Strøm på fiskeriet er en god forretning

Fiskerne tjener på en omlægning til el- og batteridrift

Hybriddrift er en god forretning for
fiskerne, fastslog Erik Iannsen (th).

Det danske kystfiskeri står over for en revolution i de kommende år. Øget fokus på miljø og økonomi skærper interessen for at gå over til el- og batteridrift. Det kom frem på en konference i Hirtshals torsdag.

- Der er virkelig tale om en vindersag for alle, fortalte direktør Erik Ianssen fra den norske bådproducent Selfa Arctic AS.

- En ombygning fra konventionel dieseldrift til hybriddrift kan nemt betales alene ved energibesparelsen, sagde den norske bådproducent, der har produceret flere end 800 fiskefartøjer og har en markedsandel på cirka 50 procent i Norge. Ianssen anslår, at en nybygget kystkutter med hybridteknologi vil koste cirka 1,5 mio. kroner mere at bygge, men også her vil en stor del af omkostningen betale sig på grund af det lavere energiforbrug.

Norddmændene er meget langt fremme i omlægningen til elektrisk kutterdrift. Politikerne skubber på, og også fiskefabrikkerne er med om bord. En norsk rejefabrik betaler 10 kroner mere for et kilo rejer, hvis de fanget fra en båd uden udslip af svovl og anden forurening.

Interessen for konferencen var så stor, at der
 måtte hentes ekstra stole ind i mødelokalet.

- Teknologi-udviklingen går meget hurtigt på området. Batterier bliver cirka 10 % lettere, 10 % mindre og 10 % billigere om året, sagde en anden af oplægsholderne, senior salgschef John Wind, Danfoss Editron, der også fremhævede, at både med hybridteknologi ofte er mere dynamiske og agile. Det er baggrunden for, at Danfoss Editron leverer teknologi til blandt andet det svenske og estiske toldvæsen.

Konferencens sidste oplægsholder, senior projektleder Ole jacobsen fra konsulentfirmaet Dansk Energirådgivning, rundede af med at komme med eksempler på, hvordan fiskerne også kan spare energi ved blandt andet at skifte trawl og trawlskovle.

- Fiskere fornyr ikke bare grejet, fordi det er nyt. De vil se tingene an og se resultater. Nu har den første skepsis lagt sig, og fiskerne står i kø for at spare på energien, forklarede Ole Jacobsen.

Erik Møller fra Marcod fik opbakning til
en ny konference om eldrift i fiskeriet.

Konferencen på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals var arrangeret af den såkaldte retrofitgruppe under Maritme Network Frederikshavn i samarbejde med Transportens Innovationsnetværk og Marcod, Maritimt Ceter for Optimering og Drift.

Konferencen blev ledet af maritim konsulent og projektleder Erik Møller fra Marcod. Han kunne notere en solid succes med over 60 deltagere.

- Det er dejligt, når vi skal hente flere stole til mødelokalet, konstaterede Møller, der også fik opbakning fra konferencedeltagerne til at følge op med en ny konference om emnet om et års tid.

Højvande

Søndag i Løgstør

Aggersund er en flaskehals i Limfjorden, så når stormen presser vandet østover, bliver det stuvet sammen foran Aggersundbroen.

Det har de smerteligt erfaret, men også taget ved lære af i Løgstør, der tidligere var plaget af oversvømmelser i havneområdet. Nu er der bygget høje kajkanter og andet godt forsvar mod vandet, men alligevel kan det da se truende ud - sådan som det gjorde søndag eftermiddag, hvor vandstanden nåede 105 cm over normalen ved den lille fjordby.

Vi tog en lille søndagstur for at tage den lurende katastrofe i øjesyn, men alt åndede fred og idyl. Men der var også et pænt stykke til rekorden fra 2005, hvor vandstanden nåede 230 cm over normalen.

Derfor blev der også lige til et smut på toppen af Løgstør til Skjoldborgs hus. Det var i denne stærkt kuperede del af fjordbyen, jeg lærte at bakke op ad bakke og rundt om skrånende hjørner, da jeg i sin tid tog kørekort.

I øvrigt fortælles det, at skrænten i sin tid voldte Skjoldborg store kvaler, når den lidt tørstige forfatter vendte hjemover fra byens beverdinger. Heldigvis havde han sin hakke, skovl og spade at støtte sig til.

Store møgdag

Gang i haven

Lørdag fik vi for alvor gang i forårets havearbejde.

Det skete - næsten som traditionen foreskriver - ved at jeg fik årets første to læs hestemøg fra Peter henne på hjørnet. Det var som sædvanlig hestemøg af prima kvalitet.

Peter har et par islændere, der går udendørs hele vinteren på en lille markstump. Det kommer der gode sager ud af, for møget er helt rent uden halm. Det er noget, som jeg kan li' - og det kommer så blandt andet de nye kartofler til gode. Et forbilledligt eksempel på det gode naboskab, vi har her på øen. Og så er der meget mere, hvor det kommer fra. Men det venter vi med til en gang i april.

Forinden har jeg brugt det meste af vinteren på at rydde op. Jeg havde nogle store bunker bøgegrene fra sommerens hækklipning - og også en masse kvas og grene fra lærketræet, som vi fældede i julen. Det er altsammen gået op i flammer. I det fine februarvejr med let vestenvind havde jeg bål i fem dage, før det var væk altsammen.

Desværre fik jeg ikke gravet kartoffelbeddet - det gamle jordbærbed - som det ellers var planen, for jeg var uheldig at brække min spade, men ellers er jeg ved at være klar til at sætte kartofler. De er sat til forspiring i drivhuset og har udviklet fine øjne.

Til gengæld fik jeg tid til at rense aspargesbeddet, der slet ikke blev passet sidste år, da jeg var i Grønland. Beddet blev toppet med et fint læs købejord uden ukrudt. Samtidig har aspargesene fået meget mere lys, efter at vi har fældet lærketræet, så denne lækre og delikate grøntsag med mild nøddesmag har jeg store forhåbninger til i år.

Dina har også haft gang i både vintergækker og dortealiljer, der er blevet delt og plantet nye steder. Så er det gjort - og nu kan hun så glæde sig til at se resultatet af anstrengelserne næste forår. For selv om det er uvant i grønlandske sammenhæng, så skal man altså være et år forud med haveplanlægningen.

Og påskeliljerne er planlagt for flere år siden. Det kan vi nu høste frugten af, for de står på spring over alt i haven.

Det er dejligt at være i gang igen.

Moskusoksegryde

God, grønlandsk smag

Vi havde et stykke moskuskød liggende i fryseren. Normalt bruger Dina den slags til suaasat, men hjemmestyret havde allernådigst givet mig lov til at smage.

Nu er det sådan, at jeg er lidt skeptisk over for moskus - især i  suaasat. Lidt dårlige erfaringer skræmmer, men det er faktisk noget fint kød, som for eksempel kan bruges i gryderetter. Problemet ligger i, at det jo som oftest er noget, man får forærende fra jægere - og det kan resultere i nogle noget uortodokse udskæringer, som man ikke ved, hvor på dyret de stammer fra. Og når man får det i Grønland, er kødet ofte kogt for lidt og slet ikke mørt.

Moskusokserne er en genetisk mellemting mellem får og ged, så det går heller ikke at bare at behandle det som oksekød. Generelt er kødet lidt hårdt i det, og det kræver nogen tilberedelsestid for at blive mørt. Men umuligt er det ikke.

Lørdag gjorde jeg sådan: Da jeg stod op, lagde jeg det småtskårne kød i en marinade bestående af en halv flaske rødvin, to spiseskeer vineddike og en kvast timian. Cirka to timer inden servering svitsede jeg et par løg og lidt bacon i tern. Jeg tog kødet op af lagen og lod det dryppe godt af.Tørrede lidt efter med et stykke køkkenrulle, så det var helt tørt, inden jeg brunede det i løgene og baconen.

Så tilsatte jeg marinaden samt to dl vand, og lod det simre halvanden time, og tjekkede så, om kødet var mørt.

Da kødet var mørt, tilsatte jeg nogle ristede champignons, en kvart liter fløde, et par spiseskeer ribsgele og lidt kulør. Jeg jævnede med maizena og smagte til med salt og peber.

Operationen lykkes. Kødet var mørt - og kombinationen af sukker fra geleen og syren fra vinen gav en elegant umami-mættet sursød smag.

Egentlig ville jeg have lavet kartoffelmos, men blev fristet af de første nye kartofler fra Egypten. Og så selvfølgelig en gang rosenkål, der er fast tilbehør her i huset, når der er vildt i gryden.

Ren snak for pengene

Offentlig kommunikation

Nu skal de ansatte i Aalborg kommune på kursus for at lære at kommunikere, meddelte avisen forleden.

Tjaah, det var vel også på tide, mener jeg. Og det gælder såmænd ikke bare de ansatte i Aalborg kommune, men hele den offentlige sektor. Her mestrer man i særklasse kunsten at kommunikere, uden at almindelige mennesker forstår så meget som et enkelt kvæk.

I gamle dage var det især kancellisproget, der gjorde den offentlige kommunikation uforståelig for mange, men i dag er det en sand flom af intetsigende buzz-ord (modeord) som dialogmøde, tovholder, forandringsparathed, robusthed, reform, samskabelse, udfordringer i stedet for problemer, problematikker i stedet for problemer og så videre og så videre. Og så er det for resten fuldstændigt umuligt at få de offentligt ansatte til at tro, mene, vide, formode, overveje noget som helst: Nej, de tænker – og det er lige nøjagtig, hvad de ikke gør, for så ville de have valgt et andet ord.

Jeg har altid ment, at det bør høre med til ansættelsesvilkårene i den offentlige tjeneste, at man kan formulere sig klart, så borgerne og ikke mindst de betalende skatteydere forstår, hvad der foregår. Som informationsmedarbejder og –chef har jeg gennem årene kæmpet en hård kamp på den front, selv om det egentlig svarer til, at jeg saver min egen gren over. Men jeg ofrer mig gerne, især hvis resultatet bliver en gennemskuelig og effektiv offentlig sektor. Det mindste, skatteyderne kan forlange, er da ren snak for pengene.

Mange gange dækker de uldne buzz-ord over et temmelig uhyggeligt menneskesyn. Forleden hørte jeg en såkaldt postdoc i TV-Breaking om de mange reformer i folkeskolen:

- Børn skal have kompetencer til at navigere i livet, djøffede postdocen. Det løb mig koldt ned ad ryggen og jeg fik ondt af de stakkels børn, fordi hun ikke turde sige, at børn skal lære om tilværelsen. Damer, der snakker sådan, tør jeg altså ikke være alene med om natten, uanset om der foreligger samtykkeerklæring, der som bekendt er den seneste nyskabelse på den sexuelle front på linie med pisk i den bare, håndjern, gummitøj, lak og læder.

Samtykkeerklæringen er simpelthen djøf’ernes vådeste drøm om en hed nattetime. Man ser det for sig. Midt i kampens hede trækker juristen samtykkeerklæringen frem, ruderne dugger af bar’ ophidselse, og den søde kløe får et ekstra pift, når det elskende par i det famlende mørke højtideligt underskriver erklæringen og twitter et instagram-foto ud på Facebook af den højtidelige underskrivelses-ceremoni.

Men tilbage til postdocen: Hun fortsatte i interviewet med at henvise til et eller andet arbejdsprogram, som hun benævnte ”21st century skills”. Det lød flot, men jeg forstod det ikke, så jeg måtte til at søge på internettet. Her viser det sig, at 21st century skills er et slags program for folkeskolen, hvor børnene gennem en systematisk progression og kollaborativ læring sikres kompetenceudvikling ud fra taksonomiske beskrivelser, sådan cirka.

Programmet beskriver en række områder, som børnene skal lære for at kunne begå sig i det 21. århundrede. Blandt andet kompetent kommunikation!

Hvem mon skal lære børnene det? En hel hærskare af djøffende postdocer, måske? Jeg tvivler. Men hvis man nu sendte børnene ud med roejernet og til andet ukompliceret børnearbejde i fritiden, så lærer de helt sikkert noget om livet og glæden ved at tjene pengene selv uden offentlig mellemkomst. Og så lærer de temmelig sikkert både at bande og tale dansk, så enhver kan forstå det. Det er nu ikke den ringeste gave, vi kan give børnene med i livet…

Klummen blev bragt i Nordjyske Stiftstidende fredag den 15. marts 2019. I skyndingen glemte jeg helt at harcelere over brugen af ordet "ambitiøs" i den offentlige debat. Det har nemlig ikke noget med ambitioner som sådan at gøre, men betyder bare, at politikerne vil lave noget, der kommer til at koste skatteyderne helt urimeligt mange penge - uden at det fører til noget som helst.

Stor skallesluger

Vintergæster

Limfjorden er et kendt overvintringsområde for den store skallesluger, så det er en af de faste gæster nede ved dæmningen.

Som regel er de lidt svære at komme på skudhold af. De vil helst have lidt vand under bugen, så de kan dykke, men netop i disse dage er det ikke helt umuligt. Vandstanden er i øjeblikket høj i vores del af Limfjorden - cirka 60 cm over normalen - og det betyder, at de kommer tættere til land end normalt.

Her til morgen tog jeg disse fotos lige efter solopgang, selv om det ikke kan ses. Lidt sol ville nok have været på sin plads, men den har vi ikke set meget til i dag.

Vi har glæde af de store skalleslugere formentlig et par uger endnu, inden de stikker nordover. Til den tid vil bestanden i Danmark blive reduceret fra omkring 20.000 til færre end 20 ynglepar, der i øvrigt er trærugende.

Fra grønlænderstiv til grønlændervending

Flyfriske ord i Den Danske Ordbog

Flyfrisk er et velkendt ord i det dansk-grønlandske ordforråd, og bruges både om flyfriske varer i butikkerne og på grønlandske arbejdspladser om nye medarbejdere. Nu er ordet også kommet med i Den Danske Ordbog, der netop blevet opdateret med 780 nye ord.

- Vi har kendt ordet i den grønlandske betydning i en årrække, men det har nu også sneget sig ind i Danmark, hvor butikker for eksempel reklamerer med flyfrisk mozzarella, fortæller Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der står bag Den Danske Ordbog.

Grønlænderstiv skabte debat

Trap-Jensen fortæller, at kajakmanøvren ”grønlændervending” er et andet af de nye ord, som har inspiration fra det grønlandske.

- Det vækker næppe så stor debat, som sidste år, hvor ”grønlænderstiv” var blandt de nye ord i ordbogen, siger Lars Trap-Jensen, der dengang forklarede, at Den Danske Ordbog registrerer sprogets samlede bestand af ord uden at tage stilling.

- Den Danske Ordbog har valgt at beskrive grønlænderstiv, fordi det er et ord der findes og bruges i sproget. Det er helt klart "en nedsættende og marginaliserende vending", men dem er der mange af i sproget. Et udpluk om andre folk viser danskernes fordomme over for andre: pølsetysker, frøæder (franskmand), spaghetti (italiener), fjeldabe (nordmand). Vi har også udtrykket fuld som en pave.

Send et ord

Den Danske Ordbog er i høj grad baseret på forslag fra brugerne. Denne seneste opdatering rummer 170 ord, der er blevet foreslået af brugere, blandt andre dialogkaffe, hjemmeblind og nationalskjald. Når redaktionen modtager forslag om nye ord, bliver de ikke automatisk føjet til ordbogen, men kommer på en særlig liste som redaktørerne gennemgår. Hvis ordet er tilstrækkelig udbredt, har det en god chance for at blive optaget i ordbogen.

Lars Trap-Jensen opfordrer alle i Grønland til at komme med forslag til ordbogen. Det kan gøres via dette link: https://ordnet.dk/send-et-ord.

Jeg skrev denne artikel forleden til Sermitsiaq, dels fordi det er en god historie i sig selv, dels fordi jeg ærlig talt synes, at det er på tide, at ordet flyfrisk kommer med i Den Danske Ordbog. Jeg brugte ordet i en dansk avis, Aalborg Stiftstidende, allerede den 5. april 1995.

Gåserød

Spild af tid

Mandag eftermiddag kørte jeg en tur til Lille Vildmose lokket af chancen for et par nemme fotos af endnu vintersløve snoge og hugorme.

Desværre kom der ikke noget skind ud af det reptil - antagelig på grund af nattens frost. Så selv om solen skinnede, så det var en lyst, blev de danske slanger klogeligt i deres vinterhi.

Så det blev mest til fotos af de særvanlige mistænkte. Grågæs, traner, svaner, rådyr, en enkelt musvåge - og så et foto af en lærke i sangflugten.

Det billede er jeg tilfreds med, selv om det er voldsomt beskåret og derfor fremstår lidt uskarpt. For det er uendelig svært at fange en lærke i flugten selv med et 400 mm objektiv. Lærken dækker kun en brøkdel af billedfladen, og kameraets autofokus har svært ved at følge med i farten og den irregulære flugt.

Men ellers gik min tanker til Gåserød, der som bekendt er nabobyen til Andeby. For gæssene, der andre steder i landet er temmelig sky, er her i Lille Vildmose Zoologisk Have så vant til at blive fotograferet, at man kan komme i nærheden af dem. Og det benyttede jeg mig så af...

Blæsevejr

Dæmningstemning

Fredag var der varslet stærk storm, men det blev næppe mere end hård kuling. Alligevel rev blæsevejret nu godt i træer og huse ved middagstid.

Blæsten gik også frisk over Limfjordens vande - og det ellers så fredelige Ulvedyb bød på skumsprøjt på de små bølgetoppe. Vandstanden i både Ulvedybet og bredningen er temmelig lav, så det ellers blå vand var brunt af sandbunden, der blev hvirvlet godt og grundigt rundt.

Jeg vovede mig ned til dæmningen i blæsten og fint solskin. Det kom der nogle spændende fotos af - og det var også en god anledning til at stramme dem lidt med lidt avanceret billedbehandling. Ikke fordi det skal være kunst, men fordi det er sjovt...

Årets første skestorke

Tidlig ankomst

Så er årets første skestorke ankommet til Ulvedybet.

Det er tidligt. Når jeg kigger tilbage på mine notater (hvilket er fuldstændigt uvidenskabeligt), plejer det at ske først i april - i perioden omkring min fødselsdag, der er 6. april.

Men sådan skal det altså ikke være i år. Overalt pippes og snakkes der blandt fuglene.

Foråret er helt generelt tidligt på den, og det varer næppe mange dage, før mirabellerne springer ud.

Også i haven er der forårsstemning. Her står påskeliljerne allerede på spring, selv om påske i øvrigt falder sent i år.

Men skestorkene; de kommer i hvert fald ikke for sent i år...