Endelig frost

Vinterhåb

Natten til fredag fik vi sæsonens første nattefrost. Endelig, fristes jeg til at sige.

For nok er frosten en dræber, der har taget livet af tallerkensmækkerne og isbegonierne, men frost er også en renselsesproces, der rydder op i utøj, sygdomme og ukrudt. På vore breddegrader er frosten simpelthen en forudsætning for naturligt liv, så lad os endelig få noget mere af det.

Pelargonier, knoldbegonier og gladiolus er for længst i hus, og står nu i beskyttende og frostfrie omgivelser på værkstedet, så her er fred og ingen fare. De første krokus står i knop, forårsbebudere som de er. Men det er altså alt for tidligt, endnu. Vi skriver fortsat november resten af dagen, hvor det for resten også er fuldmåne.

Snetossen håber selvfølgelig også hvid jul, men det er nu nok for meget at bede om. Statistikkerne taler da også imod den slags, men det kunne da være hyggeligt nok. Men lidt frost kan også gøre det.

Hønsesalat

Hurtig restemad op til advent

Fredag fik vi høns i tarteletter. Det er en herlig spise, som jeg indkasserede mange rosende og kærlige ord for.

Men mere vil have mere, så jeg fortsatte successen lørdag frokost med resterne: Et par håndfulde hønsekød og en halv bakke champignons. Det var også et hit, skulle jeg hilse og sige...

Det er nemt at lave. Man tager en god ske drænet creme fraiche, en tilsvarende ske mayonnaise, en teske dijonsennep, lidt citronsaft og rører det sammen til en dressing. Smager til med salt og peber. Tilsætter hønsekød og champignons.

Forinden havde jeg ristet de skivede champignons gyldne på en tør pande og til sidst givet dem en lille klat smør for at gøre dem blanke. I mangel af purløg pyntede jeg med lidt snittet stilk fra et frisk løg, som jeg fandt mellem ukrudtet i haven. Det smager også af mere.

Hele herligheden blev serveret på smørristet toastbrød - og så var scenen ellers sat til at hænge julestjerner op og tænde juletræet ude foran ved entredøren.

For her i huset sker det efter grønlandsk tradition lørdagen før første søndag i advent. Hverken for tidligt eller for sent, men sådan at vi kan komme hviledagen og adventen i hu.

For resten - opskriften fungerer sikkert også fint med and, så du kan undgå madspild i juledagene.

Adventimi pilluarit.

Den moderne...

... Og den klassiske.

Aalborg i dag

Blikstille

Set på afstand kan Aalborg jo være en helt pæn by. For en stund glemmer vi parkeringskaos, storbymanerer, vejarbejde, støj, trængsel og alarm. Og så kan Aalleren jo glæde sig over at have så fine naboer som os...

Dagens dokuskud: Havørnen på sin faste pæl i Ulvedybet.

Juletræer

Trivia til julefrokosten

En nordmannsgran på to meter har cirka 200.000 nåle. Så er der altså ikke noget at sige til, at der skal gang i støvsugereren, når træet skal ud af stuen.

I Grønland sker det altid efter Helligtrekongers-dag, mens det her i landet vistnok er mest almindeligt, at det sker umiddelbart før nytår. Jeg ved det ikke præcist, for det er efterhånden nogle år siden, vi har haft juletræ - og her i huset gør vi jo som i Grønland.

Det er muligvis svært at finde en nål i en høstak, men det er til gengæld ganske nemt, hvis træet har været inde. Også selv om nordmannsgran er europæernes foretrukne juletræ, netop fordi det holder godt på nålene.

Der produceres årligt 10 millioner juletræer i Danmark. Det er ikke dem alle, der er to meter høje, men lad os forsigtigt sige, at der er 125.000 nåle på et gennemsnits-juletræ. Så giver det en samlet produktion på hele 1.250 milliarder nåle. Måske de betrængte danske juletræsproducenter skulle bede om støtte fra støvsugerfabrikkerne?

For juletræs-produktionen i Danmark er under pres. Først og fremmest fra østeuropæiske producenter, som har lært kunsten og kan gøre det meget billigere end de danske. Men også fordi især de mindste træer blev hårdt ramt under den tørre sommer i 2018. Tørken betød, at træerne ikke producerede nok harpiks til at modstå borebarkbillerne. Det fortsatte i 2019, hvor de glubske biller på grund af det lune efterår fik en ekstra generation. Normalt får borebarkbillen tre generationer i løbet af en sommer, men sidste år blev det altså til fire - og en borebarkbille formerer sig med en faktor 200, så igen er vi oppe i de store tal...

Jer er i gang med juleartiklerne, så det er grunden til, at jeg pludselig kan øse al denne trivia ud over læserne. Men jeg holder af julestoffet, der ligger fint til min pen - midt i al corona-tristheden. Der er i øvrigt det lille lyspunkt i den sammenhæng, at på grund af coronaen er den danske beskæftigelse øget i skovene. For den billige og nøjsomme arbejdskraft fra østeuropa kan ikke komme til landet på grund af pandemien.

For resten stammer nordmannsgran fra Kaukasus, hvor træet blev opdaget i 1836 af den finske botaniker Alexander von Nordmann - deraf navnet. Og så kan en nordmannsgran blive op til 30 meter høj. Det fineste ved uden knaster fra gamle træer bruges til violinbunde. Ja, jeg kan blive ved...

Sæltægt

Klap ikke en klapmyds

En historie om et par sæler, der havde forvildet sig ind på landingsbanen i lufthavnen i Nerlerit Inaat nær Ittoqqortoormiit i Østgrønland, bragte sælsomme minder frem fra tiden i Nuuk.

Det var om sommeren, vejret var herligt - og solen skinnede næsten døgnet rundt.

Ved havnen er der en såkaldt banksætningsplads - altså en sliske, hvor man kan trække småbåde på land.En tidlig morgen havde en klapmyds - en meget stor sælart, som er kendt for sit aggressive temperament - forvildet sig ind i havnen og havde benyttet banksætningen til at kravle på land og få sig lidt morgensol. Herefter var den fortsat op mod byen ad Aqqusinersuaq og lå nu og solede sig midt på vejen ved Sømandshjemmet.

Det er altså ikke et hverdagssyn - heller ikke i Nuuk, så en vantro, men samfundssindig morgenbilist greb telefonen og meldte sælen til politiet.

Der blev straks sendt en patrulje til stedet. Vagthavende havde nemlig en stærk mistanke om spirituskørsel. Men den var nu god nok. Så politifolkene steg ud og forsøgte at genne den ikke særligt vennesæle klapmyds tilbage mod vandet.

Det skulle de nu ikke have gjort. Klapmydsen var sandsynligvis parringssyg og på jagt efter kvindfolk og helt i hormonernes vold, så den blev sur - og mavede sig hen til politibilen, hvor den satte tænderne i det venstre fordæk, som tabte pusten på stedet. Efter således at have sat politibilen ud af spil, vendte den fornærmet om og styrede tilbage til vandet.

Det er så vidt vides den eneste gang i dansk politihistorie, at politiet er blevet angrebet af en sæl. Men tilbage i vandet kom den. Sæltægt tolereres som bekendt ikke.

Jeg skrev i sin tid historien til Nuup Kommuneas hjemmeside, men kan ikke lige finde manuskriptet, så jeg kan desværre ikke datere begivenheden. Men jeg tror, at det var omkring 2004-2005. Jeg blev tippet af en kilde om historien, men jeg nåede desværre ikke frem i tide til få billeder.

Flyvende rensdyr

Selvfølgelig...

Det påstås ofte, at rensdyr ikke kan flyve. Det er selvfølgelig noget sludder, hvad enhver, som har mødt den grønlandske julemand, kan bevidne.

Men i dag faldt jeg så tilfældigvis over et foto, der en gang for alle beviser, at selvfølgelig kan rensdyr flyve.

Fotoet stammer fra Alaska i 1960, hvor 43 rensdyr blev fløjet fra Nunivak Island - en lille ø ud for Alaskas kyst - og til Anchorage, hvor de blev læsset på en lastbil. Herefter gik turen videre til Californien, hvor en forretningsmand fik dem dresseret og herefter lejede dem ud til supermarkeder og andre forretninger, der manglede et rensdyr i julesæsonen.

Under flyveturen blev dyrene fulgt af to rensdyr-avlere, der ses forrest i kabinen sammen med kaptajn Don Johnson og andenpilot Fred Richards. Stevardessen er Jan Schulz.

Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, om Rent-a-Reindeer fortsat eksisterer, men henset til amerikanernes noget sentimentale forhold til dyrehold, har jeg min tvivl.

Dunhammer-hammerfedt...

Blåmejseguf

Dagens tur med kameraet gik til Han Vejle. Egentlig var dagens opgave skægmejser, men det endte med en lille serie af en blåmejse godt i gang med at molestere en dunhammer for alt spiseligt.

Der var ellers masser af skægmejser i rørskoven, men det blæste lige lidt rigeligt, så de blev nede mellem rørene, mens de fløj rundt og fouragerede. Jeg så og hørte dem næsten hele tiden i de to timer, jeg var der, men det blev altså ikke til brugbare fotos.

Ellers bød dagen på gærdesmutte, lidt assorteret ænder og gæs, musvitter, solsorte, fiskehejrer, et par musvåger og så den smukkeste af dem alle - isfugl. Desværre kun i to sekunder, hvor solen flashede i metallakken, men ingen billeder. Pyt med det. Det var Dinas første isfugl nogensinde - og hun var vildt imponeret af den flotte fugl.

Det var midt på dagen, så lyset var godt. Normalt vil jeg aldrig køre til Han Vejle på det tidspunkt, for der kommer alt for mange turister, men jeg udnyttede lige, at Jammerbugt Kommune fortsat er isoleret på grund af coronaen. Der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, som min farmor altid sagde...

Dagens ord LXXXIX

Afbagedysten

Bloggeren i det røde felt.
Tegning: Jens Schmidt-Andersen,
Nordjyske Stiftstidende

Dagens udgave af Dagens ord er skrevet af Nordjyske Stiftstidendes sprogredaktør Ove Nørhave og blev bragt i den ugentlige sprogklumme, Ordjyske, søndag den 8. november 2020.

Jesper Hansen fra Øland har et veludviklet øre for sprogets veje - og måske især dets vildveje. Han skriver: 

- Jeg ser i dagens avis, at en pige er i gang med et kræftbehandlingsforløb. Det er næppe forkert, men jeg synes, det virker kluntet - og jeg ville selv have skrevet, at pigen er i gang med en kræftbehandling, eller at pigen bliver behandlet for kræft.

Her kommer Jesper Hansen i tanker om gammel huskeregel fra tiden som tekstforfatter i reklamebranchen: ”Alle ord på -ing, -ning, -else og -ende skal op og vende - og ud...”.

- Forløb optræder også ofte i forbindelse med undervisning. Undervisningsforløb. Her fornemmer jeg, at nogle mennesker - kursister af forskellig art - mener, at det er lidt finere end bare at sige kursus eller gå i skole...

- Men jeg tror, at det er pædagogsprog eller behandlersprog. For der er også nogen, der taler om terapiforløb - som om det skulle være finere end bare terapi.

Noget kommer uden tvivl til at lyde af mere, hvis det har indgået i et forløb.

Sprogligt kan man også godt blive irriteret over ord og vendinger, der forekommer at være unødvendigt oppustet - og nogle sprogiagttagere har også givet udtryk for, at de stejler over for alt, hvad der bliver hæftet -mæssigt på.

”Jeg har mødt mange sundhedsmæssige udfordringer i mit liv” lyder af mere end ”Jeg har haft mange problemer med mit helbred”.

Jesper Hansen mener, at vi hører meget om evidens i øjeblikket.

- I gamle dage ville man nok sige bevis eller videnskabeligt bevis. Ordet blev i hvert fald ikke brugt, da jeg gik på universitetet for 40 år siden. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det skyldes et skift i de videnskabelige paradigmer, eller om det bare er et modeord. Selv tænker jeg ofte på evident, som er noget, der er så indlysende, at det næppe er nødvendigt med en videnskabelig undersøgelse. For det er vel ikke det, der menes?

Noget kunne tyde på, at evidens har formået at mase sig ind i hverdagssproget inden for de seneste 30 år.Siden 1990 har Dansk Sprognævn i hvert fald noteret sig evidens i betydningen ”belæg for noget, dokumenteret viden”.

Ellers nævner Den Danske Ordbog på nettet (ordnet.dk/ddo) to betydninger af evidens, nemlig dels ”dokumenteret kendsgerning, der fremlægges til støtte for en bestemt forklaring eller sammenhæng”, dels ” vished om, at et bestemt fænomen er en umiddelbar kendsgerning, som man ikke behøver argumentere for eller bevise”.

I løbet af et par årtier er evidens så at sige kommet ned i øjenhøjde og er blevet et andet (og finere) ord for ”(håndfast) bevis” - ligesom nogle godt kan lide at sige ”kontekst” i stedet for ”sammenhæng”. Det lyder bare af mere.Evidens er også mere. Det er latin, for det kommet af evidentia (det at være indlysende).

I ”Den store bagedyst” har Jesper Hansen lagt mærke til, at dommerne hele tiden taler om afbagning.- Kagen er ikke afbagt ordentligt. Det er sikkert bager- eller konditorsprog, men det er træls at høre på. Men jeg kunne måske leve med det, hvis man så kaldte udsendelsen for ”Afbagedysten”...

Ifølge ordbogen er afbage et helt fast udtryk for at ”sammenrøre smeltet fedtstof og mel i en gryde og derefter tilsætte væske for at lave en sovs”.

Umiddelbart handler det om sovs og ikke kage - men landet er lille, og hvis først én synes, at det er smart at sige, at noget ikke er afbagt ordentligt, kan det brede sig, selv om meningen muligvis er, at den ikke er ordentligt færdigbagt.

Visse former for udtale kan også få Jesper Hansen op i det røde felt:

- Jeg blev temmelig forbløffet over ”Lykkehjulet” forleden. Den heldige vinder gættede på avokado - men på trods af den forholdsvis enkle og klare stavemåde, sagde hun alligevel advokado. Den slags mennesker kan jeg ikke tage alvorligt.

- Det er ikke særligt pænt af mig, men jeg afskriver øjeblikkeligt folk som dumme og ubegavede, når de siger advokado...