Selvsyn

Men fotoet mangler...

Jeg fik ikke noget foto af havørnen, så
her er et foto af en musvåge.

Torsdag formiddag huggede jeg brænde på huggepladsen ovre bag værkstedet.

Men nu var det også fint vejr, så det skulle ikke være arbejde alt sammen. På et tidspunkt sad jeg på bænken og fik en kop kaffe og en smøg. Mens jeg sad der, kom der pludselig - nede fra Ulvedybet og med kurs mod Brovst - en havørn flyvende langsomt og majestætisk.

Nu har jeg jo set de havørne, jeg skal se i mit liv - i Grønland, Norge og Alaska - men ikke desto mindre reagerede jeg med et råb, så også Dina kunne få et glimt af den flotte fugl. Kameraet havde jeg desværre ikke ved hånden, for det var kløveøksens dag, men alligevel blev jeg da en smule højstemt.

For der er blevet observeret havørne i distriktet med jævne mellemrum det seneste års tid og så sent som onsdag - og nu så jeg pludselig ørnen med egne øjne.

Jeg kunne heller ikke lade være med at grine lidt i skægget. For sidste søndag var det som bekendt Ørnens Dag - og på den dag står alle fugletosser rundt omkring og spejder efter ørne. Da søndag bød på et himmelbetændt rendfog med regn, slud og blæst i stormstyrke, holdt jeg mig dog hjemme - for så vigtigt er det altså heller ikke at se en ørn.

Og hvorfor da gå ud i et møgvejr, når man stille og roligt kan sidde på bænken hjemme og se ørnen? Hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, må bjerget jo komme til Muhammed...

Som sagt fik jeg ikke nogen billeder af havørnen, så her må man nøjes med et billede af en musvåge. Men det er da også en flot fugl, bare ikke lige så stor...