Hyggekrogen

Et lille sommerstrejf

Efteråret er umiskendeligt over os. Bladene fra bøgen falder lystigt, vejret er snusket, og så alligevel er der små øjeblikke af overordentlig skønhed.

Det skete torsdag eftermiddag, hvor solen pludseligt tittede frem mellem skyerne, og alt var som for en uge siden. Så det blev til en time i min lille hyggekrog under halvtaget på gårdspladsen. Det er mit yndlingssted. Her har jeg først og fremmest udsigt til alle krukkerne - og det er fortsat en kilde til stor glæde.

Pelargonierne er så småt ved at få mange visne blade, men knoldbegonierne står flot. Det er de overvintrende knoldbegonier, jeg har på gårdspladsen. De har været lang tid undervejs og begyndte først at blomstre i august, men den hårde fødsel har været alle anstrengelserne værd. For nu blomstrer de med store, flotte og meget røde blomster. Det er til at blive glad af.

Men i det hele taget er det nu, det topper. En enkelt pelargonie, som gartneren havde dømt til udsmid, har fået et nyt liv i en potte ved siden af stolen - og kvitterer nu med flotte violette blomster. Normalt er jeg mest til røde pelargonier, men de violette er nu heller ikke sådan at kimse af.

Isbegonierne bliver ved med at blomstre. De er blevet store - meget store - og bladene er lidt trætte, men blomsterne er der ikke noget i vejen med. Og de tre isbegonier på nedløbsrøret ved whiskytønden giver en helt sydlandsk stemning, som jeg også kan nyde, når jeg indtager kaffen og smøgerne i hyggekrogen. Det er nu ikke så ringe endda.