Måger fra stambordet
Svartbagen holde et vågent øje med de uvedkommende. |
Tiden blev brugt til at fotografere nogle af de lokale måger - og da de bogstaveligt talt er standfugle og havde taget opstilling på kajen, var det forholdsvist nemt at have med at gøre.
Ung sølvmåge eller svartbag - lige til at spise. |
Min kusine påpegede venligt, at det også kan lade sig gøre at forveksle en svartbag med en sildemåge. Deri har hun ganske ret, men da sildemågen er trækfugl og har gule ben, betragter jeg nu denne mulighed som rent akademisk på denne januar-dag.
Det er straks værre med ungfuglene. Her skal man være kender, for de er nærmest ens i deres brunspættede fjerdragter. Her ser man især på næbbygningen, for svartbagens næb er lidt kraftigere end sølvmågens - men den sondring er altså for folk, der har mere forstand på de dele, end jeg har.
Den lokale havnefoged. |
Ligesom ismågen var de nemmest at fotografere i luften, for de hjemmehørende måger giver altså ikke meget plads til de fremmede. Jeg tog en hel stribe billeder, lige da jeg kom til Hanstholm. Hele striben var desværre mere eller mindre underbelyst, fordi jeg lod øjeblikkets begejstring løbe af med mig. Sådan er det jo desværre med fugle. Der er ikke lang tid til at reagere - og så går det desværre galt ind i mellem.
Dværgmågen kendes nemt på vingernes mørke underside. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar