Sporene skræmmer
Selv om det nu efterhånden er 23 år siden, at jeg flyttede fra Nuuk, opdagede jeg i dag, at der fortsat er spor efter min beskedne tilstedeværelse.I 2003 var det 275 år siden, at Hans Egede gik i land på stranden ved kolonihavnen og dermed formelt grundlagde byen, der hidtil havde været en sommerboplads.Byjubilæet skulle selvfølgelig fejres, og jeg var formand for jubilæumskomiteen - sandsynligvis i mangel af bedre og mere kvalificerede kandidater.Det blev et brag af en byfest, som jeg fortsat mindes med glæde. Men udover selve festen, der foregik i dagene omkring den 29. august, brugte vi også byjubilæet som springbræt for den dengang spirende turisme i Grønland.Så på min foranledning blev der opsat et skilt på det store pakhus i havnen, hvor kystpassagerskibet lagde til. Skiltet bød i al sin rørende enkelthed velkommen til Nuuk og var pyntet op med to jubilæumslogoer.Til min store forbløffelse opdagede jeg i dag - 27 år efter - at skiltet fortsat hænger på pakhuset. Tidens tand har sat sit præg på skiltet - og en behjertet sjæl bør nok foranledige, at det bliver fjernet. For kønt er det efterhånden ikke længere. Og det var for resten også meningen, at det kun skulle hænge på pakhuset i jubilæumsåret.Men ind til det sker, kan jeg så glæde mig over, at jeg har sat et lille fingeraftryk på den dejlige by.
Preparing for the Eisteddfod
19 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar