Forår - for alvor

Havedagbog

Nu ser det ud til, at foråret for alvor er kommet til lille Dannevang. Det fejrede jeg med at købe et par bakker røde pelargonier - bare for lige at komme i gang med krukkerne.

Det er ikke, fordi jeg mangler pelargonier. Jeg har mindst 200, som har overvintret på værkstedet. De er nu kommet ud af vinterhiet og ser ud til at trives - omend de er lidt blege om næbbet. Nu skal de lige akklimatiseres et par uger - og så går det løs for alvor med krukkerne.

Det er også blevet tid til at fodre asparges-beddet med et par børfulde sand og kompost. Jeg flyttede sidste år mine asparges til et højbed og plantede yderligere ti planter. Flytningen har ikke været den helt store succes, mens de nye planter står flot med næsten tommelfinger-tykke skud. De får fred i år, men næste år skal der høstes - og så har jeg plantet yderligere ti nye planter, så om to år regner jeg med at være sæson-selvforsynende med asparges.

Kartoflerne er godt i vej. De blev sat under plastik den 1. april - og er allerede godt over jorden. Så weekenden er også blevet brugt til at hyppe kartofler - første gang. Jeg plejer at hyppe dem to gange, så om et par uger får de lige en tur mere. Hvis ellers alt går efter planen, er der nye hjemmeavlede kartofler til sankthans.

Det er også blevet til en tur rundt på parcellen med mælkebøttejernet. Mælkebøtterne er dybest set flotte med de gule blomster, men jeg vil ikke have dem i græsplænen - og hvis man ikke er over dem hvert år, tager de altså magten. Så op med dem - og så dropper jeg et krokusløg i hullet, for jeg vil hellere have krokus end mælkebøtter.

Selv om det nu er blevet lunere i luften, skal også være tid til hygge - og ikke mindst tulipanerne. De er jo flotte i farverne - og så er blomstens form en af de flotteste geometriske figurer, som jeg kan komme i tanke om. Måske fordi det minder om et vinglas...

P.s. Ingen fotos, desværre. Men jeg havde søndag eftermiddag besøg af en tornirisk. Det er altså en meget flot bette fowl...

Sildelaug-lagkage

Hvedebrødsdag

Der var lagt op til varme hvedebrødsdage, da Øland Sildelaug fredag aften holdt sit april-møde. For sidste fredag i måneden er fast mødedag i lauget - og det har regeringen jo endnu ikke lavet en lov imod. Så store bededag blev fejret med maner og så selvfølgelig varme hveder.

Aftenens menu var fastlagt af skriverkarlen, som bød på en forholdsvis enkel treretters. Enkel i serveringen, men der var mange ting, der skulle sættes i gang fra mødets begyndelse. Så næsten alle mand var på dæk fra start, mens de sidste to var på dæk for at dække bord.

Første servering var en sildelagkage, der i dagens anledning var omdøbt til sildelaug-lagkage. En delikat lille ting, som laves på en bund af nye kartofler. De skulle koges og nå at køle af inden tilberedningen, så det var med at rubbe neglene fra start af.

Sildene anrettes på de skivede kartofler, der hældes en lækker karry-dressing på - og så pyntes der med æg, karse, rød peber og hakket rødløg. Det  kan anrettes med større eller mindre elegance, finesse og akkuratesse, men smager under alle omstændigheder himmelsk.

Så stod den på blomkålsgratin med glaseret hamburgerryg - og lidt smørsovs til. Gratin er en lækker ting, som kan varieres i det uendelige - og er også en god resteret, hvis det skal være. Med omhu og kærlighed er det heller ikke svært at lave - og en sikker succes nu, hvor de første italienske blomkål er i butikkerne. Senere på året skal det selvfølgelig være blomkål fra den hjemlige nyttehave.

Blomkålsgratin er en herlig mormor-ret, som var søndagsmad i gamle dage. Laugsbrødrene var enige om, at det er en skam, at sådan er ikke længere.

Aftenens sidste servering lå lige til højrebenet. Varme hveder, selvfølgelig. Og hjemmebagte, selvfølgelig. Taget lige ud af ovnen lige inden serveringen med koldt tandsmør og syltetøj. For det var jo dessert, så der skulle også lige være lidt sødt til at slutte af med.

Der blev også tid til at teste giftblanderens porsesnaps. Den har tidligere været på programmet, men efter et års lagring var den nu modnet og rund i smagen.

Helt utraditionelt blev de varme hveder skyllet ned med kaffe og for nogles vedkommende en enkelt brændevin. Sild, gratin, hamburgerryg er også typiske brændevins-retter, så det blev der drukket en del af i aftenens løb, men kaffen gjorde sit, så mødet sluttede på slaget 10 med Ølandssangen.

Det var så den store hvededag.

Store tulipandag

Aprilvejr

Den forløbne uge har budt på klassisk aprilsvejr. Sådan lidt af hvert fra sne til høj sol.

Alligevel kan det godt betale sig at gå en tur i haven. Onsdag havde alle havens - alle - tulipaner besluttet sig for at springe ud. Så netop nu er tulipanerne - med politiets ord - massivt til stede.

Men der er nu også andet øjenfryd. Vibeæg, gule anemoner, vorterod, stedmoderblomster, påskeliljer og efterhånden også lidt småblade på træerne. Endnu er bøgen ikke sprunget ud, men det kommer nok i den kommende uge.

Jeg ville egentlig gerne have været i haven i dag. Men det bliver ved tanken. En isnende kold østenvind holder mig inde. Det er træls, men sådan er det altså - og sådan er april.

Køer i fri dressur

Traditioner

Køerne skal på græs hvert eneste forår. Det er der ikke noget nyt i, men begivenheden er alligevel et fast indslag i mit årshjul - og har været det i mange år.

For mig er det strictly business. Jeg abonnerer ikke på historien om, at køerne er glade, fordi de kommer ud. Så langt tænker en ko slet ikke. En glad ko er en mæt ko, så når de springer rundt og slår ud med bagbenene, er det nok mest af alt udtryk for forvirring.

Alligevel møder jeg op og fotograferer. For der er gode billeder i det - og så var det en tradition, vi grundlagde, allerede da vi flyttede til Danmark for 14 år siden. Dina var umådeligt interesseret i kvæg og kvægdrift - og kunne få timer til at gå med naboens køer, dengang han havde kvæg.

Så hun elskede at være med, når øko-køerne på Lunde ved Fosdalen blev sluppet fri. Så allerede inden jeg kastede mig over lokaljournalistikken, tog jeg med og fotograferede de lystige køer. Derfor gav det også et lille stik i hjertet, da jeg i dag tog afsted alene, mens Dina måtte nøjes med at se på fra sin lille himmel.

Selv om Dina elskede køer, havde hun også respekt for de store dyr. Hun betragtede mig som temmelig dumdristig, når jeg gik ind foran de forårskåde køer for at få de bedste billeder. Det rører mig nu ikke. Jeg plejer jo at overleve - og skulle uheldet endelig være ude, vil det indbringe et herostratisk eftermæle.- måske ligesom indiske Shivdayal Sharma, der sidste år blev dræbt af en flyvende ko, mens han stod og urinerede..

Dagens billeder kom i hus - og historien er på vej i avisen. For nyhederne skal jo ligesom posten ud i regnvejr eller slud. Eller som i dagens tilfælde i en temmelig strid vestenvind.

Tid til fuglefoto

Dagens fugle

Generelt bliver det til at for lidt fuglefoto til hverdag, men lørdagens lune vejr fik mig afsted til vandhullerne.

Egentlig var det skestorkene, der var målet, men det blev altså en gråstrubet lappedykker, der blev dagens bedste foto. Men skestorkene er kommet. Det gør de altid lige omkring min fødselsdag - og sådan er det også gået i år.

Ellers bød lørdagen på en redebyggende svane, en strandskade og så et ivrigt kurtiserende par store skalleslugere.

Forår og fødselsdag

Gammel og affældig

Foto: Henrik Jespersen

Der var - sagt i al ubeskedenhed - tale om perfekt timing, da jeg lørdag rundede de 66 år.

For vejret var perfekt. Dagen blev årets første rigtigt lune dag - og det spirede og blomstrede overalt, så man kunne se forskel fra time til time.

Men jeg må også erkende, at jeg er blevet både halvgammel og affældig. Jeg havde inviteret familien til at fejre dagen sammen med mig - og vi lagde ud med en tur i Øland Skov. Egentlig skulle det bare være en lille slentretur med en kop kaffe forbi de mange blomstrende anemoner under bøgetræerne.

Men på en eller anden måde tabte jeg orienteringen, så det blev en lang tur. Men pyt, vi så da nogle steder i skoven, som jeg ikke har set tidligere, selv om jeg nu har boet på Øland i 15 år. Og den medbragte kaffe smagte ekstra godt - sammen med de sidste af julens hjemmebagte småkager.

Tilbage på parcellen ved 13-tiden gik det nogenlunde, som det plejer, når jeg har besøg af familien. Først en øl på gårdspladsen. Det var godt - og termometret stod på 16 grader. Så til bords med en enkel treretters menu, som jeg havde forberedt om morgenen, så den var der ikke det helt store arbejde i.

Vi lagde ud med hummersuppe med cognac og kammuslinger, så lammeculotte med flødekartofler og rosenkål - og som prikken over i'et en rabarberkompot lavet på årets første knaldrøde vinrabarber fra haven. Hertil hvid chokoladeganache og lidt knust makron.

Jeg rører kun sjældent vin og spiritus på mine gamle dage, så når det endelig sker, får den fuldt knald. Først en grand cru-champagne fra Charles Mignon, så en jubilæumscuvee fra Philipson - en Cotes du Rhone fra 2010 og endelig til desserten en grand cru gewürtztraminer fra 2014 fra Ribeauville. Gode sager, der ikke skuffede.

Foto: Henrik Jespersen

Dagen sluttede ved 18.30-tiden med, at flaget blev taget ned. Det var godtnok lidt tidligt i forhold til solnedgang, men det er altså svært at lægge et flag sammen, når man er alene, så der fik jeg lige hjælp af min søster.

Det blev en god dag. Tak til familien, tak for gaverne og tak til de over 200 venlige mennesker, som sendte en hilsen på Facebook.

P.s. Som altid i hyggeligt lag glemte jeg næsten at fotografere, men et par enkelte billeder blev det dog til - trods alt.

Påskeklokkerne blomstrer mildt

Blomsterspam

Det er tid for både påskeliljer og påskeklokker. Årstiden taget i betragtning er det heldigt nok.

Påskeliljerne er der ikke så meget hokuskrokus ved. De skyder, blomstrer og visner hvert år. Anderledes med påskeklokkerne, der jo er grønne hele året, men som netop nu sætter de mest fantastisk flotte blomster.

Blomsterne får mig altid til at tænke på Carl Plougs fædrelandssang Påskeklokken kimed mildt - skrevet i maj 1848 efter tabet af Dannevirke, hvor der mildest talt ikke var meget at smile af. Inde i mit lille hoved bliver det så til Påskeklokken kimed mildt, Påskeklokkerne blomstrer vildt.

Melodien til sangen hentede Ploug på Færøerne i folkevisen Olufukvæði. Det er smukt - meget smukt grænsende til det patetiske.

Ploug var ikke alene om at blive inspireret af folkevisen. Også Carl Nielsen lånte temaet til sin "Fantasirejse til Færøerne" fra 1927, hvor melodien symboliserer ankomsten til Færøerne. Det er også smukt og hjertegribende - hør det i YouTube-klippet nedenfor på tidskode 4.04 til 6.40.

Med disse få ord vil jeg ønske alle en god påske - sådan lige på falderebet.