Husflittig

Kagekniven fik nyt liv

Det gamle skæfte smuldrede mellem hænderne.

De seneste dage har jeg siddet på værkstedet om aftenen og nørklet som en anden Emil fra Lønneberg.

Ganske vist har jeg ikke skåret træmænd og ganske vist har det været frivilligt - men alligevel sender jeg altid en tanke til min svenske åndsfælle, når træskoene sætter kursen mod huggehuset.

Årsagen til min flid - husflid - findes i efterladenskaberne fra mine forældre. Her var der blandt andet en kagekniv. Ikke noget særligt - kun sølvplet - men dog en kagekniv, og en sådan fandtes ikke i min ringe husholdning. Derfor faldt den fædrene og mødrene kagekniv på et tørt sted - så at sige.

Kagekniven har fået nyt liv.

Desværre var kniven udstyret med et skæfte af ben - og det var mildest talt porøst, forvitret og indtørret. Så da jeg brugte kniven første gang, smuldrede håndtaget simpelthen mellem fingrene på mig.

Den slags er der heldigvis råd for - for er der noget, jeg kan, så er det at skæfte knive. Så derfor gik jeg i værkstedet forleden.

Olieret kirsebærtræ har en fin kontrast - og forvandler
små knaster til dekorative elementer.

Jeg fandt et stykke kirsebærtræ af egen avl - gemt på værkstedet til formålet - og et stykke rensdyrgevir. Det blev limet sammen med araldit - og så gik jeg ellers i gang med formgivningen, der i mit hoved skulle være ganske enkel.

Så kom turen til sandpapir i stadig finere grader, et oliebad i et døgns tid i koldpresset linolie og så yderligere et døgns hærdning. Som prikken over i'et tog jeg i aften skruemaskinen og polerede hele herligheden med bonevoks - og nu har den gamle, slidte kagekniv fået nyt liv.

Træet stammer fra en beskæring af havens
 kirsebær - og har tørret et par år.

Sådan en gang højpoleret træ er noget af det mest lækre at røre ved - og når man så ved, at kniven skal bruges til kage, kan det næsten ikke blive mere lækkert. Så mon ikke, der skal bages i weekenden?