Frost i kinderne
Den stolte ejer stoppede og ville snakke, hvad jeg altid er med på. Men jeg så også med det samme, at mandens datter på bagsædet havde nogle hvide pletter på kinderne. Det er et sikkert tegn på forfrysninger - og det var netop, hvad det var.
En samaritter demonstrerer her korrekt behandling af forfrysninger i kinderne. |
Den brødebetyngede far påtog sig uden videre debat skylden for datterens forfrysning.. ATV'eren var anskaffet dagen før, og man havde endnu ikke fået købt styrthjelme til familiemedlemmerne. En såkaldt fullface-hjelm er ellers en god beskyttelse mod forfrysninger, men de skulle bare lige prøve det ny køretøj. En tur på ti minutter ud til campen og hjem igen. Længere var den ikke, men datteren fik altså en let forfrysning på begge kinder. Jeg har selv prøvet det en gang - og der går altså nemt en to til tre år, før det holder op med at værke i frostvejr...
Dagens bonusbillede er en af de lokale politibetjente, der holder pause ved patrulje-snescooteren - dog uden doughnut eller citronmåne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar