Mod mørkere tider

Sankte Hans, Sankte Hans...

Så er solen vendt igen - og det går mod mørkere tider. Allerede i dag er dagen aftaget med et minut, så det er den rene elendighed...

Sankthans blev som sædvanlig fejret her på øen med bål, sang og tale, men der var gået kludder i rækkefølgen, så vi begyndte med Midsommer-visen, så tale og endelig bål til sidst. Jeg må indrømme, at jeg opfatter Midsommer-visen som en bålsang, så det var lidt pauvert at synge den uden det buldrende, bragende bål - også selv om vi havde hyret de tre tenorer til at synge for.

Aftenenens tale blev holdt af pensioneret overlærer Ottesen fra Halvrimmen - og han var bestemt over niveauet for pensionerede overlærere. Talen var både sjov, interessant og vedkommende, så det var et spændende og godt valg.

Sådan er det ikke altid med overlærere. Den første af slagsen, jeg mødte, er nu gået til de evige spanskrørmarker. På hans gravsten står der: "Et stort hjerte er holdt op med at slå - en stor hånd ligeså".

Efter bålet på Øland plejer vi at køre til Blokhus efter en isvaffel, men det opgav vi nu. På grund af det gode vejr gad jeg ikke binde an med timelange bilkøer, så til gengæld smuttede vi en tur til Svinkløv, hvor vi så røgen fra de riges bord...