torsdag den 20. august 2020

Iskold hævn II

Ved Plekszy Gladz skæg


Forleden skrev jeg, at hævn er en ret, der helst skal nydes kold - og i skyndingen tillagde jeg fejlagtigt paterniteten til citatet en filmskurk. Men det er nu en and - omend en (s)andsynlig en af slagsen...

For ved nærmere eftertanke er jeg kommet i tanke om, at ophavsmanden til citatet er den navnkundige Oberst Sponsz, der er en af bipersonerne i Tintin.

Oprindelig chef for det hemmelige politi i Bordurien, hvor Tintin tilføjer ham et sviende nederlag i "Det Hemmelige Våben". Siden bliver han sikkerhedsrådgiver for general Tapioca i bananrepublikken San Theodores, hvor han så igen møder Tintin i "Tintin og Picaroerne".

Replikken om den kolde hævn falder over en sjus på side 48: "Hævnen er en ret, jeg helst nyder kold", mens han overværer en TV-transmission fra den lokale skueret, hvor sanglærken Bianca åh, jeg ler Castafiore er anklaget for konspiration mod Tapioca.

Det er dog hovmod, der står for fald - og den detroniserede sikkerhedsrådgiver bliver sat på et fly hjem til Bordurien, hvor regnskabet og retsopgøret venter...

Tintin og Picaroerne blev desværre den sidste historie fra Hergés hånd, men hvilket mesterstykke af en historie. Kvik fortalt og hele tiden med tungen i kinden og mange morsomme påfund - ikke mindst i afsnittet hvor ungdommen - i form af Tintin - viser manglende respekt for stolte sydamerikanske traditioner og insisterer på, at General Tapioca ikke skal henrettes efter kuppet, der bringer Tintins ven, tøffelhelten General Alcazar, til magten.

Ingen kommentarer: