Grønland rykker nærmere

Tidens tand

Grønland kommer tættere på Danmark og Europa, hvis ellers det grønlandske landsting, Inatsisartut, her i efteråret vedtager et forslag om at flytte den grønlandske tidszone en time, så der fremover er tre timers tidsforskel i stedet for de nuværende fire timer mellem Grønland og Danmark.

Det er ikke en sag, der har vakt den store opsigt i danske medier – og den offentlige debat om spørgsmålet har da heller ikke fyldt de grønlandske medier. For de fleste almindelige mennesker i Grønland er tidsforskellen mellem Danmark og Grønland slet ikke afgørende. Grønland ligger jo omkring polarcirklen – og det vil i praksis sige, at det er lyst det meste af døgnet om sommeren, og tilsvarende mørkt i de lange vinterdage. Hele den velkendte diskussion om sommertid og normaltid får derfor et højst teoretisk skær.

Men hvis forslaget bliver vedtaget – og det tyder alt på i skrivende stund – får det afgørende indflydelse på nytårsfesten hjemme hos familien Grønland. Som Knud Rasmussen skrev en gang, så kender grønlænderne festens glæde og lader derfor sjældent en anledning til et fyrværkeri gå til spilde. Selvfølgelig heller ikke nytårsaften.

Det har gennem mange år været en fast tradition, at man i Grønland fejrer det nye år med fyrværkeri tre gange i løbet af nytårsaften. Første gang kl. 20, hvor der er nytår i Danmark, næste gang kl. 21, hvor det er nytår på Færøerne – og endelig kl. 24, når nytåret endelig kommer til Grønland.

Denne gamle – og for mange sikkert også hyggelige tradition – bliver ændret fra nytår 2023-24, hvis loven om tidens bestemmelse i Grønland bliver vedtaget. Nytårsaften i år – den 31. december 2022 – bliver altså sidste gang, hvor fyrværkeriet skydes af kl. 20, 21 og 24. Når tidszonen ændres, vil det fremover blive kl. 21, 22 og 24, at der skal knaldes til nytår.

Baggrunden for forslaget om at ændre den grønlandske tidszone ligger i en aftale mellem den grønlandske og den danske regering, som blev indgået i maj, hvorefter tidszone-spørgsmålet er et rent grønlandsk anliggende.

Rent praktisk lægger den grønlandske regering, Naalakkersuisut, op til, at ændringen skal ske ved, at lovforslaget træder i kraft den 25. marts 2023, kl. 22.00, hvor Grønland alligevel overgår til sommertid og tidszonen UTC -2. Men i modsætning til normalt, så vil Grønland ikke gå tilbage til vintertid/normaltid den sidste lørdag i oktober 2023, men vil fortsætte med at være i tidszonen UTC -2.

Det betyder dog ikke, at Grønland afskaffer sommertid. For året efter vil man fortsat følge Europa og stille uret frem og et halvt år senere stille det en time tilbage. Det agter den grønlandske regering ikke at ændre på, så længe der fortsat er sommertid i EU, på trods af at Grønland ikke er medlem af EU.

I forbindelse med lovforslaget har administrationen i selvstyret været i arkiverne for at opklare, hvornår og hvordan det gik til, at tidsforskellen med Europa og Grønland endte på fire timer. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvornår det er sket.

”Tidsfastsættelsen for Grønland er aldrig blevet fastsat ved lov, og der er i øjeblikket ikke klarhed over, hvordan den er blevet fastsat. Sandsynligvis er den blevet fastsat administrativt, det vil sige af den danske regering eller et dansk ministerium,” hedder det i bemærkningerne til lovforslaget.

For de fleste grønlændere kommer ændringerne ikke til at betyde det helt store, men erhvervslivet er begejstret for forslaget. Det giver en times ekstra kontortid fælles med Danmark. Flyselskabet Air Greenland forudser, at det bliver nemmere at få piloterne vagtplaner og særlige regler for hviletider til at gå op, når tidsforskellen bliver mindre.

Personligt er jeg nok lidt mere forbeholden. Jeg erindrer fra de 15 år, jeg boede i Grønland, at der var så dejligt fredeligt, når telefonerne holdt op med at ringe ved middagstid, fordi danskerne var gået hjem fra arbejde. Men risikoen var selvfølgelig, at telefonen allerede ringede klokken fire om morgenen, fordi der var en dum dansker, som ikke var klar over tidsforskellen til Grønland.

For fuldstændighedens skyld skal det lige med, at der foruden den almindelige tidszone også er tre særlige tidszoner i Grønland. Disse er Ittoqqortoormiit (Scoresbysund i Østgrønland), som har tidszonen UTC -1, vejrstationen Danmarkshavn i Nordøstgrønland, som har tidszonen UTC +0, og Pituffik (Thule Air Base), som har tidszonen UTC -4. Der er ikke planlagt ændringer af disse særlige tidszoner. Dansk normaltid er UTC +1.

På kanten, Nordjyske 23. september 2022.

Nat på Øland

Donnerwetter

Klokken 03.42 blev jeg vækket af et tordenbrag, så jeg kørte en tur ned til fugletårnet ved dæmningen for at fotografere lyn. Jeg har tidligere på sommeren købt et nyt kamerastativ, som jeg endnu ikke havde testet.

Anstrengelserne stod ikke rigtig mål med resultatet. Lynene - der var næsten ingen torden - passerede hurtigt forbi, så efter tre kvarter vendte jeg næsen hjemefter igen. Et sølle billede og med lidt god vilje to var høsten. Men stativet bestod testen - og skal nok blive brugt til vinterens nordlys, hvis vi ellers er heldige.

Det holdt tørvejr, mens jeg var ude, men der kom nogle voldsomme vindstød. Her kl. 05.30 er det så begyndt at dryppe lidt, og det buldrer da også i det fjerne. Men sådan går det som regel. Øland er ikke det bedste sted, hvis man holder af torden.

Der skal held til, når man fotograferer lyn, men jeg hjælper altid heldet lidt på vej med lange eksponeringer. lav iso og højt blændetal - og så et stativ. Det er en rimelig sikker opskrift, hvis ellers vejret vil spille med, men det skete ikke i nat. Desværre.

Eriks egen automobil

Gensyn

For to uger siden tog jeg et foto af 8-årige Erik i en gammel Bugatti-ræser på torvet i Fjerritslev. Det var et godt foto, må jeg ubeskedent indrømme.

Det foranledigede da også en kaffe-invitation i dag til Eriks bedsteforældre. Den invitation tog jeg selvfølgelig imod. Jeg så blandt andet Erik i sin egen lille mini-ræser på markerne. Det var tydeligt, at den dreng har benzin i blodet.

Billedet fortæller også en historie om det gode liv på landet. Den slags får børn ikke lov til i de store byer - med mindre det foregår i en klub. Men mindre kan gøre det - og vi kan sagtens nøjes med mindre herude i udkanten.

Erik er for resten en meget fotogen knægt, må jeg indrømme.

Hyggekrogen

Et lille sommerstrejf

Efteråret er umiskendeligt over os. Bladene fra bøgen falder lystigt, vejret er snusket, og så alligevel er der små øjeblikke af overordentlig skønhed.

Det skete torsdag eftermiddag, hvor solen pludseligt tittede frem mellem skyerne, og alt var som for en uge siden. Så det blev til en time i min lille hyggekrog under halvtaget på gårdspladsen. Det er mit yndlingssted. Her har jeg først og fremmest udsigt til alle krukkerne - og det er fortsat en kilde til stor glæde.

Pelargonierne er så småt ved at få mange visne blade, men knoldbegonierne står flot. Det er de overvintrende knoldbegonier, jeg har på gårdspladsen. De har været lang tid undervejs og begyndte først at blomstre i august, men den hårde fødsel har været alle anstrengelserne værd. For nu blomstrer de med store, flotte og meget røde blomster. Det er til at blive glad af.

Men i det hele taget er det nu, det topper. En enkelt pelargonie, som gartneren havde dømt til udsmid, har fået et nyt liv i en potte ved siden af stolen - og kvitterer nu med flotte violette blomster. Normalt er jeg mest til røde pelargonier, men de violette er nu heller ikke sådan at kimse af.

Isbegonierne bliver ved med at blomstre. De er blevet store - meget store - og bladene er lidt trætte, men blomsterne er der ikke noget i vejen med. Og de tre isbegonier på nedløbsrøret ved whiskytønden giver en helt sydlandsk stemning, som jeg også kan nyde, når jeg indtager kaffen og smøgerne i hyggekrogen. Det er nu ikke så ringe endda.

Oles nye automobil

Bugatti-ræs

Bortset fra, at drengen ikke hedder Ole, men Erik, at bilen ikke er hans, og at automobilet ikke er nyt, men fra 1925, passer overskriften.

Jeg mødte Erik i Bugattien i lørdags, hvor den danske Bugatti-klub lagde turen forbi torvet i Fjerritslev med 12 aldersstegne racere. Det var lidt af en lokal begivenhed for drengerøve i alle aldre med benzin i blodet. De gamle sportsvogne fra tyverne koster mindst en million kroner stykket - og en model fra 57 skulle angiveligt koste mellem 10 og 12 millioner kroner. Det skulle jeg skrive lidt om til ligeher.nu og Ugeavisen Fjerritslev:Brovst, så jeg lavede selvfølgelig også et par billeder.

Og her er det, magien begynder. For allerede da jeg tog billedet af Erik fra Gjøl i den gamle racer, vidste jeg, at det her var et godt foto, der bare sad rent i skabet. Forventningerne holdt vand, og billedet er forsidefoto på avisen i denne uge.

I baggrunden kan man lige ane min kusine Anne og Henrik. Velkommen på forsiden! Vi benyttede lige lejligheden til at mødes midtvejs mellem Øland og Thisted - og det blev som sædvanlig et hyggeligt møde i fint solskin. Og med lokal pizza - Fjerritslev Special - på menuen. Den har jeg tidligere skrevet om, men den er nu også værd at køre efter.

Hver gang jeg hører ordet Bugatti, kommer jeg uvilkårligt til at tænke på den gamle popgruppe Booker T & MG's, hvis sjæler Time is Tight var et fast element i min ungdoms kroballer - i øvrigt også på blandt andet Fjerritslev Kro i gymnasietiden.

I følge Wikipedia er sammenhængen med sportsvognsmærket MG plausibel, men at Booker T og Bugatti skulle have noget med hinanden at gøre, kan jeg ikke se bekræftet nogetsteds.

Den søde kløe

Brunst

Med september er der så småt ved at komme gang i hormonerne i Tingskovens store flokke af krondyr.

Onsdag eftermiddag så jeg denne flok. Pladstyren havde sit hyr med at holde sammen på hinderne, der tydeligvis var mere interesseret i mad end sex, så han var på hårdt arbejde. Men endnu venter alt det sjove, så de andre og mindre bukke blev tolereret.

Det gik forholdsvist fredeligt for sig - og endnu hørtes ikke de klagende brølelyde, som om to uger vil give genlyd over skoven.

Det er efterårets komme - desværre - men også den årstid har sin charme. Ikke mindst, hvis man er kronhjort.

Fridag

Gensyn med Livø

Onsdag havde jeg bevilget mig selv en sjælden fridag, men hvorfor ikke? Det var årets sidste sommerdag - i hvert fald kalendermæssigt - og vejret var perfekt med sol, let vind og en tindrende blå Limfjord.

Dagen blev brugt til en tur til Livø med de gamle spejdere. Det blev et herligt gensyn. Det er efterhånden en fire til fem år siden, jeg har været der sidst, men jeg har altid holdt af den lille ø, hvor jeg var første gang i slutningen af tresserne - og siden er kommet jævnligt.

Under normale omstændigheder ville jeg have taget turen øen rundt - en fin vandretur på tre til fire timer i den særprægede og biotop-rige natur. Men på dagens tur var gennemsnitsalderen lidt høj med en enkelt rollator endog. Så vi lagde ud med formiddagskaffe og rundstykker på havnen, et par timers slentretur op til byen og lidt rundt, mens jeg med passende mellemrum holdt små foredrag om øens historie og nogle af mine egne oplevelser - især fra ølejr-perioden først i halvfjerserne.

Livø er blevet et populært udflugtsmål her på ryggen af coronaen, og desværre virker naturen visse steder noget slidt - sikkert af de horder af efterskoleelever, der opholdt sig på den gamle anstalt. Jeg tror, at menneskepresset er blevet for stort, men det gælder jo stort set over alt i den danske natur, når staten tilbyder shelters, bålpladser og naturvejleder-gøgl.

Frokosten blev indtaget på cafeen, kroen var desværre lukket. En noget ordinær og temmelig smal buffet, men jeg vil godt fremhæve en fremragende hjemmelavet italiensk salat med et godt bid af peberrod. Men generelt ikke noget at køre langt efter, så hvis det er det generelle niveau, tror jeg, at det bliver madpakke næste gang, jeg skal til Livø - for det skal jeg da igen. Forhåbentligt snart...