Pinselørdag for fuld udblæsning

En heftig dag

Det har været en heftig dag i lokaljournalistikkens tjeneste. Men det er fedt at komme væk fra skrivebordet og ud blandt folk. Så jeg lever med, at jeg er både træt og beskidt.

Jeg lagde forsigtigt ud med et formiddagsbesøg på Fjerritslev Dyrskue. 1.700 besøgende i det fine vejr. Og masser af flotte dyr. Jeg kan godt lide dyrskuer, for det er en fest for de mennesker, som hver dag knokler for, at vi kan få det daglige brød hver dag. De har fortjent en medalje, men i dagens anledning var det så nogle af dyrene, der fik medaljen. Dagens replik blev afleveret af en af dommerne i højttalerne: - Der er nu ikke noget som et godt gammeldags yver...

Så gik turen videre til koncert på Krotorvet med det lokale danseband Beers for Tears. Det samlede så lige 1.000 andre mennesker til fest og fadøl i stride strømme. Publikum morede sig - og som kendere af den slags dansebands sikkert kan nikke genkendende til, blev der banket godt i bordet under Tørfisk-hittet VLTJ. Festligt, folkeligt og fornøjeligt. Desværre døjer jeg lidt med lydniveauet til koncerter, så jeg blev ikke hængende så længe.

Men det var Beers for Tears 25 års jubilæumskoncert, så de havde inviteret en masse venner med på en gæsteoptræden. Blandt andet min gamle ven Grønlænder-Peter (Olsen) fra Sisimiut, der er fast musiker, når vi har høstfest her på Øland.

Så gik turen videre til Fjerritslev Kro. Den er konkursramt og lukkede kort før jul, men nogle behjertede mennesker havde fået den ide at leje kroen for en dag - og sprang ud med popup-restauranten Cafe Blinkende Lygter. Står det til hanboerne, må de godt holde åbent nogle flere dage i sommerens løb.

Herefter stod den på traktortræk lidt uden for Fjerritslev. Det er også en fest med masser af fadøl, grillmad og fræsende traktorer. Ret hyggeligt - selv om der var over 2.000 tilskuere gennem tælleapparaterne.

Det så ud som om, at de alle kendte hinanden. Igen havde jeg lidt problemer med larmen. For oven i traktorernes fræs var der masser af høj musik. Country selvfølgelig - og det er ikke lige min smag.

Dagens store attraktion var Gutterne på Kutterne, som har bygget en traktor med en gammel bådmotor. Den har 1200 heste, laver en masse røg og er et ægte shownummer mellem alle de mere konventionelle marktraktorer. Gutterne på Kutterne fra Thorupstrand er i øvrigt et af mine faste stofområder, så vi fik da også lige en snak om fiskeriet.

Snart er der Barnaby i tossen - og så kan jeg få en velfortjent nattesøvn. Det kommer helt af sig selv - sikkert allerede under kendingsmelodien. Og så er det ellers tidligt op i morgen, så jeg få afleveret stoffet - og så er det tid til et par dages pinseferie i haven.

Et stik i hjertet

Dina

Det gav et stik i hjertet, da det japanske kirsebærtræ foran huset i sidste uge stod i fuldt flor med sin hjerteformede krone.

Jeg købte i sin tid træet som en indflyttergave til Dina kort efter, at vi for 15 år siden overtog huset. Dina var glad for blomster, så selvfølgelig skulle hun også have et japansk kirsebærtræ.

Træet har kun vokset langsomt - og det er først de sidste fem år, at det rigtigt har givet blomster. Så hun nåede næsten ikke at få glæde af det - desværre.

Det er i dag to år siden, at Dina døde på sin 74-års fødselsdag. Det skulle have været en god dag for hende, men blev det stik modsatte. Hun blev ramt af to blodpropper om natten - og blev kørt på sygehuset ved firetiden om morgenen. Jeg var ude i ambulancen og hjælpe hende med høreapparaterne - og det var sidste gang, jeg snakkede med hende. Det blev en frygtelig dag.

Livet skal gå videre - og gør det heldigvis også. Men der går næppe en dag, hvor jeg ikke tænker på hende. Især nu, hvor det spirer og gror - og blomsterne i haven vælter frem. Haven var om noget vores fælles projekt.

Jeg savner hende også, når jeg sidder i bilen. For hun var ofte med mig, når jeg var på farten. Snakken gik om stort og småt og om alle de ting, vi kørte forbi - fuglene, træerne, markerne, køerne og så videre.

Dina og jeg havde især en ting til fælles - en frygtelig nysgerrighed. Jeg har aldrig nævnt det for andre, men jeg har ikke tal på alle de gange, vi har kørt til ildebrand sammen - både i Nuuk og her i Han Herred. Jeg mindes fortsat den morgen, hvor vi hørte på TV, at Svinkløv Badehotel brændte. Der blev ikke sagt et ord, men vi gik direkte ud i bilen som ved en fælles overenskomst - og uden et ord blev kursen sat mod Svinkløv.

Dina er nu på kirkegården i Nuussuaq. Men jeg har gemt en smule af asken i en krukke på vitrineskabet. Der står den nu sammen med friske roser - i anledning af fødselsdagen.

Høet er slået

Havedagbog

Før.

Weekenden og det gode vejr er stort set blevet brugt i haven. Blandt andet på at slå græsplæne for første gang i år.

Efter.

Det var tiltrængt og mindede mest af alt om høslet. Men jeg trækker det altid til her midt i maj. Græsplænen, som ikke er så frygtelig stor, er fyldt med vintergækker, krokus og påskeliljer - og de skal helst have lov til at visne af sig selv, før græsset bliver slået. De kvitterer så for freden med tusindvis af blomster allerede fra den sene vinter.

Plænen ser ikke så godt ud efter den første tur. Den er lidt ujævnt klippet og det afklippede græs ligger i dynger. Så den skal lige klippes et par gange mere med et par dages mellemrum i den kommende uge. Så kommer det til at se civiliseret ud.

Ellers er der grøde og vækst overalt. Kartoflerne står flot på rad og række, persille, purløg, timian, løvstikke og estragon gror på livet løs - og der er fine blomster i alle de nye jordbærplanter.

Æble- og blommetræerne har blomstret livligt. Det tyder på en god høst. Til gengæld er det lidt tvivlsomt med pærer. Jeg har beskåret pæretræerne voldsomt i vinter, så det bliver nok mest købepærer det kommende år.

Jeg har et hjørne, der får lov til at gro forholdsvist frit. Det har jeg haft i mange år. Det begyndte jeg med, før det blev populært at snakke om biodiversitet og andet moderne sludder. Jeg falder ikke for modeluner, men følger mine instinkter. Det har sjovt nok mange gange gjort mig til såkaldt first-mover. Men hånden på hjertet - det handler mest af alt om dovenskab. Og flot ser det ud i øjeblikket, hvor forglemmigejerne blomstrer i vilde mængder.

Fredag aften var jeg i Thisted og kom hjem ved 22-tiden i den blå time. Det var en stor oplevelse, for luften var fuld af flagermus, der fouragerede lige over gårdspladsen. Til gengæld sov jeg de retfærdiges søvn, da nordlyset angiveligt eksploderede over Danmark.

Jeg har også været på Danserholmene et par gange i weekenden for at kigge efter pomeransfugl. De er ankommet på det sædvanlige sted, men jeg så nu ikke noget til de flotte fjerkræ. Men en god weekend har det nu været alligevel.

En maje' lang dag

Vaskeægte carpe diem

Lørdag eftermiddag skulle jeg dække en grønlandsk kor-konkurrence på Pejsegården i Brædstrup - og da det er forår, træerne grønnes og vejret var anstændigt, besluttede jeg at lave en dag ud af det. Det endte med at blive en meget længere dag end planlagt.

Jeg kørte hjemmefra allerede fra morgenstunden og satte fem timer af til den knap 170 km lange tur. Madpakken var smurt, termokanden fyldt op - og der var masser af tid til at nyde foråret.

Først min yndlingsvej: Løgstør - Viborg-vejen. Den holder jeg meget af. Det er god vej, og der er ikke meget trafik en lørdag formiddag. Det er forresten også næsten Barndommes Gade, så jeg lagde ud med at kigge til det sommerhus, mine forældre en gang havde i Trend. Så forbi Trend skov - og så gik det ellers mod Viborg gennem det fantastiske vesthimmerlandske istidslandskab, hvor vejen gennemskærer de tre ådale - Lerkenfelt å, Simested å og Skals å. Det er stort og flot.

Turen fra Viborg nedad A13 går for meste gennem skov - og skoven er jo nydelig netop nu.

I Hjøllund drejede jeg så fra mod Vrads og Bryrup. Vejen over Vrads Sande ligner ikke noget andet, som jeg kender i Danmark. Den er ikke nivelleret og følger topografien nøje, så hvis man kører hurtigt, bliver det en rigtig rutchebanetur. Men det er teori, for jeg kører oftest i blødhattempo.

Turen fra Vrads til Bryrup er også i særklasse. Smal bjergvej, der slynger sig i de midtjyske morænebakker. Var det ikke for de nyudsprungne bøgetræer, kunne det lige så godt være i Norge.

Det blev til nogle hyggelige timer i Brædstrup. Egentlig var det arbejde, men det var også samvær i gode venners lag. Historien og billederne kom i hus, så ved 18-tiden satte jeg kursen hjemover mod aftensmaden.

Det gik dog ikke helt, som jeg havde tænkt mig. For da jeg kom til Tinghusene og så skiltet mod Farsø, fik jeg en ide. Bageren i Nørregade sælger altid friske rundstykker lørdag aften - og det fik jeg pludselig en ubændig trang til.

På vej gennem Farsø kom jeg så i tanke om, at det var 4. maj og befrielsesaftenen. Den aften bruger spejderne i Farsø altid til parade, så jeg ville lige forbi og hilse på.

Det var desværre for sent. Men jeg mødte Hedvig, som er gift med min gamle skole- og spejder-kammerat Per. Så jeg  blev inviteret til kaffe på Brixvej.

Så det blev temmelig sent, inden jeg landede på Nørremarksvej klokken 23.15. Lige betids nok til at sætte stearinlys i vinduerne. Det var jo den 4. maj, så den tradition skal naturligvis holdes i live. Sammen med de friskbagte rundstykker fra bageren i Nørregade, som er en anden kær, gammel tradition fra barndommens land.

Normalt er rundstykker morgenmad, men  lørdag blev det altså aftensmad i  midnatstimen. Carpe diem, som man siger.