Tirsdag eftermiddag var jeg et smut i Blokhus.
Egentlig havde jeg forventet, at den lille badeby var lukket og slukket for vinteren - men der var nu en del turister. Overvejende af tysk oprindelse - så vidt jeg nu lige hurtigt kunne bedømme.
Og meget kan man jo sige om tyskerne - men bange for det skiftende danske vejr er de ikke. De kender det gamle ord om, at der ikke findes dårligt vejr - kun dårlige klæ'r. Så på med vanten og vindjakken og ud i det friske vejr.
Og vejret var virkelig, hvad vi med en eufemisme kalder frisk denne tirsdag eftermiddag. En strid østenvind gjorde til gengæld ophold på stranden mulig. Så hvad gjorde alle disse frisklufts-elskende tyskere? Jo, frem med dragen - for den slags vejr er jo netop dragevejr. Der var virkelig gang i den - og damen på billedet klædt i sort var da også på et tidspunkt ved at ryge til himmels med dragen. Heldigvis havde makkeren i rødt et mere solidt korpus og ikke mindst et solidt tag i kvinden, så den himmelfærd blev nu forhindret.
Nu er vore dages drager jo af kunststof - og noget, man køber i en butik. Men ellers erindrer jeg fra min barndom, at netop en himmelfærd var noget af det, som optog os meget, dengang jeg var dreng.
Vi lavede jo selv vore drager af nogle lister og lidt indpakningspapir - men drømmen var jo at konstruere en drage, som var stor nok til at bære en dreng fra Farsø. vi forsøgte da også med en konstruktion af gamle forskallingsbrædder - men i luften kom den nu aldrig. I den alder havde vi jo heldigvis ikke den helt store forståelse af flyindustriens helt elementære regler for sammenhængene mellem vægt og styrke - en sammenhæng, der netop også sætter grænser for, hvor store fly det faktisk er muligt at bygge.
Men sjovt var det nu...
Cycling instead of running
21 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar