Min værste flyvetur

Flyskræk

Jeg elsker at flyve - og har heldigvis haft rig lejlighed til det gennem livet.

Noget af det allerbedste, jeg ved, er starten på nogle af de grønlandske og norske kortbaner, hvor flyet - som oftest Dash 7 eller Dash 8, kører den op på fulde omdrejninger, sætter i gang og 100 meter senere er i luften. Huhej, hvor det går. Det er simpelthen det sjoveste, jeg ved.

Landingerne kan også være ret sjove. Dash-flyene har et meget stort haleror, så de kan operere på de korte baner, Det gør dem livlige i blæsevejr - og jeg har ofte holdt en nervøs sidemand i hånden, når vi er landet ved at flyve langs banen og så pludselig hoppe ned på jorden. Det skal man lige have prøvet er par gange, før man er helt tryg ved det.

Jeg har kun en enkelt gang været alvorligt bange. Engang i januar 2001, hvor jeg skulle fra Bodø til Svolvær på Lofoten. Det var snestorm - og ædrueligt betragtet slet ikke vejr til at flyve. Flyet - en Dash 8 fra Wideroe - hoppede og dansede i luften på den halve time lange flyvetur - og stewardessen opgav at servere kaffe.

Men det værste var, at der dannede sig is på propellerne. Nok var flyet deiced inden afgang, men alligel satte isen sig på propellerne. Når så isklumpen var blevet stor nok, blev den slynget af og ramte skroget med et voldsomt brag - og sådan blev det ved hele vejen, samtidig med at vi hoppede og dansede i luften. Bankelyden fra skroget var skræmmende.

Det var slet ikke spor sjovt - og et kort øjeblik var jeg faktisk helt sikker på, at det ville jeg ikke overleve, så jeg beredte mig på at møde min skaber. Så slemt gik det nu ikke. Piloter i Nordnorge og Grønland kan deres kram - og det gik godt, som altid.

Jeg kom til at tænke på det, der var mit livs værste flyvetur, da den grønlandske kunstner Miki Jacobsen forleden var udsat for næsten det samme på en tur fra Ilulissat. Efter turen tog han et foto af Air Greenlands ramponerede Dash 8, hvor man tydeligt kan se, hvordan isen fra propellerne har lavet huller i skrogets maling.

Det ser voldsomt ud - og det er som sagt ikke rart at opleve. Men flyene er holdbare - og piloterne i både Grønland og Nordnorge er bare så dygtige. Så selv om det virker skræmmende og ikke er særlig sjovt, vil jeg altid være tryg ved at flyve med de små, men meget livlige fly. For det er også sjovt at flyve med Dash...

Tak til Miki Jacobsen for lån af fotos.

Kom an, frost

Ny dør

Så fik jeg endelig sat den nye dør i værkstedet. Det luner, bogstaveligt talt.

Fredag eftermiddag fik jeg besøg af Jens og Lars, som har prøvet den slags før - og så gik det som en leg. I løbet af en god times tid blev døren monteret. Stor tak for hjælpen.

I løbet af weekenden fik jeg så isoleret mellem karm og væg - og jeg fik også repareret noget isolering, som der havde været mus i. Det virker - effekten er markant. Jeg lavede et lille forsøg. Radiator-termostaten på laveste blus. Resultatet blev en forskel til udetemperaturen på cirka 8 grader. Tidligere har forskellen været 2 til 3 grader.

Så nu kan vinteren bare komme an. For begonier, pelargonier, kallaer, gladiolus og fuchsia er nu på plads på værkstedet og kan gå gennem vinteren uden frost - og uden at jeg skal fyre alt for meget for fuglene.

Der mangler lige et par lister. Det ordner jeg i den kommende weekend.

Og når foråret en gang kommer, så skal det sidste stykke væg males. Det har det trængt til i flere år.

Gæster fra nord

Silkehaler

Her til formiddag blev jeg bogstaveligt talt taget med bukserne nede...

Mens jeg snakkede i telefon på kontoret, fik jeg pludseligt øje på en flok silkehaler i bøgen bagerst på parcellen, så jeg sluttede hurtigt telefonsnakken og fandt et kamera.

Men det blev kun til et hurtigt doku-foto, for jeg var slet ikke klar til at gå udendørs i det råkolde november morgen-vejr. Så det blev kun til et flygtigt øjeblik af overordentlig skønhed, som Egon Olsen ville sige det, når han åbner et Franz Jäger-pengeskab.

Før jeg overhovedet havde fået bukser på, var fuglene fløjet. Men nu ved jeg, at årets træk er kommet.

Så når der kommer lidt mere lys op ad dagen, skal jeg da ud med kameraet. For silkehalen er en flot fugl, som det er værd at køre efter. De kommer gerne her i slutningen af november eller begyndelsen af december, når det bliver for koldt og ugæstfrit i de hjemlige tragter i Nordnorge.

De er altid velkommen her på parcellen.

De sidste krampetrækninger

Vinterklar

Weekenden er gået med at gøre haven vinterklar. For det lakker umiskendeligt mod vinter.

Alle pelargonierne - og det er mange - er pakket ned til vinterkvarteret på værkstedet. De fleste begonier ligeså, men jeg lod nu et par krukker blive stående med fuchsia og begonier. De blomstrer så fint, at jeg ikke kunne nænne at klippe dem ned - og pyt, når først frosten kommer, er den sag hurtigt klaret.

De fleste af krukkerne er tømt og stillet ind. Men nogle enkelte har jeg sparet og fyldt dem med med løg - påskeliljer og tulipaner. Der bliver også nogle stykker med hyacinter og juleroser, men jeg mangler lige at få blomsterne købt, når jeg finder et skarpt tilbud.

TV-meteorologerne jubler ved udsigten til vinterligt nedbør, som er deres eufemistiske betegnelse for sne. Måske onsdag. Lad os nu lige se, hvor galt det går. Jeg har for over en uge siden meget profetisk bestilt hjulskifte onsdag morgen. For man behøver jo ikke være meteorolog med en lang fin uddannelse for at vide, at det snart er vinter. Det er såmænd nok bare at kigge i kalenderen.

Et andet sikkert vintertegn er rødkælken på gårdspladsen. Den er flyttet ind under buksbommen. Den løber så rundt og holder øje med, om der dukker noget spiseligt op, når jeg arbejder i haven. Det er et sikkert vintertegn.

Tid til nordlys

Himmelsk lys

Så kom sæsonens første nordlys på kortet. Et kraftigt solpletudbrud har de seneste dage gjort det muligt at se nordlys i Danmark, men det var nu først mandag aften, at det var skyfrit - og så var det med at komme af sted med kameraet.

Bevares - det danske nordlys tåler ikke rigtig sammenligning med det, vi oplever i Grønland og i Nordnorge. Men det er og bliver dog nordlys - og så kan jeg ikke holde mig væk.

Skal vi se lidt positivt på det danske nordlys, så tæller det bestemt også på plussiden, at man kan stå udendørs og fotografere gennem længere tid - uden at fryse en vis legemsdel af. Der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Jeg gad ikke køre til havet, men Ulvedybet er nu også et fint sted til nordlys. Næsten spejlblankt vand, så nordlyset lige får en ekstra dimension. Det er også værd at tage med i regnestykket...

Sjaggernes fest

Tjørne-orgie

Sjag-sjag sagde det, da omkring hundrede sjaggere lørdag eftermiddag satte sig til bords i tjørnetræet uden for kontoret.

Så sagde det sjag-sjag en gang til - og så måtte den ellers rigt bærbugnende tjørn melde udsolgt af de forførende røde bær. Sjaggerne havde en fest og fuglefotografen ligeså.

Netop nu er der sjaggere over alt i naturen. På rov i træer og buske, langs vejene og i haverne. De kommer fra Norge og Sverige - og er nu på vinterferie under varmere himmelstrøg. Omkring 100.000 sjaggere opholder sig i Danmark om vinteren.

Enkelte bliver her også om sommeren og yngler. Men det er ganske få. I 2018 var der 820 par. Og det var først i 1960, at de første ynglefund blev gjort i Danmark.

Men sjaggeren er på en måde "min" fugl. Allerede mens jeg gk i gymnasiet i midten af 70'erne havde vi et ynglepar i haven på Postbakken i Farsø. Det var den fugleinteresserede student in spe ret stolt af. Vi havde i øvrigt også masser af sjaggere i haven, da vi boede i Straumsbukta ved Tromsø for 15 år siden.

Så det er bestemt ikke en sjælden fugl. Men det er min. Og sjovt var det i en times tid at have de mange sjaggere til tjørne-orgie.