En maje' lang dag

Vaskeægte carpe diem

Lørdag eftermiddag skulle jeg dække en grønlandsk kor-konkurrence på Pejsegården i Brædstrup - og da det er forår, træerne grønnes og vejret var anstændigt, besluttede jeg at lave en dag ud af det. Det endte med at blive en meget længere dag end planlagt.

Jeg kørte hjemmefra allerede fra morgenstunden og satte fem timer af til den knap 170 km lange tur. Madpakken var smurt, termokanden fyldt op - og der var masser af tid til at nyde foråret.

Først min yndlingsvej: Løgstør - Viborg-vejen. Den holder jeg meget af. Det er god vej, og der er ikke meget trafik en lørdag formiddag. Det er forresten også næsten Barndommes Gade, så jeg lagde ud med at kigge til det sommerhus, mine forældre en gang havde i Trend. Så forbi Trend skov - og så gik det ellers mod Viborg gennem det fantastiske vesthimmerlandske istidslandskab, hvor vejen gennemskærer de tre ådale - Lerkenfelt å, Simested å og Skals å. Det er stort og flot.

Turen fra Viborg nedad A13 går for meste gennem skov - og skoven er jo nydelig netop nu.

I Hjøllund drejede jeg så fra mod Vrads og Bryrup. Vejen over Vrads Sande ligner ikke noget andet, som jeg kender i Danmark. Den er ikke nivelleret og følger topografien nøje, så hvis man kører hurtigt, bliver det en rigtig rutchebanetur. Men det er teori, for jeg kører oftest i blødhattempo.

Turen fra Vrads til Bryrup er også i særklasse. Smal bjergvej, der slynger sig i de midtjyske morænebakker. Var det ikke for de nyudsprungne bøgetræer, kunne det lige så godt være i Norge.

Det blev til nogle hyggelige timer i Brædstrup. Egentlig var det arbejde, men det var også samvær i gode venners lag. Historien og billederne kom i hus, så ved 18-tiden satte jeg kursen hjemover mod aftensmaden.

Det gik dog ikke helt, som jeg havde tænkt mig. For da jeg kom til Tinghusene og så skiltet mod Farsø, fik jeg en ide. Bageren i Nørregade sælger altid friske rundstykker lørdag aften - og det fik jeg pludselig en ubændig trang til.

På vej gennem Farsø kom jeg så i tanke om, at det var 4. maj og befrielsesaftenen. Den aften bruger spejderne i Farsø altid til parade, så jeg ville lige forbi og hilse på.

Det var desværre for sent. Men jeg mødte Hedvig, som er gift med min gamle skole- og spejder-kammerat Per. Så jeg  blev inviteret til kaffe på Brixvej.

Så det blev temmelig sent, inden jeg landede på Nørremarksvej klokken 23.15. Lige betids nok til at sætte stearinlys i vinduerne. Det var jo den 4. maj, så den tradition skal naturligvis holdes i live. Sammen med de friskbagte rundstykker fra bageren i Nørregade, som er en anden kær, gammel tradition fra barndommens land.

Normalt er rundstykker morgenmad, men  lørdag blev det altså aftensmad i  midnatstimen. Carpe diem, som man siger.