søndag den 5. januar 2014

Hjemmefødinge

Måger fra stambordet

Svartbagen holde et vågent øje med de uvedkommende.
Da jeg var i Hanstholm for at fotografere ismågen, var der naturligvis noget ventetid, inden dagens hovedrolleindehaver dukkede op.

Tiden blev brugt til at fotografere nogle af de lokale måger - og da de bogstaveligt talt er standfugle og havde taget opstilling på kajen, var det forholdsvist nemt at have med at gøre.

Ung sølvmåge eller svartbag - lige til at spise.
Især de stoute svartbager og de næsten lige så store sølvmåger var der nok af. Som udvoksede er de nemme at kende fra hverandre. Sølvmågerne har grå overside og svartbagerne har - som navnet klart siger - sorte bagdele og rygstykker med for den sags skyld.

Min kusine påpegede venligt, at det også kan lade sig gøre at forveksle en svartbag med en sildemåge. Deri har hun ganske ret, men da sildemågen er trækfugl og har gule ben, betragter jeg nu denne mulighed som rent akademisk på denne januar-dag.

Det er straks værre med ungfuglene. Her skal man være kender, for de er nærmest ens i deres brunspættede fjerdragter. Her ser man især på næbbygningen, for svartbagens næb er lidt kraftigere end sølvmågens - men den sondring er altså for folk, der har mere forstand på de dele, end jeg har.

Den lokale havnefoged.
Turen til Hanstholm bød i øvrigt på en anden spændende mågeart. For der var en del dværgmåger i havnen. Det er som navnet siger, en mindre måge - på størrelse med hættemågen og ligner da også en hættemåge i sommerdragten. Dværgmågen holder især til i den baltiske region, men ses hver vinter ved vestkysten.

Ligesom ismågen var de nemmest at fotografere i luften, for de hjemmehørende måger giver altså ikke meget plads til de fremmede. Jeg tog en hel stribe billeder, lige da jeg kom til Hanstholm. Hele striben var desværre mere eller mindre underbelyst, fordi jeg lod øjeblikkets begejstring løbe af med mig. Sådan er det jo desværre med fugle. Der er ikke lang tid til at reagere - og så går det desværre galt ind i mellem.
Dværgmågen kendes nemt på vingernes mørke underside.

Ingen kommentarer: