hvor både Lise og jeg var blandt bidragsyderne.