Mary

Myten om færgemanden, der mod en mere eller mindre symbolsk betaling fragter den dødes sjæl til dødsriget er et centralt mytologisk begreb, som blandt andet kendes fra den græske og den nordiske mytologi.
Konkret møder vi den her på egnen for eksempel på Lindholm Høje, hvor flere hundrede stensætninger viser, hvordan jernalderfolk og vikinger blev gravsat i bådformede grave, der alle vender mod Limfjorden - klar til at sejle til dødsriget.
Men når man bor og færdes i Limfjordslandet er færgemanden også en konkret virkelighed den dag i dag - for det er umuligt at komme frem og tilbage i egnen uden at sejle.
Onsdag aften holdt jeg foredrag i Nykøbing Mors og benyttede lejligheden til lige at smutte forbi mine forældre i Farsø. Det blev anledningen til en tur med Hvalpsund-Sundsøre-færgen med det korte og præcise navn Mary. Færgen er næsten splinterny - fra 2006 - og udgør et kvantespring i sejlteknologi i forhold til den gamle færge og dens forgængere, som jeg kender fra barndommen. Men selv om færgen er både blå og ny, er det grundlæggende færgeprincip det samme, som det altid har været. Ligesom figuren Forlæns-baglæns fra Bamse og Kylling er færgen ens i begge ender - og kan derfor uden at bruge megen tid på manøvrering nemt og enkelt sejle mellem to punkter, hvor man ganske enkelt kører ombord på den ene side og fra borde på den anden side - det såkaldte roll-on/roll-off-princip.
Egentlig var det meningen, at Mary skulle være opkaldt efter vores kronprinsesse - men da hun ikke kunne afse tid til at deltage i dåben, er færgen i stedet opkaldt efter Rasmus Klumps skib i den navnkundige tegneserie - vil folkeviddet i hvert fald vide.
Limfjordsfærgerne har i øvrigt en stor mission for sammenhængskraften i fjordlandet. Da jeg efter en god aften i Nykøbing Mors skulle hjem til Øland, var det for sent at sejle via Feggesund - og jeg var derfor henvist til at køre via Vildsund og Thisted - en omvej på cirka 30 km, som jeg godt kunne have undværet i den sene aftenstime.