Den bløde hat

Jeg tilbringer i øjeblikket en stor del af min tid på de nordjyske landeveje - og jeg må konstatere, at der er sket en del i trafikken, siden jeg tog mit kørekort i Løgstør for 35 år siden.
Blandt andet er den nok så berygtede mand med den bløde hat forsvundet. Det betyder imidlertid ikke, at problemet er væk.
For manden med den bløde hat er blevet erstattet af en ny type bilist, som føler sig højt hævet over almindelige gode trafikvaner, som for eksempel at vise af, når man drejer og i øvrigt udviser mindre forståelse for almindelige vigepligtsregler. Men næsten værst af alt - sætter sit tempo ganske lavt uagtet at der er en hel hale af biler bag ved.
Den bløde hats afløser er karakteriseret ved at køre i en forholdsvis ny, diminutiv bil - ofte af asiatisk oprindelse, for eksempel Daihatsu, Suzuki eller Kia. Disse biler indeholder som oftest to til tre ældre medborgere og gerne en ældre kvinde ved rattet. Mens de kører, betragter (og kommenterer) de ivrigt omgivelserne - og når der er noget særligt interessant, sættes farten ned til langt under det lovlige uden hensyn til øvrige trafikanter. Jeg gætter på, at mange af disse fabriksnye småbiler er finansieret af store mængder friværdi i fast ejendom - og jeg under bestemt vore ældre medborgere denne chance for at se sig lidt omkring. Men problemet med den nye bil er, at knapperne sidder et andet sted end i en Morris 1000, så der følger ofte betydelige betjeningsproblemer med denne udvidelse af horisonten.
Der er imidlertid en anden gruppe bilister, som er mindst lige så irriterende og givetvis endnu farligere end pensionister i en lille japansk bil - og det er unge mænd i BMW.
Nede i BMW's hovedkvarter i Tyskland sidder marketingfolkene stadig og undrer sig over, hvad det lige var, der gik galt. På få år blev et velestimeret arisk bilmærke for virkelige feinschmeckere forvandlet til et rigtigt taber-mærke, som primært efterspørges af unge med rockermentalitet, hang til terninger ved spejlet, wunderbaum og ofte ganske tydelig anden etnisk oprindelse. Sagt på en anden måde - der var en gang, hvor der var stil over BMW. I dag er det en ualmindelig vulgær taber-bil.
Problemet med disse BMW-banditter er, at de kører råddent. Fuld fart frem, bremsen i, fuld fart frem og så videre. Men værst er, at de slet ikke kan læse trafikken og finde deres plads. Der køres tæt op bag de forankørende, og de overhaler glad og gerne ganske uforsvarligt - gerne med blinkende lygter, fægtende langemand og hornet i bund. Og det endda på trods af, at tempoet på de fine, lige nordjyske landeveje som regel er ganske pænt. Resultatet er som oftest også, at de kun vinder ganske få sekunder over en 50 km lang strækning. Til gengæld har de bragt sig selv og andre i livsfare adskillige gange.
Nu skal det jo ikke gå ud over det store flertal, at der er nogle få ældre medborgere og nogle få utilpassede unge mænd, som ikke kan finde ud af trafikken. Der er - og skal være - plads til os alle. Derfor må denne artikel ikke tages til indtægt for synspunkter i retning af intensiveret fartkontrol, flere chikaner i landsbyer, lavere hastigheder og den slags socialistiske påfund, som går ud over det store flertal, som godt kan finde ud af det. Artiklen er udelukkende ment som et godt råd om at være lidt ekstra påpasselig i trafikken - hvis der er en fabriksny småbil eller en BMW i nærheden.
For helt generelt synes jeg faktisk, at trafikafviklingen og vejene er blevet bedre, og folk er også blevet betydeligt bedre til at føre bil - end da jeg for snart tyve år siden forlod de nordjyske veje til fordel for grønlandske og norske småveje.

Jesper

Foto: www.freephoto.com