Danmarks Titanic

Også synkefri skibe synker

M/S Hans Hedtoft blev betegnet som synkefri - men sank
på jomfrurejsen. Foto: Arktisk Kommando uoff.

I går var det 55 år siden, KGH-skibet Hans Hedtoft forsvandt i en storm ved Sydgrønland. Ulykken er blevet betegnet som Danmarks Titanic - og har været omgærdet af mange spørgsmålstegn og konspirationsteorier.

Her er historien kort fortalt:

M/S Hans Hedtoft var på sin jomfrurejse til Grønland, da det ramte et isbjerg og og sank. Det var opkaldt efter den tidligere statsminister Hans Hedtoft.

M/S Hans Hedtoft var i 1959 den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) største og nyeste skib på 2.800 bruttoregisterton. Det blev bygget på Frederikshavns Værft i Frederikshavn plads nummer 226, påbegyndt den 13. august 1958 og færdiggjort den 17. december. Skibet var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand med blandt andet forstærket stævn og dobbelt bund, men ikke dobbelt skrog. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand.

Katastrofen blev et nationalt traume.
 Foto: Arktisk Kommando uoff.

M/S Hans Hedtoft indledte sin jomfrurejse med afsejling fra København den 7. januar 1959, og det gennemførte rejsen til Julianehåb i Grønland på rekordtid. I Grønland anløb skibet flere havne, inden returrejsen fra Julianehåb mod København blev påbegyndt den 19. januar.

Den 30. januar 1959 kl. 13:56 blev der modtaget et nødsignal på vejrstationen i Prins Christians Sund fra skibet om, at det var kollideret med et isbjerg 20 sømil syd for Kap Farvel. Den tyske trawler Johannes Krüss befandt sig ca. 25 sømil øst for M/S Hans Hedtoft og sejlede på trods af meget dårligt vejr mod positionen.

Kl. 17:41 meddelte M/S Hans Hedtoft "Vi synker langsomt...". Det var det sidste, man hørte til M/S Hans Hedtoft.

I de følgende dage ledte skibe og fly efter vraggods og eventuelle overlevende. Man fandt dog intet. Samtlige 95 ombordværende (40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer) var omkommet.

Ni måneder senere drev en redningskrans i land i Island. Det er det eneste vraggods, der er fundet. Redningskransen kan i dag ses i Frelserens Kirke i Julianehåb.

Ulykken udløste en politisk krise - og grønlandsminister Johannes Kjærsbøl undgik kun med nød og næppe en rigsretssag. Dengang var det politiske miljø jo knap så aggressivt som i dag - og man kan jo fundere over, hvad udfaldet ville være blevet, hvis ulykken var sket i dag. Det ville sikkert være noget mere blodigt med DR og TV2-News som bødlerne - og Facebook som skafottet.

Ulykken fik følger. Den førte til, at flyvepladsen på Narsarsuaq, der ellers var blevet lukket efter Korea-krigen, blev genåbnet som dansk flyveplads og blev hovedkvarter for en Iscentralen, der fungerer den dag i dag. Ulykken førte også til, at søværnet fik de første helikopterbærende skibe af Hvidbjørnen-klassen. De er senere blevet afløst af Thetis-klassen - og er også for nylig blevet suppleret med Knud Rasmussen-klassen.

Historien med en detaljeret fortælling om redningsarbejdet kan findes på forsvarets hjemmeside.