Du lille verden!

Verden er blevet mindre.
Som barn af tresserne husker jeg tydeligt den nat i 1969, hvor verden skrumpede. Vi så direkte TV fra månen, da Neil Armstrong tog et stort skridt for menneskeheden. Det satte standarden for live-news, og er vel aldrig nogensinde blevet overgået.
Og dog. Fredag kom jeg helt ærlig til at tvivle. For da oplevede jeg virkelig den globale landsby på mediefronten.
Jeg var netop mødt på arbejde ved halvni-tiden, lavet kaffe og åbnet post, da jeg skulle til at spise mine to daglige ostemadder ved ni-tiden. Som sædvanlig skulle jeg tjekke dagens nyheder på nettet og lige så sædvanlig begyndte jeg med Jyllandsposten. Her kunne redaktionen i Århus meddele, at der kl. 8.31 - mindre end tre kvarter tidligere - havde været et skuddrama ved en skole på Kvaløysletta uden for Tromsø, og at politiet havde spærret et stort område af, da man endnu ikke havde klarhed over situationen. Rystende. En time tidligere var jeg kørt gennem Kvaløysletta og havde intet observeret. Rystende. Så jeg synes lige jeg ville fortælle det til nogle af de andre på kontoret. Men det var for sent - for de havde netop set de første billeder fra stedet på BBC World News. Rystende. Og som dagen skred frem, og jeg talte med folk i Danmark, var kommentaren hver gang: Nå, der er nok rigtig gang i den i Tromsø i dag...
Okay, med de seneste års begivenheder i Finland og USA in mente er der ikke noget at sige til, at et skyderi ved en skole får redaktionsklokkerne til at ringe, men alligevel, så meget hype...
Nu viste det sig, at det var et forholdsvis banalt jalousidrama, hvor mand skyder kone og forsøger selvmord, så allerede ved middagstid var historien væk fra Jyllandspostens forside.
Men heroppe fortsætter hypen. Manden viser sig nemlig at være politiinspektør og oven i købet en populærmusikalsk studievært på lokalradioen.
Så i løbet af eftermiddagen og aftenen var der masser af plads til, at politikere kunne udtale sig om politi og våben. Vi har også set historierne med naboerne, der fortæller, at han er sådan en flink mand, og vi havde aldrig troet... Og så er alle journalisternes darling; Børnene på skolen skal have krisehjælp! Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at medierne altid synes, at krise- og psykologhjælp er så fantastisk interessant. Måske det var en ide, at journalisterne gik til psykiateren for få det undersøgt?
Jo, det er en lille verden, vi lever i - på alle måder.

Ha' det
Jesper

Lidt billedkredit: Buzz Aldrin/NASA

Fra vores egen verden

Overskriften eller rubrikken, som det hedder i fagsproget, har jeg snuppet fra de store media, når de skal omtale sig selv. Og det er lige præcist, hvad jeg har tænkt mig at gøre nu. Sagen er nemlig den, at denne blog i den forløbne uge kunne fejre sin 1-års fødselsdag.
Begyndelsen var unægtelig lidt spæd og famlende. Egentlig var det mest for eksperimentets skyld, at jeg begyndte. Jeg havde haft besøg af Henrik, og han havde vist mig, hvordan han kunne lægge billeder på sin blog direkte fra mobiltelefonen - og for nysgerrighedens skyld skulle jeg da også prøve det.
Men det greb hurtigt om sig. Historierne trængte sig på og tryglede om at blive skrevet. Det var samtidig en god mulighed for at holde mit danske skriftsprog ved lige, al den stund at jeg bruger engelsk hele dagen, når jeg er på arbejde - og hvad der næsten er værre: blander det med norsk fra radio, tv og hverdagen i øvrigt.
Bloggen er også et godt redskab for en hobbyfotograf. Den giver mulighed for at dele billeder med andre - og den giver fotograferingen et mål og dermed nye udfordringer. For eksempel er jeg begyndt at fotografere mad. Det ville næppe være sket, hvis ikke jeg havde brug for billederne til bloggen - og dermed tjener bloggen også som solid efteruddannelse i PhotoShop, der er det program, jeg populært sagt bruger til at fremkalde digitale billeder.
Ret hurtigt oplevede jeg også en god respons på mine skriverier og billeder - og den slags forpligter. Så nu kører toget derudaf.
Min brugerstatistik viser, at der i det forløbne år er flere end 4000 læsere, der har logget ind på Dovregubben. Af dem er de cirka 60 procent gengangere, mens 40 procent kun besøger bloggen en enkelt gang. De 60 procent fordeler sig på cirka 1600 læsere, der har været inde på bloggen to eller flere gange. I øjeblikket er det aktuelle besøg pr. dag mellem 30 og 50. Gennemsnitligt bruger læserne godt to minutter på siden, og de læser på den tid knap to indlæg.
Mange har fundet vej til bloggen via søgemaskiner. De mest brugte ord i den forbindelse er lutefisk, ost, ryper, zeppeliner, air greenland og grandiosa. Det tyder på stor interesse for de kulinariske emner, og jeg kan da tilføje efter sidste uges artikler om kantareller, at det allerede nu ser ud til, at denne dejlige svamp kommer til at lokke endnu flere til bloggen.
Geografisk stammer hovedparten af læserne fra Danmark, Norge, Grønland og Sverige i den nævnte rækkefølge. USA og Canada er pænt repræsenteret ligesom Tyskland og Holland - og så har der været enkelte besøg fra så eksotiske steder som Sydkorea, Puerto Rico og Seychellerne. I alt 40 lande er på listen.
Den morsomste reaktion fik jeg en dag, da jeg blev ringet op af en medarbejder fra forbrugerbladet Tænk, der var blevet inspireret til at skrive en artikel om broderfolkets pizzavaner som følge af min artikel om dette spændende emne. Artiklen i Tænk er desværre passwordbeskyttet, men prøv at klikke her.
Jeg vil gerne takke alle læserne for det første år og fordi I læser med. Som sagt - det forpligter, men fornøjelsen er helt på min side, så jeg vil lægge mig i selen og tage et år mere med Dovregubben.

Ha' det
Jesper