Fra heliport til lufthavn

Før og nu

Da jeg kom til Sisimiut for første gang for 25 år siden var det med helikopter. Dengang - i gamle dage - var transport og logistik i Grønland for størstedelens vedkommende baseret på fire skibe, der sejlede op og ned langs kysten med passagerer og så et tætmasket net af helikopterruter, der blev befløjet med de gode gamle S-61-helikoptere.

Heliporten i Sisimiut - beskeden som den var - var ellers en af de bedre med god venteplads til de godt 20 passagerer, der kunne være i en stor helikopter. Der var dog ikke plads til et bagagebånd, så bagageudleveringen foregik udendørs på platformen fra ladet af en gummivogn spændt efter en traktor.

Det var for så vidt ganske effektivt, men et dyrt system - og så var helikopterne meget sårbare både i forhold i vejrliget og teknik. Jeg erindrer stadig 14 dage i december 1993, hvor helikoptertrafikken var indstillet, fordi en gummiged i snestorm beskadigede S-61'eren, mens den holdt parkeret i heliporten. Det blev 14 dage uden post og aviser. Vi var praktisk taget afskåret fra omverdenen i de to uger, for det var lang tid før internettet kom til Grønland.

Helikopterne og færgerne er stort set væk i dag - og det meste af transporten foregår med fastvingefly og lokalt med store speedbåde af Targa-typen.

Lufthavnen i Sisimiut med tårn, brandbiler og hvad dertil hører ligger for enden af en seks kilometer lang vej foden af Præstefjeldet. Det var i sin tid meget langt fra byen - og jeg har kun orket at vandre over fjeldet til stedet en enkelt gang.

Lufthavnen i Sisimiut er ikke den mest stabile i Grønland. Faldvinde fra Præstefjeldet giver megen turbulens - og det er et stort ønske fra Sisimiuts politikere at få lov til at bygge en vej til Kangerlussuaq. Det vil sandsynligvis give en både billigere og bedre adgang til Sisimiut, men man er oppe mod hårde odds, for står det til mange andre politikere, er Kangerlussuaq på vej mod en lukning, hvis der bliver bygget storlufthavne i Nuuk og Ilulissat.