Rodbehandling

Lige i stødet...

Midt i græsplænen har jeg i mange år haft et stød - en træstub efter et fældet træ. Det irriterer mig, for jeg skal altid køre udenom med græsslåmaskinen. Så fredag tog jeg mig sammen og fik det væk - uden at bruge store entreprenørmaskiner.

Først gennemskar jeg stødet på kryds og tværs med motorsaven. Jeg vil normalt ikke sætte min motorsav i jorden, men jeg brugte en gammel skrottet kæde, så det gik nok alligevel. Så lavede jeg et bål oven på stubben - og det fodrede jeg så med brænde hele formiddagen.

Søndag formiddag fjernede jeg asken efter bålet - og sandelig om ikke stubben var væk. I hvert fald den overjordiske del. Så var det bare at dække bålstedet med en plænedressing lavet af hjemmeproduceret kompost tilsat et par skovle afrettersand, trampe det hele godt til, så græs og gødning.

Græsset skal nok komme hurtigt. Efter sommeren er jorden lun og god - og med mandagens regn går det næppe mere end et par uge, før sporene efter træstubben er væk.

Stødet stammede fra det moreltræ, der stod på stedet, da jeg overtog huset. Det var stort, skyggede og stod i vejen, men min gamle far elskede morellerne. Så det fik fred, mens han levede. Det manglede da bare.

Men efter min fars død i 2012 kom motorsaven frem - og nu godt ti år efter er sporene så endelig væk. Alt godt kommer til den, der venter...

Afskedens time

Rust never sleeps

En gennemtæret vange, rust i bagtøjet, nedslidte sommerdæk, utætte pakninger i kølesystemet og et snarligt lovpligtigt syn er en dyr kombination. Så fredag tog jeg afsked med min elskede Astra, som har tjent mig trofast i næsten 12 år.

Det er blevet til over 300.000 km gennem årene - og jeg kender hver eneste lille lyd og bevægelse i bilen, som jeg virkelig har holdt af. Men der var ikke noget at gøre. Reparationerne overstiger mine evner og økonomiske formåen. Egentlig havde jeg været tilfreds med skrotpræmien, men en bilhandler kunne se muligheder i den - sikkert til en mekanikerlærling, så jeg fik faktisk en fornuftig byttepris for den.

For jeg har købt en Astra mere. Efterhånden den femte, jeg ejer. Den nye bil er tre år yngre og har kun kørt det halve af den gamle. Så jeg regner med, at jeg nu har bil i mindst seks år mere.

Valget faldt på endnu en Astra, fordi jeg hader forandringer. Førerpladsen i den nye er stort set indrettet som i den gamle, knapperne sidder de samme steder, så jeg slipper for at tænke - næsten. For det er faktisk en voldsom opgradering med 25 hk mere, læderindtræk, en masse elektronik, der bipper og dytter, når jeg sætter i gang, så det ender nok med, at jeg bliver nødt til at læse manualen, hvad jeg ellers ikke er meget for.

Den nye bil er den i Danmark ret sjældne sedan-model. Den slags sælges mest i Sydeuropa og Asien. Her i Nordeuropa foretrækker vi praktiske hatchbacks og stationcars. Men jeg tror, jeg kan leve med bagagepladsen i den nye bil, for den er trods alt 20 cm længere end den gamle, så bagagerummet er faktisk ret stort - og ellers kan bagsæderne jo lægges ned.

En anden smart ting ved at skifte til en tilsvarende bil er, at jeg sparer at investere i nye vinterhjul. For selv om fælgene er lidt rustne på vinterhjulene, er der masser af kilometre tilbage i dem.

Bilen er på mange måder mit andet hjem og mit kontor. For jeg kører mest i embeds medfør. Når jeg har fri, vil jeg helst bare være hjemme. Så nu kan jeg bruge søndagen på at pakke bilen med alt det grej, som jeg altid medbringer. Støvler, tæpper, regntøj, sikkerhedshjelm, batteripakker til kameraerne, økse, spade, grøn sikkerhedsvest, arbejdshandsker - og hvad der ellers er rart at have ved hånden. Foruden et karton Pepsi Max, selvfølgelig.

Flagdag og F-35

Tak til de udsendte

Jeg må straks bryde sammen og tilstå, at jeg ikke fik hejst Dannobrog torsdag på flagdagen for Danmarks udsendte. Det var egentlig planen, men jeg kom væk fra det...

Jeg brugte i øvrigt dagen anderswo - og var først hjemme ved 15-tiden, hvor jeg gik i gang på kontoret. Her fik jeg så lige mn andel af flagdagen, da to F-35 fly kl. 15.36 passerede Gjøl Bredning og parcellen her på Øland.

Flyene var på en flyvende Danmarks-turne til landets militære etablissementer - og på turen fra Beredskabscenter Thisted til kaserne og flyvestationen i Aalborg kom de så også forbi Østerby.

Fotoet er ikke stor kunst. Især fordi der ikke er horisont på billedet, så man kan se, hvor det er taget. Men jeg er jo bidt af en gal flyver - og det er da lidt fascinerende, at sådan et par flyvejern koster godt og vel en halv milliard kroner stykket.

Fotoet er mit aflad for det manglende flag på flagdagen. Jeg kipper med F-35.

Mine hyggekroge

Havehygge

Gårdspladsen er et sandt kinderæg. Hele tre gode
pladser på knap 100 kvadratmeter.

Jeg bruger stort set hver eneste ledig stund udendørs - hvad enten det regner, hagler eller sner. Både dag og nat. Både sommer og vinter. For jeg kan altid finde et sted på parcellen, hvor der hyggeligt og rart at være.

Det er ikke resultatet er en stor og gennemtænkt masterplan. Den slags afskyr jeg. Men det handler om at se muligheder og så gribe dem.

Vi købte huset for godt 15 år siden og gik i gang med nærmest en bar mark. Der blev knoklet de første år, Der blev plantet træer og buske, der blev hamret og banket - og efterhånden opstod der helt naturligt en række små hyggekroge, som nu er kilden til daglig glæde.

Desværre døde Dina alt for tidligt, men livet skal gå videre - og jeg er bare så glad vor vores have og de mange små hyggekroge.

Det er ikke hver dag, at der bliver luget og gjort ved. For haven skal være en glæde og ikke en plage, mener jeg. Så jeg lever med lidt ukrudt - og et vildskud eller to.

Tag med på en rundtur på parcellen.

Pladsen under halvtaget er min absolutte favoritplads. Her er der læ for
 vestenvinden og i sommerhalvåret udsigt til alle mine blomsterkrukker.
Så her sidder jeg hver eneste dag - især om morgenen med kaffen
 året rundt. Det er et fast holdepunkt i tilværelsen.

Krogen under altanen er især et fint sted om vinteren og først på foråret.
Åbningen vender mod syd, så lige så snart vintersolen titter frem,
 bliver der lunt og godt at sidde.

Terrassen foran spisestuen er parcellens varmeste sted, så midt på
sommeren bruger jeg den ikke meget. Men der er dejligt at sidde på
en sommeraften med en sjus i hånden. Haven er groet godt op
 omkring terrassen, så som regel er der godt med læ.

Havebordet foran køkkenet er et fint sted til en frokost i det grønne - eller
 en hurtigt improviseret gæstebudskaffe og -kage.

Liggestolen har ikke en nogen fast plads, så jeg flytter rundt
med den efter temperamentet. Men den er et sikker hit til eftermiddagsluren.

Bålhytten med havepejsen er noget af det bedste, jeg har skabt med
 mine hænder. Det er en rigtig sæsonforlænger, for der er godt at sidde,
 når duggen falder om aftenen - og vejret er ustadigt, hvad det jo gerne
 er. Bålhuset vender mod øst, så det er ikke noget godt sted,
når påskeosten raser.

Men Dina levede, brugte vi drivhuset som driverhus - især om vinteren med
en gasovn. Nu bruger jeg det mest til at rode i,
så jeg nøjes med et foto udefra...

Bænken ude ved vejen er et lidt kikset projekt. Den vender mod vest, så
det blæser ofte for meget der. Ideen var at sidde der og se solen gå ned
 og snakke med de forbipasserende øboere. Men folk på Øland bevæger
 sig højst ugerne til fods, så det var heller ikke nogen god ide.

Romflamberede pandekager

Bålmad

Fredag aften var jeg inviteret til et leder-arrangement hos KFUM-spejderne i Tranum. Aftalen gik på, at jeg skulle fortælle "røverhistorier" fra mit liv. Bare 20 minutter, så det gik an, at jeg kom til spejderhytten og gruppens hyggelige og rummelige bålhus til aftenkaffen klokken 20.

Forinden havde spejderlederne så lavet en treretters over bål - og da det var et  møgvejr med stormen, var tidsplanen skredet lidt. Heldigvis for det. For så nåede jeg lige at få desserten med - romflamberede pandekager med honningglaserede valnødder.

God solid spejdermad vil jeg sige - og endnu et bevis på, at man sagtens kan lave gourmetmad over bål.

Det blev en hyggelig aften - og tøjet lugtede dejligt af røg, da jeg kørte hjemefter. Røverhistorier fortalte jeg ikke, for alt, hvad jeg sagde, var sandt nok. Men med Peter Freuchens ord: Sandheden må ikke stå i vejen for en god historie.

Jeg fortalte om, hvordan mine praktiske spejdererfaringer gennem årene havde hjulpet mig, når store begivenheder skal organiseres. Se blandt andet her. Og så som et lille ekstranummer fortalte jeg om min artikelserie "Vis mig dit spejderar", som jeg skrev til lejravisen på Blå Sommer i 2004.

Den hyggelige aften var et led i Tranum-gruppens udviklingsarbejde - og jeg er glad og taknemmelig for, at jeg kunne bidrage. Nu glæder jeg mig sammen med Tranum-spejderne til 2031, hvor Danmark netop har fået tildelt værtsskabet for verdensspejder-jamboreen.

Cheddar

Supermåne

Man siger gerne, at månen er lavet af grøn øst. Men når jeg ser på dette foto af aftenens såkaldte supermåne, mener jeg nu, at det er en skrøne. For månen er selvfølgelig lavet af cheddar.

Så er der grill

Sensommerglæder

Det er efterhånden alt for sjældent, at jeg bruger min havepejs, som jeg opførte for en halv snes år siden. I sommerens løb har vejret været lidt tvivlsomt - og så har jeg i øvrigt for vane at gå tidligt i seng. For mig består sommerglæderne mest i, at det bliver tidligt lyst - og ikke så meget i de lange aftener.

Men mandag aften skulle det alligevel være. Dagen havde budt på rigtigt sommervejr - og det blæste heller ikke, så det var en perfekt aften til bål og grill. Så jeg tændte op i både pejsen og den indmurede grill.

Menuen stod på lammeculotte, min hjemmelavede kartoffelsalat og så på toppen en forsvarlig portion mormor-jordbærkage. I mine yngre dage ville jeg nok have insisteret på en blodig bøf på grillen, men det gider jeg ikke rigtigt mere. Det er simpelthen for voldsomt og for plat. Så jeg foretrækker lam i stedet.

Det er ikke, fordi jeg er blevet klimaforskækket, politisk korrekt og oksekødsmodstander. Jeg holder fortsat overmåde meget af tatar, men jeg synes, at de store bæffer er kedelig mad.

En lammeculotte er et stykke godt grillmad. Den sveder fedt, når den steger - og det giver så en dejlig smag af røg og grill. I det hele taget er jeg glad for lammekød og får det ofte.

I gamle dage ville jeg have skyllet det ned med en flaske bordeaux eller to. Det gider jeg heller ikke længere. Jeg drikker sjældent vin - og når det sker, er det som regel i den lette ende. En pinot noir fra bourgogne for eksempel. Men mandag aften blev det bare til Pepsi Max.

Det blev en god aften. Jeg havde transistoren med i haven og fik da også hørt Hithouse og Mylle. Det er lang tid siden, at jeg sidst har hørt ham. Han er still going strong - og det var forresten et udtryk, jeg hørte første gang i en af hans udsendelser i 70'erne.

Da jeg i sin tid byggede havepejsen, mente jeg, at det var temmelig smart med den indmurede havegrill. Det fortryder jeg. For den er ved at være slidt op. Så nu har jeg et lille vinterprojekt med at få den skiftet. Der er altid projekter nok.

I weekenden sagde vi farvel til de lyse nætter her på min breddegrad. Nu venter den mørke tid og fimbullen. Til gengæld ser det ud til, at vinteren vil byde på masser af nordlys. Det kan vi så glæde os over. Et lille lys i mørket - bogstavelig talt.

Skybrud

Min definition

Der er en betydelig grad af "ulven kommer" og sikkert også uartige freudianske lystfølelser, når meteorologerne varsler skybrud og andet uvejr.

Nu går det heldigvis sjældent, som disse professionelle dommedagsprofeter spår, men i dag fik vi rent faktisk skybrud her på Øland. På lige godt 20 minutter fik vi 20 mm regn. Det er  meget bedre end den officielle definition på skybrud, som meteorologerne aldrig forsømmer en chance for at nævne - nemlig 15 mm på en halv time.

Jeg er egentlig ret ligeglad med de videnskabelige definitioner. Jeg ser gerne verden sort-hvid, så enten regner det - eller også regner det ikke. Alligevel gav dagens skybrud anledning til at lave min helt egen definition:

- Det er skybrud, når der står så meget vand på gårdspladsen, at det løber ind i mine gamle træsko uden hæl. Det er da en definition, som almindelige mennesker kan forstå og bruge uden regnmåler.

Desværre fik vi ikke rigtig noget torden. Det går altid uden om Øland. Det er træls - for jeg elsker torden og lynild. Bevares - det buldrede da lidt ude omkring. Men altså ikke for alvor på Øland. Jeg havde ellers lavet en hel kande tordenkaffe, da det begyndte af buldre mod syd.

Men den bjørn kom der altså ikke noget skind ud af.

Sodoma og Gomorra

I syndens hule

Henriette Bødker har et solidt tag i yveret på Kristian Kornum,
der havde købt det særprægede ko-stume for 350 kroner
 i en af boderne på dyrskuepladsen.

Jeg havde travlt i weekenden med at dække læsernes behov for lokale nyheder - og besynderligt nok blev Sodoma og Gomorra en slags rød tråd for dækningen.

Jeg skulle dels dække Vesterhavsrock - en todages udendørs koncert fredag og lørdag i Fjerritslev - intensivt, og så sluttede jeg lige søndag eftermiddag med indsættelsen af en ny præst i Tranum.

Tanken om Sodoma og Gomorra kom til mig fredag eftermiddag til koncerten, hvor jeg fotograferede en ung pige, der vellystent hev i yveret på sin ven, der var klædt i et underligt "ko-stume" - en overtræksdragt af plastik formet som en ko. Og da den nye præst i Tranum skulle holde sin første prædiken, talte han sandelig også om de to byer, der i eftertiden er blevet synonyme med et syndigt levned.

Men nok om det. Jeg er egentlig ikke så vild efter at dække friluftskoncerter. Moderne popmusik med ungpigeappel som Medina siger mig intet - og jeg synes, at det larmer alt for meget. På mine gamle dage er jeg ikke længere så glad for baslyde - og de er overalt hele tiden til sådan en koncert. Og så er sådan en koncert jo bare en undskyldning for massivt amatørdruk.

Men læserne vil have billeder, masser af billeder, og de fleste unge har intet imod at udstille branderten i avisen. Så det var ikke svært at finde motiver - og indrømmet, lidt sjovt er det da også at snakke med alle disse fulde unge. For det er jo ikke gjort med at knipse løs. Jeg lægger stor vægt på at få deres navn til billedteksterne og selvfølgelig deres accept af, at jeg må bruge billedet i avisen. 

Det er ikke noget, alle fotografer bruger - men sådan er jeg - og det er ikke uden problemer at stave navnene rigtigt, når musikken drøner...

Men det er anstrengelserne værd. Jeg får penge for det - og mandag kunne jeg konstatere, at fem af mine seks artikler fra koncerten var på listen over "Hot lige nu" - altså de mest læste artikler i weekenden i netudgaven af den lokale ugeavis.

Det gør mig glad, for så har jeg lavet mit arbejde ordentligt.

I øvrigt krydsede min to verdener hinanden lørdag eftermiddag. Jeg deler jo min arbejdsuge mellem Jammerbugt og Grønland - og til koncerten mødte jeg ægteparret Julie og Jens Erik Poulsen, som jeg kender fra Nuuk. De var på sommerferie og benyttede lejligheden til at gå til koncert i Fjerritslev. Sjovt og hyggeligt.

For resten har den forløbne uge været ganske produktiv. Det blev til fire artikler til Sermitsiaq og 11 artikler til Ligeher.nu. Flere af disse fandt også vej til Nordjyskes spalter.

Blå blommer i flommevis

Høsttid

Så er blommehøsten gået ind. De blå blommer - jeg tror nok, at sorten hedder kirke - er som altid først.

Mængderne er enorme. Blommerne hænger på træet i store klaser næsten som forvoksede vindruer - og helt ærligt ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal bruge alle disse blommer til.

Foreløbig er det blevet til cirka 8 kg - og der er mange flere, hvor de kommer fra. Bortset fra det første kilo, som jeg lavede til blommer i madeira, er resten røget i fryseren - og kan så blive til saft, syltetøj eller gi'-væk. Efter at jeg er blevet alene, har jeg ikke rigtig brug for hverken saft eller syltetøj i større mængder.

Normalt plejer de blå blommer at være væk på en uge, men det ser ud til, at det kommer til at tage noget længere tid i år. Sikkert på grund af det ustadige vejr tidligere på sommeren. De er for resten også ret uensartede i størrelsen.

Det er nemt at lave blommer i madeira. Til et kilo udstenede blommer laver jeg først en almindelig frugtsyltelage. 200 gram sukker, to dl vand og en bøtte vanillesukker får et et hurtigt opkog. Så tilsætter jeg et kilo blommer - og det får et nyt hurtigt opkog. Blommerne skal ikke koge ud, og de må gerne have bid. Så tager jeg gryden af kog og tilsætter tre dl madeira og hælder det hele på skoldede, atamonskyllede glas. Det er nemt.

Man kan også bruge andre hedvine end madeira, men netop er i syltesammenhæng er madeira velegnet på grund af vinens meget høje syreindhold, der virker konserverende.

Jeg bruger blommer i madeira til især trifli. Man kan selvfølgelig også bruge det sammen med marcipan til chokolader, men så skal det lige blendes først.

Nok om de blå blommer. Om en god måneds tid gør det løs med de rode viktoria-blommer. Det ser ikke ud til, at de kommer i samme mængde som sidste år. Nu får vi se til den tid.