Bilen sagde flap-flap
- Hvad helvede, udbrød jeg til Dina, der sad ved siden af og var travlt beskæftiget med at spænde sikkerhedssele.
Det var nærmest som at være midt i en tornado. Efterårets faldne blad, sand, øldåser og pølsepapir fløj rundt i luften - og det var nærmest som at sidde i en helikopter. Og det var sådan set også lige, hvad det var. Lige over bilen, men det kunne jeg jo ikke se. Der er jo ikke soltag i Astraen.
Men det blev tydeligt et sekund senere, da lægehelikopteren dumpede ned og satte sig på en af rutebilernes holdepladser midt på Aabybros fine torv.
Så kunne det nok være, at 112-genet reagerede. Men først og fremmest skulle bilen bringes sikkert til standsning i trafikken, så jeg kunne jo ikke bare stoppe op, for der var flere biler bag mig. Så jeg måtte lige en tur gennem rundkørslen og vende, før jeg fik overblik over situationen.Helikopteren var landet midt på torvet og i en af sidegaderne holdt der en ambulance og en paramedicinerbil med blåt blink - og kort tid efter ankom en politibil med hylende sirener.
Det blev til et par fotos, men vi skulle videre, så jeg fandt aldrig ud af, hvad det egentlig handlede om, men der har ikke været omtale af begivenheden i medierne eller politiets døgnrapport. Så det har sikkert været et alvorligt sygdomstilfælde - og sikkert også med tragisk udgang, for ambulancen kørte fra stedet uden udrykning, ligesom helikopterfolkene pakkede sammen igen få minutter efter landingen.
Men jeg indrømmer da blankt, at jeg blev noget overrasket, da der landede en helikopter mellem etagehusene lige ved siden af bilen. Og et kort sekund troede jeg altså, at der var noget i vejen med bilen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar