Kartofler
Skærtorsdag var en stor dag. De første kartofler kom i jorden.Tidligere ville jeg nok have fejret det med Rød Aalborg i passende mængder. Desværre er jeg ikke længere så snaps-lysten som i mine unge dage, så det blev til en kop kaffe i solen på græsplænen - med udsigt til mælkebøtterne, som vælter op af jorden alle steder. Men det får nu være et par dage endnu.De første kartofler er af sorten Solist. Tre rækker af den tidlige sort, så med lidt held skulle vi gerne have nye kartofler til Grundlovsdag. Til den tid er de nok lidt små, men jeg har besluttet, at jeg ikke vil fedte med dem, så om fjorten dage sætter jeg tre rækker mere af en senere sort - og så bør vi være dækket ind med egne kartofler frem til september.Billeder af nylagte kartofler er der ikke meget sjov ved, så dagens bonusfoto er påskeliljer og tulipaner på vej i et af højbedene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar