En lang nat
Årsagen var naturligvis super-valget i Grønland, hvor der blev valgt nye medlemmer til Landstinget, kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne og menighedsrepræsentationerne. Valgstederne skulle lukke kl. 20, og da der er fire timers tidsforskel mellem Grønland og Danmark, var det altså ved midnatstid.
Optællingerne var først slut ved femtiden om morgenen, og da var det for længst blevet dag i Danmark. Jeg fulgte valget på grønlandsk TV – dels fordi jeg jo kender rigtigt mange i Grønland, så det var både sjovt og hyggeligt, dels fordi grønlandsk TV i modsætning til danske medier havde valgt en forholdsvis bred dækning uden de spidse vinkler med løsrivelse, sneskredsvalg og så videre.
Det var stille og roligt – og man kom ud i alle krogene på den store ø med reportager fra selv de mindste byer. Der er sket meget på den tekniske front, siden jeg flyttede til Grønland for snart 30 år siden. Den gang var nyhedsformidling en voldsom logistik-øvelse, hvor film og bånd skulle sendes fysisk frem til Nuuk, så man for det meste måtte nøjes med et telefoninterview, hvis det skulle være her og nu.
Da jeg flyttede til Grønland i 1993, lærte jeg et helt nyt ord, som vi aldrig har brugt i Danmark. Det var samtidigheds-TV – altså at man i Grønland og Danmark så det samme TV-program på samme tid. Det var noget, men begyndte at eksperimentere med i forbindelse med EM i fodbold i 1992. Det var dyrt og ikke nogen hverdagsbegivenhed – og et varsel om nye tider, hvor satellitter og internet gjorde Grønland til en del af det globale samfund.
Men tilbage til nutiden. Ud på natten stod det klart, at borgmesteren i Qeqqata Kommunia (Sisimiut og Maniitsoq), siumutteren Malik Berthelsen, havde vundet en stor personlig sejr med næsten 1.000 personlige stemmer. Jeg kender Malik udmærket. Han er et dynamisk og meget følsomt menneske, så han stod der på landsdækkende TV med tårer i øjnene og takkede for opbakningen. Og jeg tudede med foran pc’en.
I det hele taget er TV ikke så strømlinet i Grønland, så jeg hyggede mig også med, at flere af de medvirkende hen under morgenen havde svært ved at undertrykke en gaben. Det var næppe sket i en glatpoleret dansk TV-transmission, selv om det er såre menneskeligt.
Valgets store sejrherre blev Inuit Ataqatigiit, IA, der i danske medier beskrives som et søsterparti til enhedslisten og SF. Jeg bryder mig ikke om sammenligningen, fordi grønlandske partier helt generelt passer meget dårligt i venstre-højre-skalaen. – og det IA, der i dag står med valgsejren, er betydeligt mere pragmatisk og driftsikkert end den samlede danske venstrefløj.
Det så vi tydeligt, da IA sidst havde regeringsmagten i 2009-2013. Det var faktisk en meget fredelig tid i grønlandsk politik med den rolige og besindige Kuupik Kleist som landsstyreformand.
IA har altid stået stærkt i Nuuk, og det blev da også til et genvalg til borgmesteren i Aalborgs grønlandske venskabskommune, Charlotte Ludvigsen, der med godt 1.500 personlige stemmer fik et solidt mandat til at fortsætte udviklingen i især Nuuk, der slås med stor boligmangel og lange ventetider til de få ledige lejligheder.
IA noterede stærk fremgang i Grønlands sydligste kommune, Kommune Kujalleq, hvor den populære politiassistent Stine B. Egede nu kan sætte sig i borgmesterstolen med et absolut flertal og 410 personlige stemmer bag sig.
Den store fremgang til IA i det sydligste og idylliske Grønland skyldes overvejende partiets modstand mod Kvanefjeldsprojektet, hvor mange mener, at der er risiko for radioaktiv forurening i et område, hvor landbrug er et hovederhverv – og som har et stort potentiale i turisme.
Mineprojektet har også haft stort fokus i de danske medier, men for fuldstændighedens skyld skal det med, at kommunens hidtidige borgmester, siumutteren Kista P. Isaksen, ikke har været særlig heldig med sin ledelse. Der har været en del sager om blandt andet magtmisbrug, nepotisme, lukkethed og endda sex-chikane fra ledende medarbejdere, så magtskiftet i kommunen ville nok være sket alligevel.
Det grønlandske valg gav stor fremgang til IA, samtidig med at det tabende regeringsparti Siumut også fik fremgang på trods af formandsstridigheder og intern uenighed. Bemærkelsesværdigt er det, at den detroniserede partiformand, landsstyreformand Kim Kielsen, fik 1.841 personlige stemmer mod den nye Siumut-formand Erik Jensens 1.186 stemmer. Så det er sikkert meget sundt for alle, at partiet nu for en tid er forvist til oppositionsbænken.
Op til valget har der fra danske medier – og især DR – været stor vægt på den grønlandske selvstændighedsdebat. Jeg tror ikke, at det spørgsmål har været særlig vigtigt for de grønlandske vælgere. Det mest ivrige løsrivelsesparti Nunatta Qitornai røg ud af landstinget, og den samme skæbne led Samarbejdspartiet, der var landstingets mest ivrige fortaler for at bevare Rigsfællesskabet i sin nuværende form.
Nu samler opmærksomheden sig om IA og den unge formand Múte B. Egede. Partiet har kun 12 af de 31 pladser i Inatsisartut, Landstinget, så der skal gang i forhandlingerne, før et nyt Naalakkersuisut, Landsstyret, er på plads.
Der venter store udfordringer forude. Det må forventes, at mineprojektet på Kvanefeldet bliver skrottet, så den kommende grønlandske regering skal i gang med at lappe på omdømmet blandt de udenlandske mine-investorer, hvis der fortsat skal være tillid til Grønland som råstofland.
Der er også et hængeparti om en planlagt lufthavn i Qaqortoq i Sydgrønland. Projektet blev vedtaget samtidig med, at man vedtog at forlænge lufthavnene i Nuuk og Ilulissat, men er endnu ikke sat i gang, fordi det er svært at få økonomien til at hænge sammen. De mange sydgrønlandske IA-vælgere forventer, at der sker noget på den front, men forventer samtidig også, at udviklingen i Sydgrønland kommer de øvrige sydgrønlandske byer til gode.
Grønland står over for store økonomiske udfordringer. Grønland er fanget i det økonomiske dødens gab, hvor stigende udgifter til undervisning, sundhed, pensioner og en stor offentlig sektor skal betales af en arbejdsstyrke, der ikke ser ud til at vokse.
Grønland har en stor offentligt ejet boligmasse med et renoveringsefterslæb på mindst 10 milliarder kroner. Den spørgsmål skal man også have fundet en løsning på.
Endelig er der hele erhvervsområdet, hvor fiskeindustrien står for 85 procent af alle eksportindtægter. Der er store forventninger til turismen – især når de nye storlufthavne står færdig om et par år – men indtil videre er turismeudviklingen hårdt ramt af coronaen.
Det gælder i øvrigt også fiskeindustrien, der har noteret faldende priser som følge af coronaen. Samtidig er en del bestande under pres – og det øger for behovet for en stærk styring af kvotesystemet. Det giver traditionelt altid udfordringer i grønlandsk politik, hvor et lokalt stop for fangst af pukkelhvaler i fjorden ved Nuuk udløste valgkampens mest hidsige og uforsonlige debat, selv om det reelt kun drejede sig om to hvaler.
Så der er nok at tage fat på for IA og Múte B. Egede.
På kanten, Nordjyske Stiftstidende 9. april 2021
Ingen kommentarer:
Send en kommentar