søndag den 30. juni 2019

Ligusterfascisme

Et træls gammelt ord

Ligusterfascisme og ligusterfascist var meget brugte ord i begyndelsen af halvfjerserne, hvor det blev brugt stærkt nedsættende om den voksende middelklasse, der flyttede fra byernes støj og møg ud til de dengang nyanlagte parcelhuskvarterer.

Jeg har aldrig brudt mig om ordet. Tiden har vist, at villakvartererne er et godt og sundt sted for børns opvækst, og så udtrykke ordet en noget hovski-snovski foragt for andre menneskers måde at leve på.
Det var den talende kulturradikale klasses måde at udtrykke sin foragt for den småborgerlige hang til ro og orden, hvilket jo er nemt nok, når man har sit på det tørre i et agtværdigt gammelt villakvarter på Frederiksberg eller i Gentofte.

I øvrigt er ligusteren en smuk buskplante, der får nogle flotte og stærkt duftende blomster, hvis ellers planten ikke bliver holdt i ave i en parcelhæk.

Jeg har en stor ligusterhæk om bålhytten. Den blev som så meget andet ikke klippet sidste år - og i år står den vildt voksende og kalder på saksen. Men det får vente, til den er færdig med at blomstre.For jeg nyder synet af de hvide blomster, der også fint dækker, at jeg fortsat har et lille hængeparti med de hvide kanter på den ellers nymalede bålhytte. Men malerstigen er da sat frem...

torsdag den 27. juni 2019

Kronhjort på Bjerget?

Brug øjnene

Billederne er klikbare.
Red. anm. 27. juni kl. 12.28: Der er blandt egnens jægere nogen debat om, hvorvidt kræet er et rådyr eller en kronhjort. Jeg har derfor forsynet rubrikken med et spørgsmålstegn. Det ændrer dog ikke ved bloggens vigtigste pointe: Man skal køre langsomt og forsigtigt på egnens smalle veje - både af hensyn til dyrene og en selv!

Red. anm. 30. juni kl. 05.55: Juryen har talt. Der er nu enighed om, at dyret er et rådyr - et stort lam eller en smalrå. Bestemmelsen bygger på, at halen ikke er andet end en lille dusk, hvor krondyr har en meget længere hale. Det hvide agterspejl, som er et meget sikkert kendetegn på rådyr, udvikles først fuldstændigt hos voksne dyr - og kan i øvrigt fremstå utydeligt i sommerdragten.

Det kan betale sig at køre langsomt og nyde naturen med ophøjet værdighed - især hvis man gider bruge øjnene.

Forleden morgen kom jeg forbi Bjerget, hvor jeg fik øje på et dyr i kanten af kornmarken. Det var kun lige hovedet, der stak op - og der er næppe mange, der vil få øje på det. Men nu lister jeg altid forbi stedet, fordi der næsten altid er dyr - og jeg er hunderæd for at køre noget ned.

Så jeg så dyret og stoppede. Vi kiggede længe hinanden an, men til sidst gad dyret, som jeg antog for at være et rådyr, ikke være med længere. Og da det rejste sig og viste agterspejlet, viste det sig sør'me at være en kronhjort - en hind eller en stor kalv mener naboen, som er ekspert i den slags ting.

Jeg synes, at det er spændende, at vi har Danmarks største dyr listende rundt lige i nabolaget. Men det er også en påmindelse om, at vi skal køre langsomt på de små veje, for et krondyr kan nemt smadre en bil til ukendelighed, hvis uheldet er ude.

Dagens bonusbillede er en toppet lappedykker, hvor man tydeligt ser, at bentøjet er monteret helt agter - akkurat som propellen på en speedbåd.

tirsdag den 25. juni 2019

Pelikanen der blev væk

Men det ku' ha' væ't værre...

Så går den vilde fuglejagt igen. Søndag aften og mandag morgen blev der observeret en hvid pelikan ved Årup Vejle. Det er første gang, vi har dette spændende fjerkræ i landsdelen, så mandag sidst på eftermiddagen gik turen til fugleskjulet ved Årup Vejle.

Det stod dog hurtigt klart, at turen var forgæves. Blandt de tilstedeværende birdere gik der et ubekræftet rygte om, at Pelle var blevet set ved 16-tiden, men seneste sikre observation var klokken 6.50 om morgenen. 20 minutters ophold på lokaliteten bød da også kun på skestorke, svaner, grågæs og en enkelt havørn.

Stedet er heller ikke optimalt til foto. Der er et godt overblik for fugletællere og lignende, men der er altså lidt for langt til vandet på stedet. Vi besluttede derfor at køre til Han Vejle for at fotografere skægmejser i stedet.

Det kom der heller ikke meget skæg ud af. På trods af at det er landsdelens sikreste skægmejsested, så vi kun et par stykker langt væk, så vi begyndte at gå tilbage til bilen. Vi gik på broerne ude i sumpen - og pludselig vrimlede det med blåhalse.

Blåhalsene var lidt urolige og sad næppe stille mere end 10 sekunder ad gangen - sikkert fordi vi var lidt for mange fotografer på stedet, så det var ikke helt nemt, men det lykkedes da at få et par fotos på kortet.

Blåhalsen er en af vore smukkeste fugle, som bare er så fotogen, så lidt fik jeg da med hjem. Især billedet af blåhalseungen står flot, selv om dens fjerdragt ikke er så farvestrålende som den voksne fugl.

Dagens bonusbillede nederst er mit hidtil bedste billede af en rørspurv. Dem var der også en del af sammen med hvide vipstjerter.

Det blev også til dokuskud af blandt andet sortterne, gøg, musvåge, rørhøg samt et større antal ikke nærmere identificerede sangere, som jeg så kan muntre mig med at analysere de kommende dage.



mandag den 24. juni 2019

Mod mørkere tider

Sankte Hans, Sankte Hans...

Så er solen vendt igen - og det går mod mørkere tider. Allerede i dag er dagen aftaget med et minut, så det er den rene elendighed...

Sankthans blev som sædvanlig fejret her på øen med bål, sang og tale, men der var gået kludder i rækkefølgen, så vi begyndte med Midsommer-visen, så tale og endelig bål til sidst. Jeg må indrømme, at jeg opfatter Midsommer-visen som en bålsang, så det var lidt pauvert at synge den uden det buldrende, bragende bål - også selv om vi havde hyret de tre tenorer til at synge for.

Aftenenens tale blev holdt af pensioneret overlærer Ottesen fra Halvrimmen - og han var bestemt over niveauet for pensionerede overlærere. Talen var både sjov, interessant og vedkommende, så det var et spændende og godt valg.

Sådan er det ikke altid med overlærere. Den første af slagsen, jeg mødte, er nu gået til de evige spanskrørmarker. På hans gravsten står der: "Et stort hjerte er holdt op med at slå - en stor hånd ligeså".

Efter bålet på Øland plejer vi at køre til Blokhus efter en isvaffel, men det opgav vi nu. På grund af det gode vejr gad jeg ikke binde an med timelange bilkøer, så til gengæld smuttede vi en tur til Svinkløv, hvor vi så røgen fra de riges bord...

lørdag den 22. juni 2019

Pigen og isbjørnen

Grønlandske nationalsymboler

Fredag var det som bekendt den grønlandske nationaldag.Jeg brugte dagen på at dække begivenheden for den grønlandske avis Sermitsiaq - og det kan man læse meget mere om her, her og her.

Der blev taget en masse fotos, og jeg fik ikke brug for dem alle. Desuden var deadline lidt stram, så her til morgen har jeg lige lavet et andet gennemsyn og fundet nogle fotos frem, som måske ikke giver et fyldestgørende billede af begivenhederne, men som nok tåler en offentliggørelse.

Især er jeg glad for billedet af den lille grønlandske pige med den flotte perlekrave foran en af Aalborg Zoo's isbjørne. Det har både symbolske værdier og taler samtidig til fantasien.




fredag den 21. juni 2019

Ups...

Røde ører på flyvestationen

Før
Ørerne havde samme farve som den  røde kulør på Erfalasorput, da Sermitsiaq.AG fredag eftermiddag kontaktede presseofficer Morten Valentin Jensen hos Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg for at høre, om der var en speciel militær grund til, at flyvestationen flagede med Dannebrog – og ikke Erfalasorput, som det ellers er skik i det offentlige Danmark.

Presseofficeren lagde sig fladt ned på stedet og indrømmede, at det var en forglemmelse.

- Men jeg giver en god flaske, hvis det ikke er orden inden for en time, føjede den rødmende militærmand til.

Og når det det danske forsvar rykker, så sker der noget. Da Sermitsiaq.AG’s medarbejder lidt senere kom forbi flyvestationen, der i øvrigt er base for Sirius-patruljens logistikafdeling, vajede Erfalasorput fra flagstangen ved hovedvagten i Vadum.

Siden 2016 har det været skik, at det offentlige Danmark flager med Erfalasorput på den grønlandske nationaldag.

Jeg skrev historien til Sermitsiaq.AG tidligere på dagen, men den er da så fornøjelig, at jeg også gerne vil dele den med bloggens læsere.

Efter.

Jordens mad

Egen avl fra nyttehaven

Så er vi kommet til den tid, hvor vi begynder at høste værdien af egen avl fra nyttehaven, som det hed på gamle selvangivelser.

Jordbærrene er på toppen i øjeblikket, og det bliver til en skål eller to om dagen. Mange fortæres på stedet og foran fjernsynet, men vi nu også begyndt at lægge i fryseren. Vi har tidligere haft betydeligt flere jordbær, men også i jordbærbeddet er der tydelige spor af, at haven ikke blev passet ordentligt sidste år, hvor jeg var i Grønland.

Selv om jeg ikke er så pjattet efter salat, så har vi også store mængder pluksalat, som blev sat allerede i marts. Så jeg må bide i det sure æble eller salaten, så det bliver også til lidt grøntfoder. Og med godt med mormordressing går det endda.

Torsdag blev det til salat med tun, men det kan jo varieres uendeligt med blandt andet bacon og skinke - selvfølgelig også med et drys Vesterhavsost. Der skal også helst lidt frugt i min salat - blommer, ferskner, rosiner, jordbær eller lignende, så de grønne sager lettere glider ned.

Mormordressing smager fantastisk og er så nem at lave. Lidt fløde, lidt citronsaft, salt, peber og sukker - og så er den i hus. Prøv selv!

torsdag den 20. juni 2019

Tordensky

Træls dag

Onsdag var en rigtig træls dag rent meteorologisk.

Allerede fra morgenstunden var der tordenlummert i ekstrem grad - og vi ventede bare på forløsningen.

Først lovede de torden ved middagstid her på egnen. Det blev så skudt til sidst på eftermiddagen.Ved aftenstide lovede meteorologerne først torden ved midnatstide, hvilket heller ikke blev til noget...

Men det var vejr til en is, så efter spisetid gik turen til Blokhus, og her var der anderledes gang i sagerne. Det lynede og bragede over havet, så det var en lyst- og det kunne vi så nyde synet og lyden af sammen med en vaffel med to kugler lakridsis og lakridskrymmel, hvilket er min absolutte favoritis.

Dagen bonusbilleder er fra Halvrimmenvej, hvor vi mødte to traner på engen lige før Rødhusvej og så endnu et par billeder af skestorkene ved Ulvedybet.

onsdag den 19. juni 2019

Stille

Sommerfred

Sommeren er over os. Det er sikkert forklaringen på, at fuglene er gået lidt til ro, så det kan næsten ikke betale sig at køre rundt med kameraet i dagtimerne.

Med tirsdag eftermiddag skulle jeg da lige luftes, så jeg tog en lille tur alligevel. Nede ved Ulvedybet sad svanemor med ungerne lige i vejkanten. Egentlig lidt for tæt på til 400 mm, som sad på kameraet. Men jeg skiftede ikke objektiv, for jeg kan faktisk godt lide den naturlige, men lidt frække beskæring på billedet, der i øvrigt sidder lige i skabet rent belysningsmæssigt.

Senere fik jeg brug for de 400 mm og kunne såmænd også godt have brugt lidt mere, da jeg mødte en musvåge på en hegnspæl. Heldigvis fløj den mig i møde...

tirsdag den 18. juni 2019

Månen tur-retur

Giant leap

Mandag aften gik fuldmånen op, samtidig med, at solen gik ned. Det gav rødt månelys, som kunne lede tankerne hen på en såkaldt blodmåne.

Men sådan var det ikke. Det var bare en ganske almindelig fuldmåne, som jeg mødte på Vejlen ved 22.30-tiden. Jeg synes, at den var pæn - og så er det jo en god anledning til at minde om, at det om godt en måned - den 20. juli - er 50 år siden, at Apollo 11 landede på månen.

Det står fortsat for mig som mit livs største oplevelse - altså at følge det på sort hvid TV. Det var spændende...

mandag den 17. juni 2019

Livet går videre

En herlig lørdag

Billederne er klikbare...

Lørdag var det Gjøl-Øland-dæmnjngens 100 årsdag. Det blev fejret med stor festivitas, flag, festtaler og hestevognskørsel. Men livet skal jo gå videre, synes denne svanemor at tænke, mens hun holder øje med ungerne - svællinger som morsomme sjæle kalder det...

Jeg gik glip af festlighederne ved Bjerget, for jeg havde lovet at passe på fugletårnet og måske fortælle lidt om fuglelivet langs dæmningen, hvis nogle af dagens gæster var interesseret.

Der var lidt stille fra morgenstunden, men heldigvis kom Ulf forbi. Han ejer hestene, der afgræsser området rundt Ulvedybet - og han fik den ganske glimrende ide at lokke hestene til, så folk fik noget at se på. Med en stor sæk bagerbrød bag i bilen, mente han nok, at det kunne lade sig gøre.

Ideen var fin - og så længe ud til at lykkes. Som en sand hestehvisker kørte Ulf langs diget med flokken på 75 heste bag sig...

Men da flokken nærmede sig dæmningen, fik de øje på hestevognen. Hestene blev noget skeptiske og skulle i hvert fald ikke nyde noget med grimer og bidsler, så de vendte om og stak i fuldt firspring tilbage mod pumpehuset, hvor alt åndede fred og normale tilstande.

Nedtur, ja, men ikke større end den kunne skylles ned med en håndbajer...

I forbindelse med dæmningens fødselsdag er der blevet stillet nogle informationstavler op. Jeg har leveret en god del af billederne - og det er jeg da lidt stolt over. Det er rart, når man kan dele sin glæde over det spændende fugleliv i og omkring Ulvedybet.

Det blev i øvrigt en ganske fredelig dag ved Fugletårnet. De mange mennesker, årstiden og en strid vind holdt i hvert fald fuglene på afstand, bortset fra den flok landsvaler, som har reder under tårnet. Svaler er gode flyvere og bidrog dygtigt til dagens underholdning.

I mangel af fugle kiggede jeg mig lidt omkring - og i græsset ved tårnet opdagede jeg en håndfuld pomerans-høgeurt. Planten er ikke specielt sjælden, men det er nu første gang, at jeg ser den flotte blomst ved fugletårnet. Så lidt var der da at fortælle om.

En god dag blev det under alle omstændigheder, så en stor tak til arrangørerne af begivenheden.

lørdag den 15. juni 2019

Velkommen på forsiden

Omkring fyret

Fredag udkom Jytte Lund Larsens digtsamling "Omkring Fyret", der handler om livet på havnen i Hanstholm - blandt andet.

Jeg har en lille aktie i digtsamlingen, fordi jeg har lavet forsidefotoet.

Jeg kender Jytte fra Journalistforbundet - og hun spurgte mig, om jeg ville hjælpe. Den slags gør jeg da gerne, så nu er jeg kommet på forsiden, som Ekstrabladet altid truer med...

Men i modsætning til Ekstrabladets ofre er jeg nu ganske godt tilfreds med forsideværdigheden.

Jeg tog billedet for et par måneder siden på vej til familiekomsammen i Hurup. Jeg var ikke helt tilfreds med de første fotos, så på vej hjem om aftenen kørte jeg forbi Hanstholm igen ved solnedgang - og det resulterede så i forsidebilledet.

Bogen blev fredag præsenteret ved en lille reception. Meget passende i Samlecentralens kantine på den yderste mole, nærmest...

Jeg kender i øvrigt netop denne mole ganske godt. For fem år siden var det her, hvor fuglefolk fra hele landet og mere til flokkedes for at få billeder af en ismåge, der var kommet lidt på afveje i den Nordatlant, som fyret ellers oplyser...

Ismågen er en sjældenhed, så den kan nok tåle en gentagelse...

fredag den 14. juni 2019

Havnerundfart

Bag kulisserne

Onsdagen blev tilbragt på Aarhus Havn, hvor jeg i arbejdssammenhæng deltog i et større arrangement.

Det var spændende at komme bag kulisserne på Danmarks største containerhavn. Som altid fascineres jeg af folk, der kan deres kram - og som kan fortælle nogle spændende historier.
Det skal også med, at jeg jo til dagligt bor ud til Limfjorden på strækningen mellem Limfjordsbroen og Aggersundbroen, så der er grænser for, hvor store skibe, jeg ser til hverdag. Derfor var mødet med et af Mærsks kæmpeskibe, Murcia Maersk, ganske overvældende.

Skibet er 399 meter langt og 59 meter bredt. Det svarer stort set til naboens gigantiske kartoffelmark ned mod dæmningen. Til sammenligning skal det også med, at mit norske bådførerbevis giver mig ret til at sejle skibe på op til 15 meters længde med højst 10 hk motorkraft og højst 25 brt, så jeg må indtil videre nøjes med at beundre skibet udefra.

Skibet laster cirka 19.600 20-fods containere i et hug. Det svarer i store træk til det samlede antal containere i Royal Arctic Lines Grønlandsoperation.

Dagen bød også på et spændende besøg i et frysehus hos virksomheden Lundsøe, der er specialiseret i opbevaring og distribution af arktiske seafood-produkter for blandt andre Royal Greenland og lignende virksomheder i Alaska og Canada. Det er faktisk lidt af et dansk speciale - og fisk fra ikke-EU som Grønland, Canada og Alaska gør sjovt nok Danmark til EU's største fiskeeksportør.

En spændende dag, hvor der selvfølgelig også blev taget en masse fotos.


mandag den 10. juni 2019

Deep throat

Hundestejlens sidste sekund

Billederne er klikbare...
Denne morgen brugte jeg endnu en god time af mit liv i selskab med en fiskehejre. Det er sådan en mani, jeg har, selv om jeg efterhånden har taget hundredvis af hejrebilleder, og det forresten er ret kedeligt at sidde og kigge på en hejre, der stirrer ned i vandet.

Men når hejren så har bid, er der også en chance for fotografen - og det er det billede, som jeg har kæmpet med i nogle år efterhånden. Der er stadig rum for forbedring, men dagens billede er jeg nu ganske godt tilfreds med. Taget i det splitsekund, hvor hejren lige vender hundestejlen i næbbet, inden turen går ned i den lange hals og de evige hundestejlemarker.

Jeg har forstørret billedet helt ud over alle grænser, så man kan se, at det ikke er helt skarpt - og det er det, jeg mener med, at der er rum for forbedring. Måske er der nogle, der synes, det er spild af tid, men jeg synes, at det er spændende.

Dagens bonusbilleder er solopgangen ved Clausholm med et par skæve vejskilte og et dokuskud taget gennem forruden af bilen, som viser, at vi også har krondyr på Øland. Billedet er taget på Skallerne, og kronhinden forsvandt mod Øland Østerskov.