Afbagedysten
 |
| Bloggeren i det røde felt. Tegning: Jens Schmidt-Andersen, Nordjyske Stiftstidende |
Jesper Hansen fra Øland har et veludviklet øre for sprogets veje - og måske især dets vildveje. Han skriver:
- Jeg ser i dagens avis, at en pige er i gang med et kræftbehandlingsforløb. Det er næppe forkert, men jeg synes, det virker kluntet - og jeg ville selv have skrevet, at pigen er i gang med en kræftbehandling, eller at pigen bliver behandlet for kræft.
Her kommer Jesper Hansen i tanker om gammel huskeregel fra tiden som tekstforfatter i reklamebranchen: ”Alle ord på -ing, -ning, -else og -ende skal op og vende - og ud...”.
- Forløb optræder også ofte i forbindelse med undervisning. Undervisningsforløb. Her fornemmer jeg, at nogle mennesker - kursister af forskellig art - mener, at det er lidt finere end bare at sige kursus eller gå i skole...
- Men jeg tror, at det er pædagogsprog eller behandlersprog. For der er også nogen, der taler om terapiforløb - som om det skulle være finere end bare terapi.
Noget kommer uden tvivl til at lyde af mere, hvis det har indgået i et forløb.
Sprogligt kan man også godt blive irriteret over ord og vendinger, der forekommer at være unødvendigt oppustet - og nogle sprogiagttagere har også givet udtryk for, at de stejler over for alt, hvad der bliver hæftet -mæssigt på.
”Jeg har mødt mange sundhedsmæssige udfordringer i mit liv” lyder af mere end ”Jeg har haft mange problemer med mit helbred”.
Jesper Hansen mener, at vi hører meget om evidens i øjeblikket.
- I gamle dage ville man nok sige bevis eller videnskabeligt bevis. Ordet blev i hvert fald ikke brugt, da jeg gik på universitetet for 40 år siden. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det skyldes et skift i de videnskabelige paradigmer, eller om det bare er et modeord. Selv tænker jeg ofte på evident, som er noget, der er så indlysende, at det næppe er nødvendigt med en videnskabelig undersøgelse. For det er vel ikke det, der menes?
Noget kunne tyde på, at evidens har formået at mase sig ind i hverdagssproget inden for de seneste 30 år.Siden 1990 har Dansk Sprognævn i hvert fald noteret sig evidens i betydningen ”belæg for noget, dokumenteret viden”.
Ellers nævner Den Danske Ordbog på nettet (ordnet.dk/ddo) to betydninger af evidens, nemlig dels ”dokumenteret kendsgerning, der fremlægges til støtte for en bestemt forklaring eller sammenhæng”, dels ” vished om, at et bestemt fænomen er en umiddelbar kendsgerning, som man ikke behøver argumentere for eller bevise”.
I løbet af et par årtier er evidens så at sige kommet ned i øjenhøjde og er blevet et andet (og finere) ord for ”(håndfast) bevis” - ligesom nogle godt kan lide at sige ”kontekst” i stedet for ”sammenhæng”. Det lyder bare af mere.Evidens er også mere. Det er latin, for det kommet af evidentia (det at være indlysende).
I ”Den store bagedyst” har Jesper Hansen lagt mærke til, at dommerne hele tiden taler om afbagning.- Kagen er ikke afbagt ordentligt. Det er sikkert bager- eller konditorsprog, men det er træls at høre på. Men jeg kunne måske leve med det, hvis man så kaldte udsendelsen for ”Afbagedysten”...
Ifølge ordbogen er afbage et helt fast udtryk for at ”sammenrøre smeltet fedtstof og mel i en gryde og derefter tilsætte væske for at lave en sovs”.
Umiddelbart handler det om sovs og ikke kage - men landet er lille, og hvis først én synes, at det er smart at sige, at noget ikke er afbagt ordentligt, kan det brede sig, selv om meningen muligvis er, at den ikke er ordentligt færdigbagt.
Visse former for udtale kan også få Jesper Hansen op i det røde felt:
- Jeg blev temmelig forbløffet over ”Lykkehjulet” forleden. Den heldige vinder gættede på avokado - men på trods af den forholdsvis enkle og klare stavemåde, sagde hun alligevel advokado. Den slags mennesker kan jeg ikke tage alvorligt.
- Det er ikke særligt pænt af mig, men jeg afskriver øjeblikkeligt folk som dumme og ubegavede, når de siger advokado...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar