Liv og død

Som om det er forår...

Min yndlings-forårsbebuder.

Det spirer og gror derude.

De seneste dages tøvejr har sat gang i naturen - og naturen opfører sig som om, det er forår. Det er alt, alt for tidligt - men vi nyder det alligevel, mens vi krydser fingre for, at det er kommet for at blive.

I dag så jeg blandt andet, at de første knopper i påskeliljerne er kommet frem. Det er tidligt - og jeg er ikke helt sikker på, at de vil overleve, hvis vinteren kommer igen med hård frost i mange dage.

Ellers er det især havens erantis, der fryder mig i disse dage. Det er min absolutte forårsbebuder - lille og spæd som den er, når den kommer frem. Først blomsterknoppen, så lidt grønt - og så springer den ud, for til sidst efter afblomstringen at fortsætte væksten langt hen på foråret.

Udover erantis byder haven på masser af vintergækker - og de første krokus er også sprunget ud. Krokus er en nem, lille løgvækst, der deler sig villigt, og vi har dem faktisk overalt i haven - også i græsplænen.

Dompap-far er død...

Desværre er ikke alt idyl. Da jeg - bonderøv som jeg er - inspicerede parcellen mandag, fandt jeg desværre en død dompap. Hvorfor den er død, ved jeg ikke - men det er naturens gang, og den får nu lov til at blive føde for spurvehøgen eller husskaden.

De seneste to somre har vi haft et dompap-par ynglende i det store bøgetræ. Måske er det dompap-far herfra - men jeg håber da så, at der et eller andet sted derude, er en anden dompap-han, som er rede til at tage pladsen i reden. For en flot fugl er det jo.

Dagen er nu tiltaget med godt to en halv time - og det går stærkt nu. Godt fire minutters mere lys hvert døgn. Det kan mærkes - og dagens længde har da også passeret de ni timer.