mandag den 31. august 2020

Red Arrows

Fly-by Nørresundby

Red Arrows - Royal Air Forces opvisningseskadrille - var i dag på, undskyld udtrykket, fransk visit på Flyvestation Aalborg for at tanke. Eskadrillen kvitterede med en superkort opvisning over flyvestationen og nærmeste omegn.

Jeg havde i passende god tid taget opstilling på Vejlen. Ikke det mest optimale sted, da skudretningen var mod middagssolen, men vinden var i nordøst - så sandsynligheden for, at flyene ville lande fra fjordsiden var stor. Derfor droppede jeg Thistedvej, hvor der for resten også er parkeringsforbud. Det gik da også som forventet, selv om dagens første overflyvning gik mod vest langs bane 28.

Det var lidt af en drengedrøm, der gik i opfyldelse. Jeg labbede som dreng historierne om piloten Dan Cooper i Fart og Tempo i mig som sødsuppe - og det var der, flyinteressen blev vakt.

Men jeg har faktisk aldrig set Red Arrows før - bortset fra et lille glimt i fredags, hvor de også var forbi Aalborg.

Red Arrows var mandag på vej hjem fra en opvisning på den finske flyvebase i Kauhavai 400 km nord for Helsinki.

Red Arrows flyver modificerede træningsfly af typen BAE Hawk T1 - og det er også det finske flyvevåbens træningsfly.  Flyene blev anskaffet i 1980 - altså for fyrre år siden - og det var anledningen til den finske flyopvisning.

Dagens opvisning var overstået på godt og vel fem minutter og bød kun på en brøkdel af alt det, de britiske superpiloter har at byde på. Men en fin lille gestus over for vennerne hos Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg - og til stor glæde for landsdelens flyspottere.

Dagen bonusbillede (nederst) er en musvåge, der tilfældigvis kom forbi Vejlen, mens jeg var i gang med at indstille kameraerne.



Fly-by Blokhus

Amputeret flystævne

Der var langt mellem snapsene, men alligevel en god undskyldning for en dag på stranden, da det efterhånden traditionelle Fly-in flyvestævne i Blokhus søndag blev gennemført i en corona-amputeret version.

Det blev kaldt fly-by, for flyene landede ikke, men kom dryssende langs stranden i god corona-afstand med fem minutters mellemrum, sådan cirka. Lidt kedeligt og ikke særlig interessant fra en fotomæssig synsvinkel. Men vejret var godt, solen skinnede og mellem flyene var der også tid til, at fruen - bolværkspiloten - kunne samle sten, hvad det så skal gøre godt for? Vi har sådan set sten nok i haven i forvejen...

Rent flyspottermæssigt var det mest interessante nok den gamle kending O-619 (OY-ATM) - et gammelt KZ-VII fra 1948. Det er et flyvende bevis på, at de lavede kram hos Kramme og Zeuthen - og et minde om dengang, der blev produceret fly i Danmark. KZ-VII blev produceret i 56 eksemplarer, deriblandt 10 til flyvevåbnet, hvor det var i brug frem til 1977. OY-ATM var et af disse - derfor den militære nummerering O-619. Flyet var involveret i en landingsulykke i Aalborg Lufthavn i 2012, men blev genopbygget.

Jeg talte i alt 18 fly inklusive flyvevåbnets EH-101, der gav opvisning ud for Blokhus by. Vi var af trafikale årsager kørt ned til stranden i Rødhus, så det fik vi ikke meget ud af. Og det er nok min største anke mod arrangementet. I lighed med tidligere år var informationen om de deltagende fly og tidsplanen uendelig sparsom. En hjemmeside med detaljeret opvisningsplan og tekniske detaljer om de medvirkende fly kunne virkelig gøre underværker.

På den meteorologiske front var vejret fint. 3 m/s fra sydvest, næsten skyfrit. På et tidspunkt dukkede der en amboltsky op, men den gik i opløsning uden dramatik. Amboltskyerne er også nogle, man skal holde sig fra, når man flyver, for de giver turbulens - for nu at sige det pænt. Jeg holdt et vågent øje med de skypumper, som der har været en del af ud for Blokhus-kysten den seneste tid, men jeg så ikke så meget som antydningen af en hvid tornado fra Ajax.

I dag mandag må flyspotteren så ud igen. Jungletrommerne vil vide, at britiske Red Arrows skal mellemlande på flyvestation Aalborg i dag ved middagstid på vej hjem fra et flyvestævne i Finland. I følge mine kilder har de engelske kunstflyvere lovet at give en lille opvisning, når de skal ned for at tanke.

lørdag den 29. august 2020

Tilbage til silden

Indvortes og udvortes sprit


Nu er sprit jo ikke helt fremmed for medlemmerne af Øland Sildelaug - så fredag aften var der både håndsprit og indvortes varianter af livets vand, da lauget holdt sit første møde efter at være braklagt i et halvt års tid af den ondskabsfulde virus.

Til lejligheden var der indkøbt både håndsprit og gummi - handsker, forstås! Håndspritten blev brugt flittigt, mens laugsbrødrene var mere tilbageholdende med gummiet. Mad skal laves med følelse - også i hænder og fingre, så det var ikke noget stort hit.

Til gengæld blev der hverken givet hånd eller krammet. Og da der kun var mødt otte laugsbrødre til den ellers historiske aften, blev der også holdt god social afstand under spisningen. Det var timet og tilrettelagt fra Oldermandens side. Og havde der været flere fremmødte, havde vi den gamle skoles lange gang i reserve som spisestue.

Det blev nu ikke nødvendigt, og snakken og brændevinen gik flittigt...

Giftblanderen bød på shots. Sorte Svin, der i min ungdom blev kaldt Ove Hust! Aftenens snack var små mundrette snitter med krydderfedt og radiser.

Forretten var lagt i hænderne på Peter, der havde tilvejebragt råstofferne til den berømte og traditionsrige O.P. Andersen-sild. Den går altid rent hjem, og der blev skålet flittigt for Peter, der i øvrigt slet ikke var til stede. Han var savnet - og så var det en god anledning til en ekstra skål i hans navn.

Hovedret og dessert stod Sep for. Som sædvanlig bragt til medborgerhuset i trillebøren, der så kan holdes i reserve, hvis nogle skulle have svært ved at finde hjem.

Sep bød på muslinger blancheret i urter og øl med tilhørende hvidvin og som prikken over isen brændte figner og pærer med portvin. Pærerne var en fejl, men dåserne lignede hinanden, så det var en tilgivelig fejl.

Nu er sild, muslinger og is med brændte figner m.m. jo ikke det mest arbejds-krævende i et køkken bemandet med gode og erfarne folk, så skriverkarlen tog en ordentlig slapper og et par ekstra drammer, mens han dokumenterede det historiske møde med kameraet. Så der er lidt ekstra fotos i referatet fra fredagens møde.

Til gengæld står skriverkarlen for menuen til næste møde den 2. oktober. Så må vi jo se, hvad han finder på...

I øvrigt sluttede mødet som altid i nogenlunde god ro og orden med afsyngelse af Øland-sangen.





torsdag den 27. august 2020

Pære Punk

Clara Friis

Hvis frugt er sundt, sådan som det ofte hævdes, så er august årets sundeste måned for mig.

Jeg er ikke den store frugt- og grøntspiser, men Clara Friis-pærer er jeg vild med. Og netop august er høstsæson for de flotte og velsmagende pærer, der skal spises friske og ikke syltes - efter min smag.

Så hver morgen i øjeblikket starter jeg ved det gamle Clara Friis træ og snupper tre til fire pærer som morgenmad - gerne før fanden og fruen får sko på. Det er sikkert også sundt.

Jeg har to Clara Friis-træer i haven. Det ene gammelt og temmelig undseeligt, men det giver faktisk ret flittigt - og så er det beskåret, så pærerne er til at nå.

Det nye træ har givet sine første pærer i år - ikke mange, og de sidder også for højt. Så nu går jeg gang med at beskære træet, så det bliver mere medgørligt. Men det er desværre ikke gjort med det. Der skal også en god portion held til, for at få det til at fungere. Pæretræer er vanskelige og sarte - og ofte giver de kun hvert andet år.

Men i år (og de foregående to år forresten) er det nu gået helt godt med det gamle træ - så nu er det bare med at krydse fingre for fremtiden.

Det er i øvrigt ved at være mod slutningen af Clara Friis-sæsonen. Hvepsene er begyndt at tage deres part, så om en uge er det nok slut.

Men senere venter Conference-pærerne, der er gode at sylte. Så der er fortsat pærer i vente også til de lange vinteraftener med Pære Belle Helene på tallerkenen.

Overskriften henviser til Danmarks angiveligt første punk-plade, Pære Punk, fra 1979. Den er jeg så heldig at have i vinyl fra det første oplag. Jeg hører den ikke så tit, for oplevelsen er mere speciel end smuk med smagfulde titler som "Skidt på det samme lokum" og "Fuck the Queen". Pladen var temmelig banebrydende i sin tid, hvor man blandt de medvirkende finder Lars Hug sammen med Kliche og "Militskvinder". Med på Pære Punk var også Sods, der senere blev til Sort Sol - og resten er historie, som man siger...

mandag den 24. august 2020

Tomathøsten

Værdien af egen avl fra nyttehaven

Nu høster vi så frugterne af forårets havearbejde.

I øjeblikket er det blandt andet tomaterne, der giver godt i en sådan mængde, at vi nok skal til at overveje at finde ketchup-opskriften frem. Tomaterne har givet pænt og ordentligt i en måneds tid, men nu boomer de altså.

Det er frugterne af seks købeplanter fra midten af maj, som vi nu høster i stor stil. Planterne står udendørs i kapilærkasser og er blevet passet så nogenlunde efter alle kunstens regler.

Det indebærer blandt andet, at jeg nipper vildskuddene af. Dem har jeg så brugt som stiklinger til næste generation. De - en halv snes planter - står i kartoffelbeddet og gror godt, selv om tallerkensmækkerne også breder sig voldsomt fra bunden af. De farvestrålende tallerkensmåkkere er vokset noget voldsommere i år end tidligere år. Sikkert fordi mange frø har overlevet i jorden i den milde vintter.

Tomatplanterne mellem tallerkensmækkerne er nu begyndt at sætte tomater, så vi om føje tid får den næste høstbølge - antagelig i begyndelsen af september, hvis ellers varmen holder.

Agurkehøsten er sådan set også god. Vi har mistet to ud af tre planter, men den sidste giver så til gengæld ret stabilt i et tempo, hvor vi også kan følge med i køkkenet...

søndag den 23. august 2020

Photoshop Elements 2020

Upgrade

Jeg har netop opdateret min Photoshop Elements til 2020-udgaven.

Nogle - og specielt Adobe - vil sikkert mene, at det var på tide, for jeg har i en årrække brugt 2014-udgaven - og været godt tilfreds. Det kan Adobe ikke leve af, så i forbindelse med et uheld med programdisken måtte jeg til lommerne, fordi 2014-udgaven simpelthen ikke kan downloades mere.

Det er nu ikke den store forskel på de to programversioner. Det er jeg godt tilfreds med. Jeg bruger Elementsversionen, fordi jeg ikke har det store behov for avanceret billedmanipulation - og kan sagtens klare mig med folkeudgaven til amatørfotografer. Oprindeligt valgte jeg Elements på grund af prisforskellen, men i dag 10 år senere er det ikke et argument. Til gengæld betyder det meget for mig, at jeg ikke skal ændre mine rutiner og mit workflow.

Den vigtigste del af programpakken er RAW-editoren, fordi det her, jeg laver det meste af mit fotoredigerings-arbejde. Det er det, der svarer til selve fremkaldelsen i gamle dage, hvor man bestemmer belysning, farvemætning og kontrast.

For at teste det nye program brugte jeg en stribe fotos, som jeg tog i fredags af den grønlandske tøjdesigner Nickie Isaksen og gemalen, Lars, som var i Nordjylland på salgsturne. Billederne skal bruges til en artikel om nogle uger, men de er også gode at have i arkivet.

Selve Photoshopdelen bruger jeg mest til beskæring, vignetter, partiel belysning og i ny og næ til at fjerne forstyrrende elementer i billederne. Det er blandt andet brugt på det øverste foto, hvor jeg har fotograferet Nickie i et hvidt telt. Det giver et dejligt blødt lys, men der var pletter på teltdugen, som jeg så har fjernet med redigeringsprogrammet, så det ligner faktisk en studieoptagelse på det færdige foto.

Med Photoshop Elements hører også en billedbrowser, som hedder Organizer. Det er noget skrammel, som er al for tung og besværlig at arbejde med, fordi billederne skal uploades til programmet. Heldigvis har Adobe for nogle år siden gjort det gratis for abonnenterne at bruge firmaets anden browser, Bridge, som følger med den professionelle version af Photoshop. Programmet arbejder direkte på harddisken og er væsentlig hurtigere end Organizer - og jeg forstår egentlig slet ikke, at Adobe fortsat tilbyder Organizer til Elements-brugerne. Det er spild af tid og god lagerplads...

torsdag den 20. august 2020

Iskold hævn II

Ved Plekszy Gladz skæg


Forleden skrev jeg, at hævn er en ret, der helst skal nydes kold - og i skyndingen tillagde jeg fejlagtigt paterniteten til citatet en filmskurk. Men det er nu en and - omend en (s)andsynlig en af slagsen...

For ved nærmere eftertanke er jeg kommet i tanke om, at ophavsmanden til citatet er den navnkundige Oberst Sponsz, der er en af bipersonerne i Tintin.

Oprindelig chef for det hemmelige politi i Bordurien, hvor Tintin tilføjer ham et sviende nederlag i "Det Hemmelige Våben". Siden bliver han sikkerhedsrådgiver for general Tapioca i bananrepublikken San Theodores, hvor han så igen møder Tintin i "Tintin og Picaroerne".

Replikken om den kolde hævn falder over en sjus på side 48: "Hævnen er en ret, jeg helst nyder kold", mens han overværer en TV-transmission fra den lokale skueret, hvor sanglærken Bianca åh, jeg ler Castafiore er anklaget for konspiration mod Tapioca.

Det er dog hovmod, der står for fald - og den detroniserede sikkerhedsrådgiver bliver sat på et fly hjem til Bordurien, hvor regnskabet og retsopgøret venter...

Tintin og Picaroerne blev desværre den sidste historie fra Hergés hånd, men hvilket mesterstykke af en historie. Kvik fortalt og hele tiden med tungen i kinden og mange morsomme påfund - ikke mindst i afsnittet hvor ungdommen - i form af Tintin - viser manglende respekt for stolte sydamerikanske traditioner og insisterer på, at General Tapioca ikke skal henrettes efter kuppet, der bringer Tintins ven, tøffelhelten General Alcazar, til magten.

onsdag den 19. august 2020

Blomsterfest

Havedagbog


Netop nu blomstrer det over alt i haven. Det er sommeren, der kulminerer - og de første mange visne bøgeblade er da også dukket op på gårdspladsen.

Nogle dage med supervarme har muligvis sin del af skylden, men vi er altså henne i anden halvdel af august, så efterårsstorme og forfald lurer lige om hjørnet.

Men vi nyder det, så længe det varer. De lovede tordenbyger kører traditionelt altid uden om Øland - og vi må stadig ud med vandkanden og -slangen hver aften for at holde liv i blomsterne. Det lykkes i øvrigt meget godt - bortset fra georginerne, for det har virkelig ikke været noget godt georgine-år.

Men så er der jo så meget andet...





søndag den 16. august 2020

Iskold hævn

Den totale krig!

"Hævnen er en ret, der skal nydes iskold." Sådan sagde en eller anden filmskurk - jeg huske ikke hvem - mens han fandt de gloende tænger, tandlægeboret og beskidte elektroder frem til en saftig gang tortur.

Jeg vil gøre ordene til mine. For nu er der krig.

Hele formiddagen har vi - på trods af intens menneskelig aktivitet - haft besøg af en mus på gårdspladsen.

Den provokerede og gjorde ihærdige, men dog forgæves forsøg på at komme op på fuglenes foderbræt for at snuppe lidt mad.

Det er fuldstændig unødvendigt med den adfærd. For vi er midt i høsttiden og ovre i naboens lade ligger adskillige tons byg, raps og frøgræs, så der er ingen grund til at stjæle fra fuglene.

Så dødsdommen blev prompte afsagt - og så gik turen ellers til Brugsen på Gjøl efter et par smækfælder i en lille plastikkasse, som musen, men ikke fuglene kan komme ind i. De nye fælder er nu sat op i buskadset ved carporten - og så er det ellers bare med at se tiden an. Hævnen er iskold - og jeg har tid til at vente.

Da der nu var krig på kniven, fandt jeg også de indendørs smækfælder frem. En af dem havde jeg i foråret glemt under høvlbænken - og sandelig om ikke der sad en godt mumificeret mus i fælden.

Høhø, så kan de lære det, kan de...

Opdatering kl. 18.20. Det tog mindre end to timer at få ram på kræet...
Opdatering kl. 20.50: Det var så nummer to...
Opdatering søndag 23. august kl. 8.50: Status for den forløbne uges musekampagne er endnu to faldne på fjendens side.

Opdatering mandag den 24. august kl. 8.30: Så var der endnu en mus i fælden...

Opdatering onsdag den 26. august kl. 16.00: I formiddag, mens jeg var i haven, gik der så en mus mere i fælderne mellem kl. 7.00 og 11.00. Desværre var musen ikke død, så jeg måtte aflive den. Det bryder jeg mig ikke om, for grundlæggende ser mus jo søde ud, men den var dog alvorligt kvæstet af mødet med fælden, så nådestødet var en barmhjertighedsgerning.