Livet på Øland passerede bogstaveligt talt revy, da Øland Beboerlaug lørdag aften havde inviteret til den årlige grisefest.
For et fast indslag i festen er nemlig Ølands-revyen,hvor store og små begivenheder bliver spiddet og kommenteret - og i tillæg får folkene bag revyen lov til at demonstrere en udsøgt sans for frivol, fræk folkelighed - kort sagt festligt og fornøjeligt.

Det var en stolt Peter Thuesen, der på vegne af Øland Karlekammerkor kunne modtage pokalen, som kun er til låns - og som næste år går videre til nogle andre øboere, der har gjort sig bemærket.
Det var forresten med en vis tilfredshed, at jeg kunne konstatere, at Deres blogger ikke var nævnt i revyen. Det tyder trods alt på, at man ikke har dummet sig nævneværdigt i det forløbne år.
Jesper
Red. anm. 26. juni 2013: Billede 2 er sløret -- rent undtagelsesvist. Det er sket efter ønske fra den medvirkende skuespiller, der frygter, at billedet kan skade hans civile karriere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar