Køller eller ej...

Griseri i sildelauget

Så er der vildgris til muntre sildebrødre.

Skønt der stadig er en måned til fastelavn, havde sildelauget fundet køllerne frem til årets første møde på januars sidste dag.

To af laugets profiler i debatterer for og imod
 langtidstegning af vildsvinekøller.

I ordbogen kan man læse, at en kølle er "tungt, primitivt slagvåben bestående af en stok af træ med et fortykket el. klumpagtigt hoved der evt. er forstærket med jernbeslag el. andet for at øge slagkraften" - men læser man videre fremgår det også, at udtrykket bruges om et kølleformet led på et dyr, og så kommer vi lidt nærmere de faktiske forhold denne aften i køkkenet på Øland Medborgerhus.

For Ole havde været i Norge for at jage vildsvin - og han havde hjembragt nogle solide vildsvinekøller, som det var planen at fortære denne aften.

For eksperimentets skyld blev køllerne tilberedt forskelligt. Den ene blev langtidsstegt over otte timer, mens den anden fik en lidt mere traditionel tur i ovnen. Resultatet af denne lille kølle-grand prix var overvældende klar. Den traditionelle kølle var go' - men den langtidsstegte havde x-faktor. Den var simpelthen så overvældende, velsmagende mør, at den kunne spises med øjenbrynene.

Fremmødet var stort - og stemningen høj,
 da sildelauget tog hul på det nye år.

Sådan en gang vildsvin giver også en gang god brun vildtsovs, sådan som mænd vil have det - og til at søbe sovsen op med serverede vi kartofler og ovnbagte rodfrugter.

Forretten var tænkt som fiskefiletter med et fyld af hakket laks - og det blev da også resultatet, omend at Jørn og undertegnede, der stod for denne del af arrangementet, mere er til improvisation på stedet end udførlige opskrifter.

Bemærk, hvordan forrettens dressing er
påført med kransekageteknik

Fiskefileterne blev dampet i hvidvin og pyntet med en improviseret dressing - sirligt påført med smedens velkendte bagerhåndelag for kransekageglasur. Til fisken fik vi friskbagte flutes med blå birkes og en dilddressing.

Det var lang tid siden, de muntre svende i sildelauget havde været sammen, så snakken gik livligt, og efter maden blev verdenssituationen ordnet mere end en gang - uden brug af andre køller end vildsvinets. Og de lå jo trygt og sikkert i vores mætte maver...