Et sikkert vintertegn

Sangsvanerne er kommet

Det lakker mod enden. Om sølle 40 dage er det vintersolhverv, og vi går igen mod lysere tider. Men forude ligger vinteren, og længere mod nord er det kolde tider.

Tromsø er netop blevet ramt af rekordsnefald for november - og Kautokeino satte forleden kulderekord for november med sådan cirka minus 35 grader.

Det får fuglene til at trække mod syd. Forleden så jeg en flok silkehaler - og i dag, onsdag, blev det så til sangsvanerne, der gerne holder vinterkvarter i Ulvedybet og Gjøl Bredning. Hver vinter gæstes Danmark af cirka 40.000 sangsvaner, og cirka en tiendedel af dem plejer at kolde til i baghaven og tilstødende lokaliteter.

Det koster landmændene lidt vintersæd, men til gengæld liver sangsvanerne op i landskabet her i den kolde og mørke tid. For som navnet siger, synger sangsvanerne - eller rettere nærmest trompeterer. Det er lyden af vinter, og egentlig ganske festligt.

Sangsvanerne kendes nemt fra vores egen knopsvane - nationalfuglen - der har orange næb, mens sangsvanens næb er gult.