lørdag den 2. november 2019

Litterært

Ravnen flyver lavt

Forfatteren Lise Andersen fra Vadum, der tidligere har arbejdet i Grønland og har skrevet en bog om børnehjemsbørnene i Uummannaq, har skrevet en ny roman, der foregår i Grønland.

Scenen er et sted i Grønland, historien er den velkendte om to unge teenagere, der får et barn sammen og bliver voksne alt for pludseligt.

Det er plottet i den danske forfatter Lise Andersens nyeste bog, Ravnen flyver lavt, der udkom torsdag den 24. oktober.

Lise Andersen har henlagt handlingen til en opdigtet grønlandsk by. Hovedpersonerne hedder Nuka og Arsuk, men det skal man nu ikke lægge for meget i, fortæller forfatteren, der har arbejdet i Grønland i flere perioder som sundhedsplejerske.

- Historien er universel – og følelserne de samme, uanset om det sker i Grønland eller i Yemen. Det er kaotisk, når to teenagere får barn sammen og pludselig fra den ene dag til den anden skal leve som voksne mennesker, siger Lise Andersen.

- Jeg har ikke noget budskab med bogen, men vil bare fortælle en god historie. Bogen skal derfor ikke opfattes som et indlæg i debatten om grønlandske børns vilkår.

- Det er bare sådan, at jeg som mange andre forfattere bliver tiltrukket af fremmede miljøer, og jeg har tidligere skrevet bøger, der foregår i Yemen, Kurdistan og Peru.

Grønland er ikke helt ukendt for den danske forfatter. I 2016 udgav hun sammen med det grønlandske forlag Milik Publishing bogen Uummat om nogle af de unge fra børnehjemmet i Uummannaq. Det var en dokumentarisk portrætbog i modsætning til den nye bog, der er ren fiction.

- Nuka og Arsuk findes ikke, men alligevel tror jeg, at vi kan møde dem på gaden i et hvilken som helst land. På den måde er bogen et postulat, men det er også en historie om unge, der slås for at komme videre. Det er kampen, der er det interessante – og det er de unges kamp, jeg respekterer.

Ravnen flyver lavt er på 462 sider, vejledende pris 299,96 og udgivet på Forlaget Lauritz. Omslaget med ravnen er en af Ann-Birthe Hoves kobberraderinger, som i dag findes på Nuuk Kunstmuseum.

Artiklen er første gang offentliggjort på Sermitsiaq.AG den 27. oktober 2019. Jeg kender Lise Andersen fra arbejdet med antologien "Hver fugl synger..." fra 2015, hvor både Lise og jeg var blandt bidragsyderne.

Ingen kommentarer: