Tæt på ismågen

Opvisningsflyvning i Hanstholm

Ornitologer fra hele Nordeuropa valfarter i disse dage til Hanstholm havn på den yderste kant af Thy - og med udsigt mod det store hav.

Ismågen er en sjældenhed på vore breddegrader.

Årsagen er en lille, lettere dalmatiner-plettet og charmerende ismåge, der nu har holdt hof i havnen siden juledagene.

Ismågen er en sjældenhed på vore breddegrader. Det er først ottende gang nogensinde, at den er observeret i Danmark siden 1835. Normalt holder ismågen til i de isfyldte farvande mellem Grønland og Svalbard, hvor den blandt andet lever af resterne fra isbjørnenes måltider, når den arktiske kæmpe sætter sæl til livs.

Ismågen i Hanstholm er en ung fugl - udklækket i 2013 enten på Svalbard eller Østgrønland. Den er ganske tillidsfuld og kommer gerne tæt på horderne af fotograferende ornitologer. Desværre er det en fremmed i det barske havnemiljø - og den får kun sjældent fred til at sidde mellem stamgæsterne ved havnebordet, så skal den fotograferes er det i luften.

Den sjældne gæst tiltrækker
ornitologer fra hele Nordeuropa.

Sådan er det jo - på de kanter skal man ikke bare begynde at mænge sig. Og slet ikke når man er en lille ismåge mellem de store, indfødte sølvmåger og svartbager.

Egentlig kan jeg godt mene, at det er lidt manisk, at folk helt fra Østrig kører til Hanstholm for at fotografere en måge, men ikke desto mindre satte jeg mig også i bilen lørdag formiddag for at få et billede af den flotte fugl.

Da vi ankom til havnen, sad den på den yderste mole - alt for langt væk til billeder, men nem at kende. For den er hvid, er den - meget hvid.

Men det var bare at vente. Normalt er Hanstholm havn lukket land for uvedkommende, men de lokale ornitologer har fået udvirket, at der i disse dage er fri adgang til ismågens yndlingsmole.

Og det skulle ikke vare længe, før den polare gæst lettede og fløj nogle ture frem og tilbage til ære for de mange fotografer. Et par gange var den nede i vandet og nuppe en godbid. Den forsøgte også at sætte sig på en pullert, men blev straks jaget væk af de uvorne hjemmefødinge. Og efter godt et kvarters opvisning forlagde den residensen til nordlige ende af havnen.

Der var billeder i kameraet - og vi kunne vende næsen mod Thisted til den ventende frokost hos kusinen.

Vi er stadig i den mørke vintertid, selv om dagen nu er tiltaget med et kvarter - og solen faktisk skinnede i Hanstholm ved frokosttid lørdag. Derfor måtte jeg også give køb på min normale praksis med at fotografere fugle ved 100 iso - og billederne er derfor lidt kornede. Men når man tænker på, hvor sjælden ismågen er på vore breddegrader, er det nu til at leve med.