søndag den 2. juni 2019

En tur til bageren

Morgenfriskhed

Billederne er klikbare...
Erfaringsmæssigt kan det på denne årstid godt tage lidt tid at hente frisk morgenbrød hos bageren i Halvrimmen, så jeg kørte hjemmefra ved fem-tiden - uagtet at bageren først åbner 6.30.

Klokken blev da også 8, inden jeg var hjemme igen med det attråede bagværk. For dyrene var rigtig i hopla på denne sommermorgen. Jeg så så mange harer, at det nærmede sig deja vu. Overalt vrimlede det med denne velsmagende og pelsede gnaver, der ellers var fredet i nogle år, fordi bestanden var gået voldsomt ned.

Det blev også til et par fine skud af et dådyr ved Oxholm, ligesom fuglene i Ulvedybet var i fint sommermorgen-humør - blandt andet rødben, præstekrave og bomlærke.

Morgenens mest interessante foto blev desværre ikke til andet end et dokuskud. Dertil var afstanden for stor, men det er første gang, jeg har fotografereret en ræv, mens et rådyr lister forbi i baggrunden - temmelig sikkert vel vidende at ræven er kendt for sit dårlige syn...








Ingen kommentarer: