tirsdag den 25. oktober 2022

Solførmørkelsen 25. oktober 2022

Tilbagevendende udfordring


I mit arkiv har jeg billeder af samtlige solformørkelser de seneste 20 år (se blandt andet her), så selvfølgelig skulle det også prøves i dag.

Det er en stor udfordring, for det er ikke nemt. På den ene side må  der ikke være skyfrit, for så er der for meget lys - især midt på dagen - men på den anden side må der jo heller ikke være så mange skyer, at man slet ikke kan se solen.

Det var tæt på optimalt i dag, selv om det var lige omkring middag - kl. 12.10 - at solformørkelsen var på sit højeste. Billedet her er taget 12.05 og nok så tæt på så perfekt som jeg kan gøre det med mine ringe evner.

Oven i købet er det taget fra altanen lige uden for kontoret, så denne gang var det ikke nødvendigt at køre efter begivenheden.

Fotoet her er et af flere. Når jeg får tid, føjer jeg sikkert lidt flere fotos til historien...

torsdag den 20. oktober 2022

Dagens ord XCI

Dværgchimpanseflok

Foto: Wikipedia
I morgenens krydsogtværs lød en af ordgåderne "længste danske ord, der består af lutter forskellige bogstaver". Svaret var dværgchimpanseflok. Så lærte man det...

Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Der skal nok være en eller anden, der kan finde på et endnu længere ord i mangel af fornuftig beskæftigelse, men ordet gjorde mig nysgerrig efter, hvad en dværgchimpanse er.

Et hurtigt opslag i Wikipedia viser, at dværgchimpansen - også kaldet bonobo - er menneskets nærmeste slægtning, der blandt andet udmærker sig ved at kunne genkende sit eget spejlbillede, hvilket angiveligt skal være tegn på høj intelligens.

Det oplyses videre, at "seksuelt samvær spiller en stor rolle i bonoboernes samfund, hvor det bliver anvendt som velkomst, ved konfliktløsning og ved forsoning. Bonoboerne har ikke vedvarende forhold, men sex mellem forskellige individer er udbredt".

I mine ører lyder det til, at der ikke er den store forskel på en dværgchimpanseflok og et gennemsnitligt dansk politisk parti.

torsdag den 13. oktober 2022

Beskeden høst

Valnødder

Så er årets valnødder bragt i hus. Høsten er bestemt ikke prangende, men i en lille husholdning går det nok an. Jeg bruger mest valnødderne som snacks ved gæstehud - og så mange gæster har jeg jo heller ikke. I øvrigt er det blevet til yderligere en halv snes valnødder, efter at billedet var taget.

Årets valnødder er fine og store og for de flestes vedkommende fuldstændigt lydefri. De er skyllet i vand, børstet med opvaskebørsten og så også skyllet i atamon, så de bør kunne holde sig næsten ubegrænset. I hvert fald har jeg fortsat valnødder fra sidste år, som jeg går og spiser af for at få dem ud af verden.

Valnøddehøsten har været beskeden, og jeg har heller ikke de store forventninger til næste år. Mit valnøddetræ fik nogle grimme frostskader, da det var ungt og nyplantet i 2011 - og siden er er der også kommet stormskader til for et par år siden. Skaderne forsøger jeg forsigtigt at reparere på med en langsigtet beskæringsplan for at redde det temmeligt kostbare træ. I løbet af den kommende måned fjerner jeg træets største og i år bedst bærende gren for at rette op på træet, så det forhåbentlig kommer til at se harmonisk ud, når det bliver voksen, hvilket der endnu er nogle år til.

Valnød er et temmelig sart træ. Beskæringen kan kun foregå i perioden lige efter løvfald, da valnød er en såkaldt bløder, der nemt kan gå ud, hvis man beskærer, mens der er saftspænding i veddet. De fleste valnøddearter er heller ikke særligt egnede til det danske klima, men mit træ er en canadisk sort, broadview, som fint tåler frost og bærer nødder allerede, når det er omkring tre år. Sorten har min varmeste anbefaling, men det er som sagt temmelig kostbart. Prisen for et udplantningstræ ligger i øjeblikket omkring 1.000 kroner.

lørdag den 8. oktober 2022

Strøm-frås

Gang i hjemmebageriet

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har haft gang i bageriet. Efter Dinas død giver det ikke den helt store mening at bage - blot for at forkæle. Men nu er jeg jo også en hund efter lækre sager, så fredag skulle det alligevel være.

Som så mange gange før var det "verdens bedste brød", der var på programmet. Let at lave og smager himmelsk. 6 dl vand, 625 g mel, lidt gær, sukker, salt og en generøs håndfuld rosiner røres sammen til en halvflydende dej, som sættes til hævning i køleskabet i mindst 12 timer. Tages ud og foldes en gang og får et par timers efterhævning ved stuetemperatur. Sæt en støberjernsgryde i ovnen, der tændes på 250 grader, Når ovnen er varm, tages gryden ud og dejen hældes i den skoldvarme gryde. Pensles med æg og drysses med birkes.

Sæt gryden med låg på i ovnen i en halv time. Herefter dæmpes temperaturen til 210 og brødet får et kvarter yderligere uden låg. Det er da nemt - og resultatet er forrygende. Kan varmt anbefales.

Birkes og rosiner hører ikke med i den oprindelige opskrift. Men nu er jeg vild efter begge dele, så det skal selvfølgelig med. Rosinerne gør brødet særligt velegnet til ostemadder, men de første tre skiver går nu også fint bare med tandsmør.

Verdens bedste brød er en klassiker her i huset. Da Dina levede, skiftedes vi til at lave det med jævne mellemrum - bare for at være gode ved os selv.

Siden er der jo sket noget med strømpriserne - blandt andet - og det var med nogen bekymring, at jeg her lørdag morgen tjekkede fredagens strømforbrug. Det ser ud til, at det koster sådan cirka en kWh at bage sådan et brød. Så er det heller ikke værre - selv om kWh-prisen i oktober kvartal er på 4,98 her på parcellen.

søndag den 2. oktober 2022

Gallataffel i sildelauget

Royale lækkerier

Det blev til en sand tour de force i den højere koge- og konditorkunst, da Øland Sildelaug fredag sluttede september med et brag af en middag. Opskrifterne var inspireret af serveringerne, da Dronning Margrethe 11. september fejrede sit 50 års tronjubilæum med gallataffel i Riddersalen på Christiansborg.

Her var landets højeste rangklasser - dog ingen øboere - til stede sammen med toppolitikere og topembedsmænd fra Færøerne og Grønland. Og menuen var præget af elementer fra alle tre rigsdele. Således også på Øland denne fredag aften.

Viceoldermanden (skriverkarlen) og dessertmesteren havde nænsomt redigeret i de originale opskrifter, så de var praktisk, økonomisk og pædagogisk tilpasset de lokale forhold. Det kom der en fantastisk aften ud af - også selv om et strømsvigt i flere af Medborgerhusets komfurer lagde solide hindringer i vejen og skabte trængsel i den funktionsdygtige del af køkkenet.

Som opvarmning bød giftblanderen på aftenens brændevin, der var både lokal og skarpskåren - lavet på hyldeblomster - og så gik arbejdet ellers i gang.

I forretten favnede vi hele Rigsfællesskabet. Færøske kammuslinger i hummersauce med friskpillede grønlandske rejer, pyntet med kvansnacks serveret på skaller fra Meny i Aabybro. Hummerbasen var fra Royal Greenland, men det skal retværdigvis nævnes, at den er lavet på stillehavshummer. Pyt, for den smager fantastisk, når den lige får en sjat cognac og lidt fløde.

Hertil nød vi cremant d'Alsace - Giersberger helt nøjagtig, som er en herlig og rent smagsmæssig meget lettilgængelig mousserende vin lavet på nøjagtig samme måde som ægte champagne.

Da Dronningen holdt taffel, var hovedretten moskusokse med tarteletter med urter. Desværre er markedet for moskus helt støvsuget i øjeblikket, så det var ikke praktisk muligt at skaffe denne særlige grønlandske råvare. 

Det blev i stedet langtidsstegt hvidvinsmarineret kalvecuvette og hertil purerede rodfrugter, carotter og stikkelsbærkompot på bær fra haven på Nørremarksvej. Det er alt sammen forholdsvis nemt at lave - og bestemt et kongehus værdigt i smagsoplevelser. Men det tager tid, så skriverkarlen havde været ude allerede dagen før med forberedelserne.

Den helt rigtige vin hertil ville nok have været en Chateau Caix fra den royale families vinslot, men det var også uden for det praktisk mulige. Caix ligger i Cahors-distriktet, hvor hoveddruen er Malbec, så valget faldt i stedet på på en Malbec fra Trapiche i Argentina. Den er til at købe mange steder, rimelig i pris og så er den rent smagsmæssigt en lettere vin end de meget tannin-holdige vine fra Cahors, der helst skal lagres længe.

Desserten var en ren showstopper, hvor dessertmesteren også måtte i gang med forberedelserne flere dage før. Ved Dronningens gallataffel blev der serveret en såkaldt regentkage - udviklet af Odense Marcipan, der er kongelig hofleverandør. Dessertmesteren havde valgt at følge opskriften ret slavisk, men med et lokalt islæt af kvæder fra SEP's have.

Et særligt element - nu er det jo Daisy's kage - er margueriter i fondant - og her demonstrerede Martin og Michael, at barndommens leg med modeller-voks ikke var spildt. Der kom flotte blomster ud af den fra Bagedysten så velkendte fondant, der ret beset ikke er andet end smeltede skumfiduser rørt op med flormelis.

Til regentkagen i Guilde de Hareng-versionen serverede vi en mousserende kirsebærvin - RØD fra Frederiksdal på Lolland lavet på de fineste danske Stevnskirsebær, der har optimale vækstbetingelser i det danske klima. Vinen er en helt speciel oplevelse fjernt fra den traditionelle danske meget søde kirsebærlikør.

Det blev sent, inden dette nærende pragtmåltid var serveret, og den afsluttende  normalt malmklingende afsyngning af Ølandsangen var ærlig talt noget forpint at høre på. Det vil være ren fornærmelse mod øens smukke nationalsang at påstå andet. Men der bliver heldigvis også tid til en revanche.

Oldermanden har besluttet, at menuen skal gentages til oktobers dameaften, så fruerne har noget at glæde sig til, når denne flere gange corona-udskudte begivenhed løber af stablen den 28. oktober.