Nok er nok

Folkets stemme

Foto: Screendump fra Naammaleqaaqs Facebookside

- Naammaleqaaq, naammaleqaaq… Nok er nok, lød råbet gennem centrum af Nuuk onsdag efter fyraften, da 2.000 borgere demonstrerede mod de afgiftsforhøjelser, der natten til tirsdag væltede ned over den grønlandske befolkning.

Afgiftsforhøjelserne er også til at føle for de fleste, for i forvejen er priserne i Grønland tårnhøje. Et kilo sukker steg fra 21,95 til 26,50, en pakke cigaretter fra 82 til 86,50, en øl fra 18,50 til 19,25 og hvad der nok gør allermest ondt her op til jul er prisen på slik, hvor for eksempel en 375 grams pose Matador Mix steg fra 65,95 til 66,95. Her lades alt håb ude, for afgiftsstigningerne rammer også sukkerfri slik.

Derfor klingede forblommede forklaringer om hensynet til folkesundheden også hult, og det bragte altså befolkningen på gaden til en af de største demonstrationer, der nogensinde er set i Nuuk. Samtidig var der også demonstrationer i flere andre grønlandske byer.

2.000 demonstranter er mange i en by med cirka 18.000 indbyggere. I Aalborg vil det svare til cirka 25.000 demonstranter.

Desværre er protesterne nok forgæves, for de ledende grønlandske politikere er kendt for at være temmelig hårdhudede – og balladen går nok også over igen. Evnen til tilgivelse er et af de mest karakteristiske grønlandske folketræk.

Det skal med, at mange grønlændere havde lugtet lunten, så mandag var der en veritabel hamstringsbølge på blandt andet sukker. De grønlandske brugser, Brugseni, solgte på en dag 3,7 ton sukker mod normalt 300 kg om dagen.

Afgiftsforhøjelserne kommer efter et langt forhandlingsforløb om den grønlandske finanslov for 2020, hvor oppositionspartierne IA, Parti Naleraq, Atassut og Samarbejdspartiet trak sig fra forhandlingerne. Tilbage stod regeringspartierne Siumut, Nunatta Qitornai og støttepartiet Demokraterne, der mandag lavede et snævert forlig om en finanslov med blandt andet de forkætrede afgiftsforhøjelser.

Særlig forbitrelse har Demokraternes deltagelse vakt, for det borgerlige parti gik sidste år til valg på et løfte om skatte- og afgiftslettelser. Partiet har ingen pladser i den grønlandske regering, Naalakkersuisut, men har alligevel valgt rollen som støtteparti for regeringspartierne Siumut og Nunatta Qitornai. Sidstnævnte med et enkelt medlem af regeringen, den omstridte Vittus Qujaukitsoq, der har posten som finansminister, men i Danmark nok mest er kendt for sine ønsker om grønlandsk løsrivelse fra Rigsfællesskabet.

Demokraternes finanslovordfører Nivi Olsen har forsøgt at forklare partiets position med, at afgiftsforhøjelserne er et lille offer i forhold til, at partiet har fået gennemført et beskæftigelsesforedrag og en sænkning af selskabsskatterne. Den forklaring køber de grønlandske vælgere nok ikke. I valget mellem pest og kolera har partiet valgt pesten, og det må forudses, at Demokraterne ved et kommende valg vil gå samme skæbne i møde, som Liberal Alliance ved seneste Folketingsvalg.

Et andet punkt, som har vakt stor forbitrelse i den grønlandske befolkning, er den såkaldte forfatningskommission, der skal komme med et bud på en grønlandsk grundlov. Det var aftalt, at politikere i kommissionen, som i forvejen oppebærer løn som medlemmer af Inatsisartut, Landstinget, ikke skulle have vederlag. Kommissionen er stærkt forkætret, for mange grønlændere har svært ved at se meningen med kommissionen og det tilhørende store sekretariat. Kommissionen blev nedsat i 2016 og har netop fået sit kommissorium forlænget med et halvt år, så arbejdet først skal være afsluttet i 2022.

Men pludselig dukkede der en post med vederlag til kommisionsmedlemmerne op i finansloven. Det fik øjeblikkeligt Samarbejdspartiet, der har to pladser i Inatsisartut til at trække sig fra forfatningskommissionen, og finansminister Qujaukitsoq trak i land ved at trække forslaget tilbage.

Men da var skaden sket, og de voldsomme afgiftsstigninger står fortsat ved magt – og det fik altså den grønlandske befolkning på gaderne onsdag. Nok er nok.

Også den danske regering barsler med afgiftsforhøjelser i den kommende tid for at finansiere de politiske løfter i noget, der efterhånden ligner et grønt galehus. Så er spørgsmålet, om den danske befolkning har modet og er klar til at sige naammaleqaaq – nok er nok!

På Kanten, Nordjyske Stiftstidende 22. november 2019.