mandag den 3. juni 2019

Jordens sande tilstand

En sporadisk havestatus i billeder

Jordbærrene står fint - og hvis ellers vejret fortsætter
 med både sol og regn, bliver det en god sæson.
Sidste år fik mange af pelargonierne frostskader, så krukkerne er
 plantet til med helt nye blomster. Det ser jo også flot ud.
Clematissen er i storform netop nu.
Jeg mistede de fleste af mine georginer sidste år, da de blev
plantet for sent efter turen til Grønland. Men en god halv snes
stykker har overlevet, så de er kommet i jorden her under bøgen.
I drivhuset står 45 nysåede og priklede georginer og samler kræfter,
inden de skal plantes ud i løbet af de kommende uger.
Dronningebusken er godt på vej. Det er tre år siden, at
den sidst blev beskåret, så jeg forventer fuld blomstring i år.
Rododendronerne kører på det sidste, men rødtjørnen
 er klar til at tage over.
I weeekenden blev der plantet agurker i drivhuset og tomater
 udendørs. Så nu er det bare at vente...
Foråret møder sommeren. Påskeliljerne i krukken blev sat lidt sent,
 så de blomstrer først nu. De har fået følge af Dinas tagetes,
 der blev sået i marts.
Margueritterne er egentlig selvsået ukrudt, men det er
gode skæreblomster, så de får lov til at blive stående - og Dina
 er godt tilfreds...

Ingen kommentarer: