Sneskærmene

Hvad blev de af?

Sneskærme, som de så ud i de gode, gamle dage.
Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum.

Der er intet så herligt som at blive klogere og finde ud af noget, man ikke vidste.

De seneste år - efter at være flyttet tilbage til Danmark og så endda rigtigt ude på landet - har jeg hver eneste vinter funderet over, hvad der egentlig er blevet af sneskærmene - de snehegn, som i min barndom hver vinter blev sat op langs vejene for at skærme mod fygesne.

I gamle dage - og her taler vi altså om en noget, der ligger cirka 30 år tilbage - lå disse skærme overalt i landets grøfter i stakke, der så om efteråret blev sat op på markerne og taget ned igen om foråret. Sneskærmene var konstrueret af tynde trælister, som jeg husker det. De var som regel placeret på østsiden af vejene - for det er jo som regel østenvind, der giver fygning her i landet.

Men nutildags ser man dem ikke mere - og det store spørgsmål er så: Hvad blev der af sneskærmene?

Nordjyske Stiftstidende giver svaret i dag. Avisen har en artikel om virksomheden Expo-Net i Hjørring, der fremstiller snehegn af plastik. Tidligere solgte firmaet hvert år flere hundrede kilometer plasthegn i fletmønster til kommunernes og amternes vejafdelinger. Men hverken Vejdirektoratet eller kommunerne har sat snehegn - også kaldet sneskærme - op de seneste måske 25 år. De er sparet væk.

Nordjyske Stiftstidende har derfor haft fat i Vejdirektoratet for at få en forklaring.

Snehegn ved Lyngby nær Grenå. Bemærk kirketårnet,
der jo vender mod vest. Derfor er det tydeligt,
at sneskærmene blev stillet op på den østlige side
af vejen. Foto: Else Skovbo-Jensen/8570.dk

- Snehegnet eller sneskærmen stammer fra tiden med snefogeder og hestetrukne sneplove af træ. De blev typisk sat op inde på markerne de steder, hvor man skønnede, der var størst sandsynlighed for drivedannelser på vejene og på den side af vejen, hvor man overvejende forventede vinden fra i vinterperioden, siger kommunikationskonsulent i Vejdirektoratet, Andrew Crone-Langkjær til avisen og forklarer, at sneskærmene er overflødige, fordi de maskiner, man har til snerydning i dag, er langt kraftigere end tidligere tiders.

Artiklen i Nordjyske Stiftstidende gjorde mig nysgerrig - og jeg har derfor undersøgt, hvornår man begyndte at bruge sneskærmene.

De stammer fra tiden lige før anden verdenskrig. I 1938 fik landet som følge af den voksende automobil-trafik en ny snerydningslov, hvorefter amterne blev forpligtet til at benytte maskinkraft eller leje snerydningsmandskab. Tidligere havde man udskrevet mandskab til rydningen. Målet med den ny lov var at sikre en ensartet snerydning på de store færdselsårer så hurtigt som muligt, efter at sneen var faldet.

I vinteren 1940 umiddelbart inden krigen faldt der store snemængder - og det udstillede de motoriserede sneploves svaghed, for de kunne simpelthen ikke forcere flere meter høje snedriver. Da samtidig krigen kom med mangel på brændstof, steg interessen for at bruge sneskærme - og allerede i vinteren 41/42 var der sneskærme langs 8 procent af de danske landeveje.

Procentdelen blev øget i årene efter - indtil snehegnene bliver udfaset i slutningen af 80'erne.

I 2011 efterlyste en læser sneskærmene i Jyllandspostens læserbreve. Han fik dette svar fra fagkoordinator i Vejdirektoratets Vintertjeneste Freddy Knudsen:

"Snehegn blev typisk opstillet inde på bøndernes marker de steder, hvor man skønnede, der var størst sandsynlighed for drivedannelser på vejarealet og i den vejside, hvor man overvejende forventede vinden fra i vinterperioden. Nogle gange kom vinden modsat fra, så det var lidt af en satsning. Anvendelse af snehegn var udbredt helt op til udgangen af 1980'erne, hvor de efterhånden blev helt udfasede.

Grunden til udfasningen var bl.a., at det var for dyrt at opsætte snehegn, dels pga. udgiften til indkøb af hegnene, dels pga. af udgiften til opstilling og nedtagning af hegnene samt ulempeerstatning til de landmænd på hvis marker, man havde opstillet hegnene. Udgiften var jo en årlig udgift, uanset om der kom sne eller ej, idet hegnspælene skulle i jorden, inden frosten for alvor satte ind. Så alt i alt blev hegnene for dyre i forhold til den gavn, man havde af dem. Også fordi de moderne snerydningskøretøjer gradvist er blevet mange gange kraftigere op gennem tiden og derfor normalt vil kunne fjerne sne og drivedannelser uden problemer.

I øvrigt vil de fleste landmænd i dag betakke sig for at få opsat snehegn på deres marker, idet der er tale om en helt anderledes intensiv dyrkning af markerne."

Dermed var det altså slut med snehegnene - og Expo-Net i Hjørring måtte finde nye jagtmarker eller rettere markeder. I følge Nordjyske Stiftstidende er de store kunder til snehegn i dag lufthavnene og de store skisportsteder i Skandinavien.