Clara Friis
Jeg er ikke den store frugt- og grøntspiser, men Clara Friis-pærer er jeg vild med. Og netop august er høstsæson for de flotte og velsmagende pærer, der skal spises friske og ikke syltes - efter min smag.
Så hver morgen i øjeblikket starter jeg ved det gamle Clara Friis træ og snupper tre til fire pærer som morgenmad - gerne før fanden og fruen får sko på. Det er sikkert også sundt.
Jeg har to Clara Friis-træer i haven. Det ene gammelt og temmelig undseeligt, men det giver faktisk ret flittigt - og så er det beskåret, så pærerne er til at nå.
Det nye træ har givet sine første pærer i år - ikke mange, og de sidder også for højt. Så nu går jeg gang med at beskære træet, så det bliver mere medgørligt. Men det er desværre ikke gjort med det. Der skal også en god portion held til, for at få det til at fungere. Pæretræer er vanskelige og sarte - og ofte giver de kun hvert andet år.
Men i år (og de foregående to år forresten) er det nu gået helt godt med det gamle træ - så nu er det bare med at krydse fingre for fremtiden.
Det er i øvrigt ved at være mod slutningen af Clara Friis-sæsonen. Hvepsene er begyndt at tage deres part, så om en uge er det nok slut.
Men senere venter Conference-pærerne, der er gode at sylte. Så der er fortsat pærer i vente også til de lange vinteraftener med Pære Belle Helene på tallerkenen.
Overskriften henviser til Danmarks angiveligt første punk-plade, Pære Punk, fra 1979. Den er jeg så heldig at have i vinyl fra det første oplag. Jeg hører den ikke så tit, for oplevelsen er mere speciel end smuk med smagfulde titler som "Skidt på det samme lokum" og "Fuck the Queen". Pladen var temmelig banebrydende i sin tid, hvor man blandt de medvirkende finder Lars Hug sammen med Kliche og "Militskvinder". Med på Pære Punk var også Sods, der senere blev til Sort Sol - og resten er historie, som man siger...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar